Teolog og journalist: Krudt og kugler er ikke nok til at forsvare os. Vi har brug for mening og håb

Vi skal genoplive Nordens helteånd

Foreningen Grundtvigsk Forum mener, at åndelig oprustning er alt det, der limer os sammen som mennesker og folk.

Åndelig oprustning er det, der styrker menneskelighed og fællesskab og har frihed og ånd som bærende elementer. Den offentlige og fælles del af den opgave er det, vi kalder folkeoplysning. Men ikke i folkeoplysningens gamle form.

I dag har vi ikke mangel på viden. Vi er overoplyste. Samtidig er vi underforbundne, hvilket truer vores lyst, vilje og mod til at handle.  

Louise Franklin Højlund og Sofie Buch Hoyer
Begge medlemmer af Foreningen Grundtvigsk Forum

Vi har brug for en ny version af folkeoplysning. En vild og poetisk version, der gør, at vi som folk lyser op og står sammen, også når tiderne er hårde.

I 1800-tallet satte Grundtvig folkeoplysningen på dagsordenen som et svar på tidens opbrud. Han drømte om at "oplive Nordens helteånd til kristelige bedrifter på en med tidens tarv og vilkår svarende bane".

Det lyder måske gammeldags, men hvad nu, hvis Nordens helteånd er os, når vi tør kæmpe for det gode, når vi sørger for vores demokratiske organisationer og vores lokale fællesskaber, når vi har kærlighed til liv og mennesker – og på den måde styrker vores vi?

Og hvad nu hvis kristelige bedrifter er de bedrifter, der ligner Jesus lidt – dér, hvor menneskelighed og kærlighed står frem? Hvor vi ikke fører os frem på andres bekostning, ikke har travlt med at dømme nogle ude og ikke gør forskel på folk?

Så er det måske noget, vi kan stå sammen om – hvad end du så tror på i øvrigt.

Grundtvigs "for livet" handlede ikke om pensum, men om myndiggørelse.

Det indbefattede ikke kun viden, men vilje, lyst og mod til at handle. Og en forbindelse til ånd. Det fælles. Det større. Det dybe.

Grundtvigs idéer blev som bekendt til en højskolebevægelse og en folkeoplysningstradition, der rustede bønder og arbejdere til at tage ansvar, gå i forening, stemme og stille op.

I dag har vi ikke mangel på viden. Vi er overoplyste. Samtidig er vi underforbundne, hvilket truer vores lyst, vilje og mod til at handle.

Algoritmer og ekkokamre truer det fælles samtalerum. Kunstig intelligens og misinformation underminerer tillid og sammenhængskraft. Tempoet holder os i overfladen af tingene.

Vi mangler åndelig orientering og dybde. Vi har brug for at styrke evnen til at skelne, fordybe os og mærke, hvad der er sandt, vigtigt og menneskeligt. Vi har brug for en stærkere sans for det fælles. Vi har brug for at genfinde fælles fortællinger og drømme, der kan bære værdier som værdighed, tillid og generøsitet ind i fremtiden.

Det handler om demokratisk overlevelse

Derfor må folkeoplysningen i det 21. århundrede være mere end et undervisningstilbud.

Den må være hændelser, forløb, arrangementer, samtaler og strukturer, der gør os mere menneskelige. Den må være det, der styrker det indre, giver os erfaringer af, at det, vi gør sammen, har betydning og får vores VI til at blive stærkere.

Folkeoplysningen skal styrke evnen til eftertanke. Styrke menneskeligheden. Styrke håb og venskab. Genopdage forbindelsen til skaberværket – til hænder, kroppe, sommerfugle, smørblomster, stjerner, jord og tang.

Åndelig oprustning er ikke en luksus, men en samfundsopgave.

Louise Franklin Højlund og Sofie Buch Hoyer
Begge medlemmer af Foreningen Grundtvigsk Forum

Den må være mere vild og poetisk – og bevæge os til at være med til at løfte det fælles. For folkeoplysning handler om demokratiets overlevelse. Faktisk.

Grundtvigs metafor om et "i brystet" er rammende i den forstand, at den ikke handler om grænsebomme og forsvarslinjer, men om indre styrke. Om at vide, hvem vi er, og hvad vi står for – og stå sammen om det.

Ikke som ideologisk enshed, men som folkelig mangfoldighed. Åndelig oprustning handler ikke om at hæve stemmen, men om at hæve ånden. Og her er det godt at holde fast i begrebet åndelig oprustning.

Åndelig. Ikke kulturel. For ånden er større. Det er det større, der binder os sammen på tværs af kulturelle forskelle.

Åndelig oprustning handler om, at der er noget at forsvare. Det handler om os. At vi er et folk forbundet af et sprog og en historie. Af sange og fortællinger. Af grundlæggende idéer om frihed, tillid, åbenhed og ansvar.

Verden kræver måske, at vi kan forsvare os, men krudt og kugler er ikke nok. Når verden slår revner, må vi styrke det, der holder os sammen. Vi vil ikke kun have fyldte våbenlagre – vi vil have hjerter fulde af mod og poesi, mening og håb.

Åndelig oprustning er ikke en luksus, men en samfundsopgave. For vi er ikke færdige med at digte og skabe samfund på måder, der passer til vores tid og drømme.