Religion og Samfund: Angrebet under Hannukah på Bondi Beach viser, hvor skrøbelig religionsfriheden er

Det blev vi mindet om, da en fredelig Hannukah-fejring på Bondi Beach ved Sydney i Australien i december blev genstand for et terrorangreb, som kom til at koste 15 tilfældige jødiske festdeltagere og en af de to gerningsmænd livet.

Det er ikke kun jøder, der risikerer at blive udsat for terror, forfølgelse, forskelsbehandling eller chikane på grund af deres tro.

I den seneste tid har der igen været dødelige angreb på kristne landsbyer i det nordlige Nigeria, og militærdiktaturet i Myanmar farer fortsat hårdt frem over for flygtningelejre, der huser muslimske rohingyaer i Rakhine-provinsen på grænsen mod Bangladesh.

Er man fri til at tro i Danmark?

Tros- og religionsfriheden er også under pres her i landet.

Det blev tydeligt i efteråret, da Institut for Menneskerettigheder offentliggjorde en rapport om jødisk liv i Danmark, som dokumenterede, at et flertal af danske jøder har oplevet at blive udsat for mishagsytringer og chikane på grund af deres tro, at antisemitiske opslag bliver stadig voldsommere på de sociale medier, at der har været eksempler på brandattentater mod jøders huse, og at der fortsat er brug for politibeskyttelse af synagogen i Krystalgade, Carolineskolen og andre jødiske institutioner.

Religionsfriheden for vores muslimske medborgere er under et hårdt pres for tiden.

Peter Fischer-Møller
Formand for Resam & tidligere biskop

For vores jødiske medborgere er jødisk tro ikke alene en indre overbevisning, den enkelte går med skjult i sit hjerte, men også noget, man deler med hinanden i synagogen, i skolen og i hjemmet. Det er spiseregler, man følger, hovedbeklædning, man bærer, og ritualer, man deltager i – uden at dette kommer i konflikt med anden lovgivning.

I december kunne Weekendavisen så bringe en meningsmåling, der viste, at hver fjerde dansker mener, at muslimer bør udvises af Danmark, og at hver tredje ønsker islam forbudt her i landet.

Nu kan der sikkert stilles en del kritiske spørgsmål til metode og formuleringer i denne meningsmåling, men svarene tyder under alle omstændigheder på, at religionsfriheden for vores muslimske medborgere er under et hårdt pres for tiden.

Også fra politisk hold har der været fremsat synspunkter om, at det skal være næsten umuligt at leve som bekendende muslim i Danmark. Det er i åbenbar modstrid ikke bare med FN’s og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men også med den danske grundlov.

Et skjult forhold til Gud

Den grundlovssikrede tros- og religionsfrihed kan hjælpe os til at genkende hinanden som medborgere og til sammen at værne om og udvikle det demokratiske, mangfoldige danske samfund.

Der har i nogle generationer været mindre opmærksomhed omkring tros- og religionsfriheden end om de andre frihedsrettigheder – eksempelvis, ytringsfriheden.

Måske skyldes det en særlig dansk, af Søren Kierkegaard inspireret måde at anskue religion på som noget meget personligt, næsten privat, noget, som lever skjult i sind og hjerte hos den enkelte.

Måske var sekulariseringen i de nordiske samfund op gennem det 20. århundrede med til at udbrede en forestilling om, at tro og religion hørte en svunden tid til og ville miste betydning i den moderne verden.

Herhjemme er der brug for en større viden om religioner – også andre religioner end kristendommen, så man ikke kan slippe afsted med at dæmonisere religioner og troende mennesker.

Peter Fischer-Møller
Formand for Resam & tidligere biskop

I dag ved vi, at tro og religion ikke forsvandt hverken ude i verden eller herhjemme. Tro og religion er kommet for at blive, og vores opgave bliver at skelne mellem religiøse traditioner, som kan kaste lys over vores fælles menneskeliv og bidrage til at udvikle vores demokratiske samfund, og fundamentalistiske systemer, der fastlåser samfund i nostalgiske forestillinger om ”de gode gamle dage.”

På det plan er der en del ligheder mellem fundamentalistiske religiøse fortolkninger og visse politiske ideologier.

Brug for gensidig forståelse og tillid

Opmærksomhed omkring den udfordrede tros- og religionsfrihed kan vække vores interesse for religionernes betydning for mennesker og samfund og gøre det klart, at religioner kan bidrage med inspiration og visdom for den enkelte såvel som for vores fællesskaber.

I dansk udenrigspolitik bør der være mere opmærksomhed omkring tros- og religionsfriheden.

I udviklingspolitikken glæder jeg mig over, at der stilles midler til rådighed til projekter, som specifikt adresserer området; men der er også brug for at integrere tros- og religionsfriheden som generel indikator i forhold til tildeling af udviklingsmidler.

Herhjemme er der brug for en større viden om religioner – også andre religioner end kristendommen, så man ikke kan slippe afsted med at dæmonisere religioner og troende mennesker, som vi ser det ske i dele af den nuværende politiske debat.

I civilsamfundsorganisationen Religion og Samfund (Resam) samles religiøse ledere fra jødiske, muslimske og kristne trossamfund for at drøfte, hvordan religiøs visdom kan bidrage til den demokratiske debat om aktuelle samfundsspørgsmål.

Senest har vi arbejdet med krig, konflikt og forsoning og netop med tros- og religionsfriheden og om friheden til at skifte religion eller vælge religion fra.

Gennem samtale og samarbejde opbygges på tværs af vores forskelligheder – også vores forskellige trosforestillinger og overbevisninger – gensidig forståelse og tillid. Det har vi erfaret i Resam, som man kender det på mange arbejdspladser og i mange lokalområder rundt om i landet.

Det er der virkelig brug for lige nu.