Tænketank: Morten Dahlins forslag er et knæfald for materialismen

Kirkeminister Morten Dahlin (V) vil gøre det lovligt at lave smykker med det afdøde menneskes aske.
Ministeren ønsker med andre ord at lave lovgivningen om, da han ser den som forældet. Det er måske nok en ældre lovgivning – men den er af den grund ikke nødvendigvis forældet.
Ligesom vi forhåbentligt kan være enige om, at respekt aldrig bliver forældet. Vi skylder simpelthen ethvert menneske respekt.
Som lovgivningen er i dag, hører det under usømmelig omgang med lig at lave smykker, der indeholder det afdøde menneskes aske.
Men det vil Morten Dahlin gerne lave om på. Så det bliver muligt at lave mindesmykker som halskæder, armbånd eller ringe, der inkorporerer aske efter kremering af afdøde mennesker.
Det er grænseoverskridende.
Respektløst, upassende og nedværdigende er det. Og det er, hvad der i lovgivningen menes med usømmelig omgang.
Overvejelserne om smykker af menneskers aske kommer nærmest samtidig med overvejelserne om deling af aske på flere lokaliteter, for eksempel samtidig begravelse på flere kirkegårde.
Først ønsker man en tilintetgørelse, at noget virkelig bliver til intet, et gråt restprodukt, derefter ønsker man at dette intet skal gøres til en ting.
Søren Peter Hansen
Direktør, Tænketanken Prospekt
Overvejelserne om askedeling er et skråplan ligesom debatten om askesmykker er det.
Knæfald for materialismen
Først ønsker man en tilintetgørelse, at noget virkelig bliver til intet, et gråt restprodukt. Derefter ønsker man at dette intet skal gøres til en ting. Altså både en tilintetgørelse og en tingsliggørelse.
Samtidig øjner nogle en mulighed for at dele den afdødes aske på flere steder. Dette og måske meget mere drøfter ministeren og folkekirkens biskopper for tiden.
Nuvel, vi kæmper nok alle som årene går med forgængeligheden og forfængeligheden.
Men der er rent faktisk noget, som har betydning uafhængigt af den enkelte. Og som er hinsides forfængeligheden og selvet.
En autentisk forståelsesramme for vores tilværelse er ikke nødvendigvis ensbetydende med subjektivisme og individualisme.
Alligevel spøger forfængeligheden og de individuelle følelser i fuldt flor i en af ’Jan-bøgerne’ samtidig med, at der knyttes an til Heideggers spørgsmål om, hvorledes det moderne menneske kan genvinde en autentisk forståelsesramme for sin jordiske tilværelse.
Måske genkender vi – når vi kommer lidt på afstand, også af os selv – det moderne menneskes stadige trang til at ville være sig selv – eller måske rettere det modsatte.
Det er i hvert fald nogle af tidsåndens vinde, der blæser støvet op til overvejelser, der i den nuværende regerings tid udover ovenstående om, hvad vi kan med det afdøde menneske, også har budt på forslag om aktiv dødshjælp.
Det er eksistentielt nedværdigende. Det er et knæfald for materialismen.
Det er eksistentielt nedværdigende. Det er et knæfald for materialismen. Ministeren mener i fulde alvor, at vi skal kigge på, om ikke lovgivningen trænger til fornyelse.
Søren Peter Hansen
Direktør, Tænketanken Prospekt
Bedemændene befinder sig i forventningens glæde
Ministeren mener i fulde alvor, at vi skal kigge på, om ikke lovgivningen trænger til fornyelse.
Dog vedkender ministeren trods alt, at der er grænser, hvor de så end går, og at der kan være etiske dimensioner og spørgsmål, som han ikke har fået øje på.
Det kunne for eksempel være et alternativ til den liberalisme, der med overvejelserne som skitseret her er på vej til at ende i ekstrem individualisme, der imødekommer individets ret – med det amerikanske udtryk:
"The right to be left alone."
Ministeren har dog, inden produktionen af 'askesmykker' sættes i gang, bedt Det Etisk Råd og Danmarks biskopper om at komme med en udtalelse om, hvad de synes.
Og det er en god ide at spørge andre, inden ånden bliver koblet helt og aldeles fra – så vi ikke havner i en situation, hvor det eneste, vi har på hjernen, er støv.
Bedemændene befinder sig ligesom flere smykkeforretninger uden tvivl i forventningens glæde.
De ser med den liberale minister nye muligheder.
Aktiv dødshjælp, askespredning, askedeling og askesmykker.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Som ny kirkeordfører vil Mads Fuglede styrke kristendommens rolle i samfundet
- Idéhistoriker: Debatten om danskhed er for alvorlig til at affeje som nationalistisk tågesnak
- Kunstner om koranloven: Kujonerne i Folketinget tør ikke fjerne det ukrudt, de selv har plantet
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt



















