Tidligere kirkeminister: Der er ingen rationelle argumenter for at ændre abortgrænsen

De færreste, heller ikke blandt katolikker, ønsker at forbyde prævention. Det er for ekstremt og middelalderligt. Det er også de allerfærreste, der ønsker det andet ekstrem, nemlig helt at afskaffe en grænse for, hvornår et svangerskab kan afbrydes.

Det er trods alt for vildt, for der er store etiske problemer knyttet til at afbryde et svangerskab, hvor fosteret ville være levedygtigt ved egen kraft uden for livmoderen.

Men inden for disse to yderpositioner kan vi lige så godt indrømme, at det i den sidste ende er vores egne, moralske overvejelser, der i den sidste ende er afgørende for vores stillingtagen. Der vil altid være argumenter, der taler for en anden grænse.

Personligt synes jeg, den danske abortgrænse på de 12 uger ligger et godt sted. Fostret er endnu meget lille og vil under ingen omstændigheder kunne leve uden for livmoderen, ligesom kvinden er begrænset påvirket. Jeg synes også, det er helt rigtigt, at kvinder har gode muligheder for at få dispensation til sen abort, hvis der er medicinske eller sociale argumenter, der taler for det. Det kan tilmed være en støtte, at et abortråd legitimerer beslutningen.

Jeg ser den kommende tids debat i møde med forventning og er åben overfor muligheden for at blive klogere. Jeg vil respektere andres holdning og forventer tilsvarende, at det standpunkt, jeg indtager, vil blive respekteret. En abort er en alvorlig sag, og man behøver ikke være kvinde eller at have fået foretaget en abort for at vide det.

Enhver lovgivning har godt af at blive trykprøvet, og det er en god idé at forsøge at blive klogere på de mange lag, der er i etiske spørgsmål

Mette Bock
Sognepræst og tidligere kultur- og kirkeminister (LA)

Samtidig håber jeg, at debatten holder sig på et spor, hvor følelserne ikke sætter alt i brand, så de primære argumenter bliver at udskamme eller moralisere over for dem, man ikke deler holdning med.

Man kan godt respektere abortmodstanderes synspunkter uden at respektere deres argumenter, når de for eksempel giver sig udslag i, at alle, der kørte på den østjyske motorvej for at par år siden skulle passere flere hundrede meter mark, hvor hundredvis af små, hvide kors var plantet i jorden.

Den slags argumenter er af indlysende grunde ikke rationelle. Men de er heller ikke etiske. De beror udelukkende på et behov for at løfte meterlange moralske pegefingre og fælde dom over andre. Den slags, tror jeg, vi skal overlade til helt andre instanser.

Så ja tak til fornyet debat om abortgrænsen i Danmark. Enhver lovgivning har godt af at blive trykprøvet, og det er en god idé at forsøge at blive klogere på de mange lag, der er i etiske spørgsmål. Selvom det er svært, og selvom vi kan mangle sproget til det – og derfor tyr til moraliseren.

Moraliseren gør os hverken til bedre mennesker, klogere eller mere rationelle. Der er ingen nemme løsninger og ingen abortgrænse, der ikke kan argumenteres imod. Sådan er det altid i spørgsmål om vores muligheder for at gribe ind i liv og død.

Og når vi har været omkring alt det faglige, det rationelle, det tekniske, det medicinske og det retspolitiske, skal det være legitimt at sige, at jeg i den sidste ende mener dette eller hint – bare fordi jeg mener det! Respekten for Guds skaberværk kan folde sig ud på mange måder.