Præst i Forsvaret til kirkeministeren: Hvis vi kæmper som kristne, bliver vi også ramt som kristne

Dahlin i Putins hær

Hvis Morten Dahlin melder sig til den russiske hær, vil han få rig mulighed for at kæmpe for kristendommen. Det er bare en anden kristendom. I Rusland er den åndelige oprustning seriøs.

Putin samarbejder med patriark Kiril om at skabe et kristent imperium, som skal bekæmpe sådan nogle som mig: Jeg er et frit tænkende menneske med bonusbørn.

I Putins Rusland er det i denne religiøse ideologi en synd ikke at gribe til våben, når fædrelandet sender sine sunde værdier i kamp mod Vestens forfald.

I russisk kristendom er der også en historisk verdensorden, efter hvilken Moskva er led i en himmelsk plan om storrigers opståen.

I ledtog med dette er der også apokalyptisk storhedsvanvid om atomvåben og verdens undergang. Dette er også kristendom. Det er bare en anden slags.

Hvilken kristendom er det, Morten Dahlin vil sende mig og vores soldater i krig med?

Andreas Christensen
Stabspræst, Forsvarsakademiet, Sognepræst, Hellig Kors Kirke

Dahlin i Trumps USA

Hvis Morten Dahlin melder sig til den amerikanske hær, vil han møde feltpræster fra 262 forskellige denominationer. Mange af dem er evangelikale. Man må endelig ikke forveksle evangelisk med evangelikal.

Kong Frederik er overhoved for den evangeliske kirke. Trump bæres af evangelikale. En huskeregel er, at den sidste rimer på "gale".

Inden for den evangelikale religionssfære møder jeg feltpræster, som ikke sender deres børn i skole. Børnene hjemmeskoles, så de skånes mod darwinisme.

Hvis jeg nævner mine synspunkter om kvinders adgang til abort, begynder de at bede for mig. Når jeg fortæller om vielse af homoseksuelle, kan jeg se, at bønnerne er forgæves. Jeg er dømt til fortabelse.

I de evangelikale bevægelser trives også messianske synspunkter, som er relevante for forholdet mellem Israel og USA. Begge lande er angiveligt udvalgt af Gud.

Der er en overtro, som handler om, at de evangelikale kan hjælpe dommedag på vej ved at fylde Israel op med jøder. Når alle er kommet til det hellige bjerg, kan messias lande og frelse de fromme. Det glæder de sig meget til. Dette er en logik, der styrer støtten til Israel fra USA.

Dansk kristendom er skabt i dannelse

Hvilken kristendom er det, Morten Dahlin vil sende mig og vores soldater i krig med? Det er en sund kristendom. Det virker helt indforstået, at det selvfølgelig er en kristendom, som kan forstå myter overført og ikke konkret.

Det er en kristendom, som selvfølgelig følges med kritisk tænkning og et naturvidenskabeligt verdenssyn. Det er en kristendom, hvor ligestilling er en selvfølge. Det er en kristendom, hvor menneskerettigheder og demokratisk samtale naturligt er udledt og indlejret og ikke modarbejdes.

Denne kristendom er verdens fineste og bør eksporteres til de gale stakler. Når Morten Dahlin indforstået udtaler, at vi er et luthersk land, er lutheranere fra Texas ikke tænkt med.

Den danske kristendom er skabt i dannelse. Vi går med H. C. Andersen i lykkens galocher, mens Kierkegaard fortæller, hvor skoen trykker.

Vi bliver et oplyst og myndigt folk med Grundtvig. Fantasi mod fordummelse. Vi lærer demokratisk dialog af Hal Koch og tillid af Løgstrup. "Med venner i lys vi tale" er både et billede på himmeriget og på demokratiet. Lys betyder oplysning. Vi bliver klogere – ikke dummere – sammen.

Vi ser 'Matador' af Lise Nørgaard og sætter faster Anna på toget og vinker i fællesskab farvel til fundamentalismen. Vi trøster Mads Skjern, mens grisehandlerens Katrine lukker den sidste luft ud af patriarkatet med sætningen: "Du med din synd, Mads."

Hvis vi kæmper som kristne, bliver vi også ramt som kristne.

Andreas Christensen
Stabspræst, Forsvarsakademiet, Sognepræst, Hellig Kors Kirke

Vi skal gå i krig som ydmyge mennesker

Vi er med andre ord dannede. Inden for denne dannelse påpeger Dahlin, at kristendommen ligger som et bærende lag – hos troende såvel som ikke troende.

Jeg bliver varm om hjertet, når Dahlin pædagogisk peger på disse lag og giver dem legitimitet.

Men jeg bliver bekymret, hvis disse lag skal hives op som overskrift i krig og sendes i forreste linje – af flere grunde.

Dels fordi kristendommen bliver et facit og ikke den stadige proces af ånd og undren. Dels af militære årsager: Hvis vi kæmper som kristne, bliver vi også ramt som kristne.

Den dag vi begår fejl eller ulovligheder på slagmarken vil man kunne sige: "Det har de kristne gjort". I værste fald vil religiøse installationer blive mål.

Jeg synes, vi skal gå i krig - dog altid søge andre veje - som ydmyge mennesker, der hele tiden bliver klogere. Ind i mellem, eksempelvis til feltgudstjenesten, kan vi pege på kærlighedeslagene i vores dannelse og bære dem med videre.