Tænketank: Anbefalinger om aktiv dødshjælp er et skred for den menneskelige eksistens

Dog er det vigtigt at rette blikket mod det faktum, at Udvalget for en mere værdig død kun er nået til enighed om et enkelt forhold. Nemlig at den palliative indsats i Danmark skal forbedres. Ingen er uenig heri. 

Når det er sagt, er palliation åbenbart ikke tilstrækkeligt for udvalget. Uenighed var der som bekendt i udvalget, førend man havde mødt hinanden, om fortolkning af udvalgets kommissorium.  

Dette betød tidligt i udvalgets arbejde, at to medlemmer trådte ud af udvalget. Retningen var åbenbart givet. Selvvalgt og velvalgt.

De konkrete modeller for, hvordan aktiv dødshjælp kan se ud, er et skred for den menneskelige eksistens.  

Søren Peter Hansen
Direktør, Tænketanken Prospekt

Et skred for den menneskelige eksistens

I forhold til menneskets forventede ”restlevetid” og det af udvalget dertil knyttede begreb ”selvvalgt livsafslutning” har udvalgets medlemmer således fremlagt nogle anbefalinger, som mere eller mindre læner sig op ad statsministerens bastante udsagn. Udvalget leverer i al enkelhed og ensidighed det bestilte arbejde.

Umiddelbart efterlader udvalgets betragtninger nogle spørgsmål, eksempelvis om alle valg skal være til rådighed, og om jeg reelt er i stand til at træffe ethvert valg frit. Og videre om hvornår min tilstand kan vurderes som håbløs og min livskvalitet som lav, så jeg i forhold til mig selv og andre – samt samfundet og kulturen – står over for muligheden at vælge dødshjælp.

Halvdelen af udvalgets medlemmer (fem ud af udvalgets oprindelige ti medlemmer) mener, at det skal være muligt at få hjælp til udførsel af aktiv dødshjælp, altså en form for assisteret selvmord.

Et flertal i udvalget (syv ud af ti) mener, at enhver terminal person har ret til ordineret medicin med henblik på aktiv dødshjælp.

Disse konkrete modeller for hvordan aktiv dødshjælp kan se ud, er et skred for den menneskelige eksistens.  

Anbefalinger peger på en eksistentiel selvudslettelse

Vi skal nok alle komme herfra. Ingen er ukendte eller glemte. Aktiv dødshjælp er alt andet end værdigt. Det er uværdigt.

Værdighed og ukrænkelighed er og handler i det menneskesyn, som udvalget unuanceret og ensidigt gør op med, om at beskytte livet og om agtelsen for de mest sårbare.

Dette kan vi alvorlig talt kun fastholde med et undtagelsesløst forbud mod dødshjælp.

Et udvalgsmedlem, Janus Tarp, har forklaret, hvad der følger med, når man åbner for dødshjælp, uanset hvor lille og afgrænset målgruppen er: Alle kriterier vil rumme en vurdering af, at de omfattede målgruppers liv anerkendes som uværdige og derfor værdige til afslutning med statens hjælp.

Dødshjælp er et definitivt og voldsomt brud med, hvordan sundhedsvæsen og lindring fungerer og forstår sin egen rolle i Danmark.  

Søren Peter Hansen
Direktør, Tænketanken Prospekt

Og hvem har lyst til at tilhøre sådan en målgruppe – helt officielt stemplet som uværdig og besværlig? Alene dét kan føles som et pres.

Hensigten med sundhedsfaglig lindring er ikke, at mennesker dør. Hensigten med dødshjælp er, at mennesker dør. Det er en afgørende forskel.

Dødshjælp er et definitivt og voldsomt brud med, hvordan sundhedsvæsen og lindring fungerer og forstår sin egen rolle i Danmark.

En mere værdig død, som udvalget skulle reflektere over, er det stik modsatte af aktiv dødshjælp.

Udvalgets anbefalinger peger i bogstavelig forstand på en eksistentiel selvudslettelse. Det er en glidebane, som vi har set og ser i de få lande, som har indført dødshjælp i forskellige former. Derfor er og bliver glidebanen et faktum. Vi kan kun undgå glidebanen ved at vi undlader at tage det første skridt.

Udvalgets selvvalgte afslutning – fortvivlet at ville af med sig selv - skal ikke være andres livsafslutning.