Resam: Bederum, koranloven og store bededag bliver vigtige emner i valgkampen

Det interessante i den forbindelse er, at sådan har universitetet ikke formuleret sig, selvom meget pegede i den retning, allerede da Københavns Universitets rektor meldte ud, at rummene skulle lukke.

Der var nemlig ikke nogen evidens for, at rummene blev brugt forkert i den rapport, som universitetet selv havde fået lavet om emnet.

Ingen rygende pistol

Og så enkelt er det ikke at skaffe evidens.

På CBS måtte Berlingskes kilde selv arrangere stillerummet med bedemåtter og koran, for at det skulle se slemt ud. Heldigvis blev Berlingske taget i at doktorere billederne, hvilket blev diskuteret i Presselogen.

Berlingske har siden ændret teksten til billederne.

Episoden siger noget om, at kan man ikke finde den rygende pistol, så må man selv affyre den, så der er lidt krudtrøg at gå efter. På CBS har rektor heldigvis rygrad nok til at stå ved stedets autonomi.

Det kan undre, at det pludselig gøres til et stort problem, at der også finder en vis kønsopdeling sted blandt vores muslimske medborgere.

Nik Bredholt
Sekretariatsleder, Religion & Samfund

Kønsopdelt røgslør

De væsentlige anklager går på den kønsopdelte bøn og den negative sociale kontrol.

Kønsopdelt bøn er ikke et muslimsk særtræk. Går man i den jødiske synagoge, så er der en klar skelnen mellem, hvor kvinderne sidder, og hvor mændene sidder.

Man skal ikke langt tilbage i dansk frikirkehistorie, før kvinder og mænd også sad på rækker hver for sig. Det kønsopdelte er i praksis heller ikke noget særligt religiøst.

For eksempel er langt den største del af holdsport kønsopdelt. Vi lever med kønsopdelingen i mange sammenhænge i det danske samfund.

Derfor kan det undre, at det pludselig gøres til et stort problem, at der også finder en vis kønsopdeling sted blandt vores muslimske medborgere.

Den negative sociale kontrol er heller ikke noget, der alene eller primært er relateret til religion. Således er der en del gymnasieelever, der beretter om ret massiv social kontrol i forhold til afvisning af indtagelse af alkohol ved fester.

Vi er i et valgår

Vi skal bestemt ikke bare acceptere negativ social kontrol. Samtidig må det erkendes, at det er svært at komme til livs, og forbud er ikke nødvendigvis vejen.

Endelig gennemsyres hele debatten om bederum af en idé om, at religion er en privatsag.

Det er en fejlslutning, som har sneget sig ind i den danske religionstænkning de sidste 100 år. Tro og religion er mere end det, der foregår i den enkeltes sind. Religion er også et fællesskabsanliggende, noget vi gør sammen.

Lukning af bederum bliver en del af en kommende valgkamp, ligesom en eventuel ophævelse af koranloven og en eventuel genindførelse af Store Bededag tegner til at blive det.

Nik Bredholt
Sekretariatsleder, Religion & Samfund

Ved debatten om lovforslaget i folketingssalen stod det klart, at hverken Socialdemokratiet eller Venstre ville støtte forslaget, selvom de tidligere har meldt ud, at de går ind for et forbud.

Netop den balancegang blev de stærkt kritiseret for.

Efterfølgende har Politiken skrevet, at de kun var imod lovgivning af respekt for regeringspartneren Moderaterne.

Det er derfor nærliggende at forestille sig, at den uenighed kommer ud i lys lue til valget den 24. marts. Vi må forvente, at lukning af bederum bliver del af valgkampen ligesom en eventuel ophævelse af koranloven og en eventuel genindførelse af store bededag tegner til at blive det.

I Danmark er religion sjældent et selvstændigt politisk tema, men den bliver et kraftfuldt symbol, når den forbindes med kultur, integration og national selvforståelse. Selv når religion ikke nævnes direkte, fungerer den som bagtæppe for diskussioner om, hvem der hører til, og hvilke værdier der skal definere Danmark