Bliv abonnent
Annonce
Debat

Tænketank: Anbefalinger om aktiv dødshjælp er et skred for den menneskelige eksistens

Statsminister Mette Frederiksen (S) satte gang i debatten om aktiv dødshjælp på Folkemødet i 2024. Nu har et udvalgt afleveret deres anbefalinger om aktiv dødshjælp, som er alt andet end værdige, skrive Søren Peter Hansen.
Statsminister Mette Frederiksen (S) satte gang i debatten om aktiv dødshjælp på Folkemødet i 2024. Nu har et udvalgt afleveret deres anbefalinger om aktiv dødshjælp, som er alt andet end værdige, skrive Søren Peter Hansen.Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
31. januar 2025 kl. 14.15

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Udvalget for en mere værdig død har – ikke uventet – leveret det bestilte arbejde.

I modsætning til Tænketanken Prospekt, Det Etiske Råd samt Lægeforeningen, Sygeplejeetisk Råd og andre faggrupper, der konsekvent har sagt nej til legalisering af nogen form for statslig hjælp til at dø i Danmark, leverer Udvalget for en mere værdig død konkrete modeller for udførelse af dødshjælp.

Når det ikke er uventet, hænger det blandt andet sammen med sammensætningen af udvalget, der hovedsageligt består af fortalere for aktiv dødshjælp.

Læs også

Dog er det vigtigt at rette blikket mod det faktum, at Udvalget for en mere værdig død kun er nået til enighed om et enkelt forhold. Nemlig at den palliative indsats i Danmark skal forbedres. Ingen er uenig heri. 

Når det er sagt, er palliation åbenbart ikke tilstrækkeligt for udvalget. Uenighed var der som bekendt i udvalget, førend man havde mødt hinanden, om fortolkning af udvalgets kommissorium.  

Dette betød tidligt i udvalgets arbejde, at to medlemmer trådte ud af udvalget. Retningen var åbenbart givet. Selvvalgt og velvalgt.

De konkrete modeller for, hvordan aktiv dødshjælp kan se ud, er et skred for den menneskelige eksistens.  

Søren Peter Hansen
Direktør, Tænketanken Prospekt

Et skred for den menneskelige eksistens

I forhold til menneskets forventede ”restlevetid” og det af udvalget dertil knyttede begreb ”selvvalgt livsafslutning” har udvalgets medlemmer således fremlagt nogle anbefalinger, som mere eller mindre læner sig op ad statsministerens bastante udsagn. Udvalget leverer i al enkelhed og ensidighed det bestilte arbejde.

Umiddelbart efterlader udvalgets betragtninger nogle spørgsmål, eksempelvis om alle valg skal være til rådighed, og om jeg reelt er i stand til at træffe ethvert valg frit. Og videre om hvornår min tilstand kan vurderes som håbløs og min livskvalitet som lav, så jeg i forhold til mig selv og andre – samt samfundet og kulturen – står over for muligheden at vælge dødshjælp.

Halvdelen af udvalgets medlemmer (fem ud af udvalgets oprindelige ti medlemmer) mener, at det skal være muligt at få hjælp til udførsel af aktiv dødshjælp, altså en form for assisteret selvmord.

Et flertal i udvalget (syv ud af ti) mener, at enhver terminal person har ret til ordineret medicin med henblik på aktiv dødshjælp.

Disse konkrete modeller for hvordan aktiv dødshjælp kan se ud, er et skred for den menneskelige eksistens.  

Læs også

Anbefalinger peger på en eksistentiel selvudslettelse

Vi skal nok alle komme herfra. Ingen er ukendte eller glemte. Aktiv dødshjælp er alt andet end værdigt. Det er uværdigt.

Værdighed og ukrænkelighed er og handler i det menneskesyn, som udvalget unuanceret og ensidigt gør op med, om at beskytte livet og om agtelsen for de mest sårbare.

Dette kan vi alvorlig talt kun fastholde med et undtagelsesløst forbud mod dødshjælp.

Et udvalgsmedlem, Janus Tarp, har forklaret, hvad der følger med, når man åbner for dødshjælp, uanset hvor lille og afgrænset målgruppen er: Alle kriterier vil rumme en vurdering af, at de omfattede målgruppers liv anerkendes som uværdige og derfor værdige til afslutning med statens hjælp.

Dødshjælp er et definitivt og voldsomt brud med, hvordan sundhedsvæsen og lindring fungerer og forstår sin egen rolle i Danmark.  

Søren Peter Hansen
Direktør, Tænketanken Prospekt

Og hvem har lyst til at tilhøre sådan en målgruppe – helt officielt stemplet som uværdig og besværlig? Alene dét kan føles som et pres.

Hensigten med sundhedsfaglig lindring er ikke, at mennesker dør. Hensigten med dødshjælp er, at mennesker dør. Det er en afgørende forskel.

Dødshjælp er et definitivt og voldsomt brud med, hvordan sundhedsvæsen og lindring fungerer og forstår sin egen rolle i Danmark.

En mere værdig død, som udvalget skulle reflektere over, er det stik modsatte af aktiv dødshjælp.

Udvalgets anbefalinger peger i bogstavelig forstand på en eksistentiel selvudslettelse. Det er en glidebane, som vi har set og ser i de få lande, som har indført dødshjælp i forskellige former. Derfor er og bliver glidebanen et faktum. Vi kan kun undgå glidebanen ved at vi undlader at tage det første skridt.

Udvalgets selvvalgte afslutning – fortvivlet at ville af med sig selv - skal ikke være andres livsafslutning.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026