Debat

Tænketank om ansigtsovervågning: De velmenende politikere ved tydeligvis ikke, hvad de har besluttet

Politikerne, der har givet Rigspolitiet beføjelser til at bruge ansigtsgenkendelse, mangler en forståelse for teknologiens implikationer. Det kan have store konsekvenser for vores retssikkerhed og privatliv, skriver Klavs Birkholm.

Teknologien går ud på at kunne fiske den ene mistænkte ud fra et enormt hav af uskyldige, skriver Klavs Birkholm.
Teknologien går ud på at kunne fiske den ene mistænkte ud fra et enormt hav af uskyldige, skriver Klavs Birkholm.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Klavs Birkholm
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når et stort flertal i Folketinget nu er enedes om at give Rigspolitiet beføjelser til at anvende ansigtsgenkendelses-teknologi i Danmark, er motiverne utvivlsomt ædle.

Medlemmerne af regeringspartierne, Socialistisk Folkeparti, Konservative, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne ønsker selvsagt alle det bedste for befolkningens retssikkerhed. De vil gerne gøre noget for at stoppe det dansk-svenske bandeuvæsen.

Problemet er bare, at både politikerne og deres embedsmænd har en så beskeden indsigt i denne avancerede teknologi, at de faktisk ikke ved, hvad de har besluttet.

Et hav af uskyldige

I Justitsministeriets pressemeddelelse 5. september 2024 hedder det, at politiet kun må bruge ansigtsgenkendelse i sager om ”alvorlig personfarlig kriminalitet” og i sager af betydning for statens sikkerhed. Men en sådan indskrænkning tillader teknologien slet ikke. Så allerede i sin officielle tilkendegivelse går Justitsministeriet galt i byen.

Kan ansigtsgenkendelsens etiske dilemmaer ”ordnes”?

Klavs Birkholm
Direktør, tænketanken TeknoEtik

Digital ansigtsgenkendelse bygger på en lynhurtig, algoritmisk sammenligning mellem hundrede af tusinder ansigtsfotos, helst millioner.

Mange forestiller sig – og Justitsministeriet gør det tydeligvis – at politiet bare kan have et billedarkiv, der indskrænker sig til de forholdsvis få personer, der har gjort sig skyldig i en alvorlig forbrydelse. Men hvis det var tilfældet, ville teknologien være ubrugelig.

Teknologien går netop ud på med rimelig stor sikkerhed at kunne fiske den ene mistænkte ud fra et enormt hav af uskyldige.

Når store tech-selskaber, som blandt andre IBM og Microsoft, for flere år siden besluttede at begrænse eller helt indstille udviklingen af netop ansigtsgenkendelses-teknologi, skyldtes det først og fremmest etiske og demokratiske betænkeligheder: det uansvarlige i at opbygge et dataarkiv med et sådant ”hav” af uskyldige.

Blandt de øvrige virksomheder i denne hastigt voksende branche har jagten på værdifulde datasæt ændret karakter de seneste 10-15 år.

Registrering uden tilladelse

I ”gamle dage” anvendtes kun fuldt belyste en face portrætter (som dem der tages hos fotografen og ses i pas og identitetspapirer).

Men i den analoge virkelighed fanger kameraerne mestendels folk i andre positioner – med ansigterne delvist skjulte bag tørklæder eller kraver, våde fra regnvejr, dårligt belyst på grund af skygge eller tåge, og så videre. 

Læs også

For at kunne overvinde denne vanskelighed må algoritmerne trænes på langt mere varierede og større datasæt. Som for eksempel Facebook-poster med billeder fra familiefester; fotos fra Flickr, Instagram og Mastodon; videosekvenser fra skjulte kameraer på bytorve og markeder, læreanstalter og deres campus’er.

Endda overvågningskameraer i butikker og caféer. Al den slags materiale ”skrabes”, som det hedder, og anvendes nu i tusindvis af akademiske studier og af tech-virksomheder til at lokalisere en given person og tracke ham, mens han bevæger sig rundt i bybilledet – dermed bliver maskinen bedre til personspecifik genkendelse.

Ingen eller meget få af de således involverede personer har givet deres tilladelse til en sådan registrering. Det foregår bare. Hvis branchen for ansigtsgenkendelse ikke besad dette enorme træningsmateriale, ville den heller ikke have noget at sælge.

Jura som løsning

Jurister har meget ofte den opfattelse, at alt kan ordnes med regler og lovbestemmelser. Men kan ansigtsgenkendelsens etiske dilemmaer ”ordnes”?

Direktør for tænketanken Justitia Birgitte Arent Eiriksson har med stor ret påpeget, at teknologien ”udfordrer vores ret til privatliv og andre grundlæggende rettigheder.”

Spørgsmålet er naturligvis, hvorfor Justitsministeriet og Rigspolitiet har foretaget en 180 graders kovending.

Klavs Birkholm
Direktør, tænketanken TeknoEtik

Men hun mener alligevel (som flere andre menneskerets-jurister), at det problem kan løses med passende lovregulering. Her tænkes først og fremmest på en retskendelse i hvert enkelt tilfælde, parallelt med for eksempel ransagninger.

Men skal dommeren så godkende de 100.000 fotos fra Facebook, Flickr og bykameraer, inden han giver tilladelse til at jagte netop den bestemte, farlige kriminelle? I så fald får han meget travlt med at kontakte alle de pågældende.

Eiriksson skriver faktisk, at ”der skal ikke lagres biometriske ansigtsdata”. Men hvis man tolker ”skal ikke” som ”må ikke”, kan teknologien slet ikke praktiseres. Det er ren blindebuk.

Spørgsmålet er naturligvis, hvorfor Justitsministeriet og Rigspolitiet i løbet af mindre end fem år har foretaget en 180 graders kovending i deres holdning til denne teknologi?

Måske skal svaret søges i den enorme liste over udbydere på markedet for ansigtsgenkendelse?

Nogle er velkendte som eksempelvis NEC, Palantir, Toshiba, Amazon og Clearview AI. Andre er underselskaber under amerikanske, kinesiske og israelske våbenproducenter og opererer mere i det dunkle.

Fælles for dem er, at de har investeret stort på baggrund af forventninger om guldrandede afkast. Og desuden at de via det store lag af AI-konsulenter driver en særdeles effektiv lobby-virksomhed overfor både private og offentlige beslutningstagere.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024