Professor: Trump tager fejl, hvis han tror, at den nye pave vil stryge ham med hårene

Men hvad kan vi overhovedet sige om den nye pave, Leo XIV, på nuværende tidspunkt?

Lad mig komme med fem overordnede betragtninger, der i hvert fald giver nogle fingerpeg.  

Kontinuitet frem for alt

Alt tyder på, at Leo XIV vil fortsætte den linje, Pave Frans har lagt som pave i både form og indhold. Det første ord, han ytrede, da han trådte ud på balkonen, var "fred."

Hele hans tale var et gennemtrængende fredsbudskab. Fred mellem mennesker, fred mellem samfund, fred mellem stater. Hvordan den linje kommer til udtryk i årene frem bliver helt afgørende at følge i en historisk epoke præget af krige, konflikter og stigende polarisering. I en tid, hvor alle snakker om oprustning, vil vi få en tonegivende moralsk stemme, der vil trække i en anden retning.

I forhold til formen, så virker hans fremtoning og måde at tale på umiddelbar og, ja, folkelig. Leo XIV vil som Frans være optaget af, at kirken skal være tæt på det enkelte menneske, tæt på de lokale samfund, tæt på de konkrete problemer, som mennesker i konkrete situationer står over for.

Leo XIV vil formentlig lægge særlig stor vægt på spørgsmål, der vedrører social retfærdighed, i alle begrebets facetter — igen i forlængelse af Pave Frans.

Bjørn Thomassen
Prorektor og professor, Roskilde Universitet

Han støttede pave Frans' ønske om en mere åben og inkluderende kirke. Vidnesbyrd fra Prevosts tid i Peru peger i retning af en tilstedeværende, pastoral pave.

Han har tidligere udtalt, at en biskop "ikke må være en lille prins, der sidder i sit rige," hvilket mere end nogen anden udtalelse indikerer en nærhed til sin forgænger.

Fokus på social retfærdighed

Et andet emne i den ny paves første tale var lighed og broderskab og kirkens pligt til at stå side om side med udsatte og marginaliserede. Budskabet skal med stor sandsynlighed ses i sammenhæng med valget af pavenavn, som aldrig er en tilfældighed.

Her er der to ting at sige: For det første er Leo et klassisk pavenavn, valgt af 13 paver før Prevost fra 400-tallet til nyere tid. Det signalerer i sig selv et klart budskab om at forankre kirken i traditionen.

For det andet var den seneste pave Leo, Leo XIII, en helt afgørende figur for den katolske kirke i moderne tid. I en tid præget af industrialisering, urbanisering, hastig vækst og stigende ulighed insisterede han på, at kirken måtte forholde sig aktivt til tidens mest brændende sociale og politiske udfordringer og ikke blot gå i forsvarsposition.

Leo XIII ses af gode grunde som grundlægger af den katolske sociallære. Den fandt blandt andet udtryk i hans rundskrivelse Rerum novarum fra 1891, som med udgangspunkt i menneskets ukrænkelige værdighed tog afstand fra både kommunismens statsstyring og den ukontrollerede kapitalisme.

På grund af hans forsvar af arbejderens naturlige ret til at organisere sig i fagforeninger fik han øgenavnet "arbejderens pave." Enhver pave vil være forankret i den katolske sociallære, men Leo XIV vil formentlig lægge særlig stor vægt på spørgsmål, der vedrører social retfærdighed, i alle begrebets facetter — igen i forlængelse af Pave Frans.

Amerikansk og peruviansk

Alle snakker af gode grunde om, at Prevost er den første amerikanske pave i historien. Og ja, det er historisk. Men det har uden tvivl været afgørende for valget af Prevost, at han på sin vis er lige så meget peruvianer. Han er peruviansk statsborger.

Vatikanets egen udtalelse, at kirken har valgt endnu en pave fra "las Americas," er ikke tilfældig. Det var også af stor symbolsk betydning, at Leo XIV i sin første tale foran Peterspladsen slog over i spansk med syngende peruviansk accent.

Det har skabt et jubelbrøl igennem hele Latinamerika, som vil se ham som en af deres egne.

Prevost er ikke blevet kardinal i New York eller Chicago. Han er blevet kardinal i en mindre peruviansk by, Chiclayo, hvor han har levet og udøvet præstegerningen i ydmyghed i næsten to årtier. Han taler engelsk, spansk, italiensk, fransk og portugisisk og kan læse latin og tysk.

Alt tyder på, at Leo XIV vil fortsætte den linje, Pave Frans har lagt som pave i både form og indhold. Det første ord, han ytrede, da han trådte ud på balkonen, var "fred."

Bjørn Thomassen
Prorektor og professor, Roskilde Universitet

Min vurdering er, at denne baggrund har været afgørende for kardinalernes valg af Prevost. En "ren" amerikansk pave ville have skabt skepsis blandt katolikker i Latinamerika og i det globale syd, hvor de fleste katolikker i verden bor. 

Ikke Donald Trumps ven

Donald Trump var en af de første til at lykønske Prevost med det nye job, naturligvis koblet til et budskab om amerikansk stolthed. Leo XIV vil formentlig være diplomatisk og dialogsøgende med Trump-regeringen. Han ved, at den katolske kirke i USA fremstår splittet. Et direkte angreb på for eksempel Trumps immigrationspolitik vil blot forværre situationen.

Men Leo XIV kommer ikke til at stryge Trump med hårene. Han vil, som Pave Frans, have fokus på menneskerettigheder. Han er naturligvis modstander af dødsstraf. Han vil tale migranternes sag.

I sin tid som præst i Peru var han aktiv i arbejdet for de mange migranter fra Venezuela, der strømmede til Peru. Og én sætning i hans tale fra Peterspladsen er i denne sammenhæng særligt værd at bide mærke i: nemlig behovet for at "bygge broer."

Dette var en af Pave Frans' gentagende budskaber: Der, hvor vi bygger mure, burde vi i stedet bygge broer. Frans brugte gentagende dette budskab som en direkte eller indirekte kritik af Donald Trump. Den kritik vil ikke forstumme.

Resten må vi se hen ad vejen

Hvor står Leo XIV teologisk? Det er ikke let at vide, for han har endnu ikke udgivet toneangivende teologiske skrifter. Internationale medier har gransket i enhver udtalelse, Leo XIV måtte have kommet med, som kan pege på hans holdninger til en række andre emner, deriblandt hvordan kirken skal forholde sig til homoseksualitet og LGBTQ.

Journalister tolker en udtalelse tilbage fra 2012 som tegn på en mere konservativ tilgang end Pave Frans, en anden udtalelse peger i en anden retning. Det korte svar er, at vi må se, hvor den ny pave placerer sig i disse debatter.

Mit eget forsigtige bud er, at han også på kønspolitikken vil lægge sig tæt op af Pave Frans.

På miljøområdet, som stod så centralt for de sidste to paver, ved vi heller ikke så meget. Sikkert er det dog, at også Prevosts syn på miljøudfordringen vil være forankret i kirkens sociallære. Han har således udtalt, at menneskehedens "herredømme over naturen" ikke må blive "tyrannisk", men skal i stedet være et "gensidighedsforhold" med miljøet.

Leo XIV kommer ikke til at stryge Trump med hårene. Han vil, som Pave Frans, have fokus på menneskerettigheder. Han er naturligvis modstander af dødsstraf. Han vil tale migranternes sag.

Bjørn Thomassen
Prorektor og professor, Roskilde Universitet

Det flugter med begrebet om den "integrale økologi," som Pave Frans udviklede, og som betragter den økologiske krise som et spørgsmål, der ikke kun involverer naturen, men også samfundet, kulturen og økonomien, med særlig opmærksomhed på de fattigste og mest marginaliserede.

Afgørende bliver det også, hvorvidt han bliver i stand til at lede en utroligt kompleks organisation med en skrøbelig økonomi.

Med en baggrund i kanonisk ret og administrativ erfaring fra sit arbejde som præfekt for Dikasteriet for Biskopper og præsident for Den pavelige Kommission for Latinamerika, opgaver som han efter sigende har løst til alles tilfredshed, har kardinalerne set ham som den rette mand også i den henseende. Men er han også en dygtig diplomat? 

Tiden vil vise, hvilken slags leder Leo XIV er. Verden venter spændt på, hvordan den nye pave positionerer sig i forhold til tidens mest brændende etiske og sociale spørgsmål. For et sandsynligt scenarie er, at Leo XIV er pave de næste par årtier. Hans stemme kan gøre en forskel.

Bjørn Thomassen er leder af forskningsprojektet ”Den katolske etik og de globale moderniteters ånd. Global katolicisme i en dansk og transnational kontekst."