Professor: Her er de tre mænd, der rygtes som den næste pave. Ingen af dem er Trump-venlige

Man snakker ofte om to fløje inden for kirken, en konservativ overfor en mere reformvenlig fløj. Som den første latinamerikanske pave satte Frans fokus på en mere inkluderende kirke.

Spørgsmålet er, om den næste pave vil fortsætte den linje, eller om han i højere grad vil dreje kirken tilbage mod teologisk konservatisme? Svaret får vi først om nogle uger, når den hvide røg stiger op fra Det Sixtinske Kapel.

De reformvenlige kræfter er afgørende

Andre faktorer end pavens fløj spiller også ind, når paven skal vælges, ikke mindst den geografiske. Paven skal nemlig repræsentere katolikker i hele verden. Derfor vil man helt naturligt skele til, hvor der bor flest katolikker: Afrika, Latinamerika og Asien.

En latinamerikansk pave bliver det næppe igen, men det skal ikke udelukkes, at vi for første gang i nyere historie får en asiatisk eller afrikansk pave.

I forhold til den kommende paves profil virker det sandsynligt, at de mere reformvenlige kræfter kommer til at sætte dagsordenen.

I forhold til den kommende paves profil virker det sandsynligt, at de mere reformvenlige kræfter kommer til at sætte dagsordenen. 

Bjørn Thomassen
Professor, RUC

Det skyldes, at Pave Frans selv har udnævnt en stor del af de 138 kardinaler, der er stemmeberettigede – 108 ud af de 138, for at være helt præcis. Med andre ord: 80 procent af stemmerne vil blive afgivet af kardinaler, der skylder Francis deres stilling.

Det kan også komme til at spille en rolle, at Frans udnævnte ​​flere ikke-europæiske kardinaler end nogen af ​​hans forgængere. Kirken er blevet mere global under hans embede.

Selv om Pave Frans på ingen måde var revolutionær, hvad angår kirkelige dogmer, så må han trods alt betragtes som tilhørende den reformvenlige fløj.

Kardinaler udnævnt af Frans er langt fra enige i alt, hvad han har stået for. Men alt andet lige deler mange af dem hans værdier omkring tolerance og dialog, social retfærdighed, kampen mod fattigdom og udnyttelse, kampen for fred og kampen for miljøet.

Det kan i parentes bemærkes, at amerikanske Raymond Leo Burke anses som Donald Trumps drømmevalg af simple årsager. Burke tilhører den konservative fløj og er imod enhver form for relativering af kirkens politik over for LGBTQ-personer, skilsmisse eller kvinders rolle i kirken.

Det flugter fint med Trumps konservative syn på køn og identitet. Burke er også kommet Trump til forsvar i flere sammenhænge, blandt andet da Pave Frans var ude med en meget hård kritik af Trumps projekt om at bygge en mur til Mexico.

Så Trump håber givetvis, at den næste Pave er mindre kritisk over for hans politik, eller bare blander sig uden om – et ikke særlig sandsynligt scenarie.

Tre varme navne

I forhold til de enkelte kandidater er cirka 20 kardinaler allerede nu bragt i spil af de internationale medier. Ghanas Peter Turkson, Luis Tagle fra Filippinerne og Peter Erdő fra Ungarn er nogle af de navne, der går igen.

Turkson ville være den første afrikanske pave i nyere tid. Erdo ville blive set som et mere konservativt valg. Tagle, der er tættere på Frans’ linje, står ifølge mange til at have en rigtig god chance. Katolicismen vokser hurtigt på det asiatiske kontinent, især i Filippinerne, hvorfra jeg skriver denne artikel.

Hans valg ville være et kæmpe løft for den katolske kirke ikke bare i Asien, men også i hele det globale syd. Men det kan tælle imod, at Tagle kun er 67 år gammel. Det kan lyde lidt mærkeligt, men man skal huske på, at paven er valgt på livstid.

Hvis Tagle bliver lige så gammel som Francesco, vil han være overhoved for kirken i mere end to årtier. Det kan skabe bekymring i nogle af kirkens cirkler, fordi han – og andre af de "yngre" kandidater - risikerer at blive for magtfulde.   

Trump håber givetvis, at den næste Pave er mindre kritisk over for hans politik, eller bare blander sig uden om – et ikke særlig sandsynligt scenarie.

Bjørn Thomassen
Professor, RUC

Det er også værd at bide mærke i, at Italien ikke har haft en pave i et halvt århundrede. Det skal slet ikke udelukkes, at det bliver en italiener denne gang. 4-5 italienske kardinaler er i spil, og her nævnes Pietro Parolin (70 år gammel) som en af de absolutte favoritter.

Han har været Vatikanets udenrigsminister siden 2013 og er fornemt klædt på til at varetage de store og vigtige diplomatiske opgaver, kirken står over for. Frans var med til at decentralisere ​​Vatikanets magt – for meget ifølge mange af hans kritikere.

Her ville en figur som Parolin kunne skabe mere orden og stabilitet i kirkens indre anliggender. Parolin anses også som moderat, en person, der er i stand til at bygge bro mellem de konservative og reformvenlige kræfter. Han er en oplagt konsensuskandidat.

En uforudsigelig proces og et svært job

Men hvad der sker, når konklavet først går i gang, ved vi ikke. Jorge Mario Bergoglio var ikke blandt de absolutte favoritter tilbage i 2013. Da polske Karol Wojtyla blev valgt i 1978, var det en gedigen overraskelse.

Og selv om der helt sikkert vil opstå kampe både op til og under det konklave, som vil finde sted i løbet af de næste par uger, så handler det i bund og grund om at finde den mest egnede person til jobbet. Og det er ikke just noget let job.

Den kommende pave skal være en fremtrædende teolog og excellent kommunikator. Han skal have diplomatisk sans og politisk tæft. Han skal have administrative færdigheder og udvise globalt perspektiv. Han skal være i stand til at forene de troende og gå i dialog med alle andre. Han skal navigere kirken igennem tidernes skiftende udfordringer og samtidig opretholde den doktrinær kontinuitet.

Han skal kort og godt have format til at sætte kursen for den katolske kirke i disse så turbulente tider. 

Bjørn Thomassen er leder af forskningsprojektet ”Den katolske etik og de globale moderniteters ånd. Global katolicisme i en dansk og transnational kontekst."