Anbefalinger til dansk model for dødshjælp er klar

Danskere med kort levetid tilbage skal kunne få hjælp til at komme hurtigere herfra.
Sådan lyder anbefalingen fra et flertal i Udvalget for en mere værdig død, som er nedsat af regeringen. Fredag præsenterer de deres anbefalinger til en ny model for dødshjælp i Danmark.
Flertallet mener konkret, at mennesker med under et halvt års levetid tilbage skal kunne få dødelig medicin fra en læge.
- Syv ud af i alt otte udvalgsmedlemmer mener, at der bør indføres
selvvalgt og selvudført livsafslutning for terminale personer med seks måneders levetid tilbage. Det skal ske ved udlevering af dødbringende medicin fra en læge. - Fem af de syv medlemmer mener, at det også skal være muligt at få hjælp til til at indtage dødbringende medicin.
- Alle medlemmer er enig i at styrke palliativ behandling for at lindre i livets sidste fase. Det skal ske, før en eventuel ny model for dødshjælp indføres, lyder det.
Èt medlem er imod dødshjælp
- Et ud af udvalgets otte medlemmer er imod flertallets anbefaling. Vedkommende peger i stedet på, at eksisterende muligheder for lindring og selvbestemmelse kan udnyttes bedre, og at den palliative indsats skal forbedres.
Størst mulig selvbestemmelse over eget liv – og egen død – bør nemlig understøttes som en central værdi i samfundet, lyder det.
”Flertallet i udvalget mener ikke, at andre skal bestemme, hvornår eller hvordan vi skal herfra, hvis vi kun har få dage, uger eller måneder tilbage af livet og ikke finder dødsprocessen attraktiv eller værdig,” står der i anbefalingerne.
Hjælp til at dø
Her forholder flertallet sig også til en stribe af argumenterne imod at lovliggøre dødshjælp i Danmark.
Herunder at dødeligt syge ofte befinder sig i en desperat situation, at der derfor kan rejses tvivl om deres evne til at træffe tilstrækkeligt velovervejede beslutninger.
Men erfaringerne tyder derimod på, at flere døende borgere udtrykker helt rationelle ønsker om, hvordan deres sidste tid skal leves, og hvordan de gerne vil herfra, argumenterer medlemmerne.
Og deres ønsker bør respekteres, mener de og udfordrer desuden selve argumentet:
”En problematisk konsekvens af denne indvending er, at vi så heller ikke skal respektere personer, som på deres dødsleje ikke ønsker at modtage livsforlængende behandling, da også disse mennesker kan være i en desperat og håbløs tilstand.”
Etisk Råd er imod
Både et stort flertal i Etisk Råd og Lægeforeningen er imod at indføre aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord i Danmark.
Et centralt argument imod lovliggørelse er, at muligheden for aktiv dødshjælp vil lægge pres på borgere for også at gøre brug af det.
Mange patienter med dødelige sygdomme kæmper nemlig med tanker om at være til besvær for deres pårørende.
Muligheden for dødshjælp vil i sig selv svække borgernes følelse af at have ret til at være til besvær i livets sidste fase, mener formanden for Etisk Råd.
Men dét dilemma vil Udvalget for en mere værdig død navigere udenom ved at gøre det ulovligt at tilbyde eller spørger personer, om de ønsker dødshjælp.
”Herudover bør det fremhæves, at samfundet allerede håndterer og accepterer dette mulige pres i forhold til for eksempel valg af abort eller fravalg af livsforlængende behandling (…),” uddyber udvalget.
Mette Frederiksen er selverklæret ”stærk tilhænger” af aktiv dødshjælp i Danmark, men den samlede regering har endnu ikke gjort sin stilling op.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Jeg rejste til Ungarn og kom hjem med det håb, som vores tid kalder på
- Idéhistoriker: Debatten om danskhed er for alvorlig til at affeje som nationalistisk tågesnak
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt


















