Kommentar af 
Mette Bock

Tidligere kirkeminister: Der er ingen rationelle argumenter for at ændre abortgrænsen

Det er vanskeligt at tage debatten om den danske abortgrænse i en tid, hvor sproget til at diskutere moral er visnet. Men i sidste ende vil det altid være den, der her er afgørende for, hvor vi sætter den, skriver sognepræst og tidligere kirkeminister Mette Bock.

Da den amerikanske Højesteret afskaffede i juni amerikanske kvinders forfatningssikrede ret til fri abort, vakte det opsigt, skriver Mette Bock.
Da den amerikanske Højesteret afskaffede i juni amerikanske kvinders forfatningssikrede ret til fri abort, vakte det opsigt, skriver Mette Bock. Foto: Cheney Orr/Reuters/Ritzau Scanpix
Mette Bock
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Altinget bragte 8. august en god kronik fra Det Etiske Råds formand, Leif Vestergaard Pedersen. I forlængelse af den har jeg lyst til at knytte et par yderligere kommentarer til den aktuelle debat om abort.

Det er så mange følelser og så meget råberi i den debat – og alligevel bilder mange sig ind, at vi kan argumentere rationelt. Det kan vi ikke. For moral findes. Heldigvis. Spørgsmålet er, hvordan vi navigerer i det.

Da den amerikanske Højesteret i juni afskaffede amerikanske kvinders forfatningssikrede ret til fri abort, vakte det opsigt. Politikere over hele verden bryder sig simpelthen ikke om den slags debatter, for her gælder de normale politiske skillelinjer ikke.

Det hævdes, at selv Donald Trump, der gik til valg på at afskaffe den forfatningssikrede ret, er blevet usikker på hånden. For det viser sig, at også republikanske stater fastholder abortretten – flertallet af befolkningen ønsker det. Den slags gør populistiske politikere som Trump nervøse.

Debatten er også følelsesladet i Danmark, men sjældent i samme omfang som i USA. Her har man i årtier kunnet møde kæmpeplakater af mishandlede og forkrøblede fostre indsmurt i blod. Og både sundhedspersonale og kvinder, der har fået foretaget abort, er blevet kaldt alt fra dødssyndere til mordere og fostermishandlere.

Moraliseren gør os hverken til bedre mennesker, klogere eller mere rationelle. Der er ingen nemme løsninger og ingen abortgrænse, der ikke kan argumenteres imod

Mette Bock, sognepræst og tidligere kultur- og kirkeminister (LA)

I Danmark er det kun et meget lille mindretal, der ønsker den fri abort afskaffet. Så det er ikke her humlen ligger hos os.

LÆS OGSÅ: Fra nul til 24 uger: Se abortgrænserne i alle EU-lande

Selv om debatten ikke når amerikanske højder herhjemme, bliver den rejst af både politiske partier som Venstre og Enhedslisten og fagpersoner i sundhedsvæsnet, der ønsker at hæve abortgrænsen fra 12. graviditetsuge til 18. eller 20. uge.

Medicinsk er der angiveligt ikke faglige grunde for, at den ligger i netop 12. uge, og i mange andre europæiske lande ligger den senere. Men Det Etiske Råd griber udfordringen til at udarbejde debatoplæg, og det skal rådet have tak for.

Det vanskelige er, at vi ikke kan argumentere udtømmende med medicinske eller rationelle argumenter. Uanset hvor man lægger sig i debatten, vil der aldrig være udtømmende, rationelle argumenter. Vi må tage moralsk stilling – også i en tid, hvor rationaliteten er konge, og hvor sproget til at diskutere moral er visnet.

Skal grænsen helt afskaffes? Skal den ligge dér, hvor fostret ville kunne leve uden hjælp uden for livmoderen? Skal den ligge dér, hvor fostret ikke ville kunne leve – heller ikke med de medicinske eller teknologiske muligheder, vi har for at sikre overlevelse?

Skal den ligge ved hjerteblink? Eller dér, hvor kvinden begynder at mærke liv? Ved den 12. uge? Eller skal vi, som de ortodokse katolikker, gå så langt som til at forbyde prævention, da ethvert æg og enhver sædcelle rummer potentialet til at blive et menneske?

Læs også

De færreste, heller ikke blandt katolikker, ønsker at forbyde prævention. Det er for ekstremt og middelalderligt. Det er også de allerfærreste, der ønsker det andet ekstrem, nemlig helt at afskaffe en grænse for, hvornår et svangerskab kan afbrydes.

Det er trods alt for vildt, for der er store etiske problemer knyttet til at afbryde et svangerskab, hvor fosteret ville være levedygtigt ved egen kraft uden for livmoderen.

Men inden for disse to yderpositioner kan vi lige så godt indrømme, at det i den sidste ende er vores egne, moralske overvejelser, der i den sidste ende er afgørende for vores stillingtagen. Der vil altid være argumenter, der taler for en anden grænse.

Personligt synes jeg, den danske abortgrænse på de 12 uger ligger et godt sted. Fostret er endnu meget lille og vil under ingen omstændigheder kunne leve uden for livmoderen, ligesom kvinden er begrænset påvirket. Jeg synes også, det er helt rigtigt, at kvinder har gode muligheder for at få dispensation til sen abort, hvis der er medicinske eller sociale argumenter, der taler for det. Det kan tilmed være en støtte, at et abortråd legitimerer beslutningen.

Jeg ser den kommende tids debat i møde med forventning og er åben overfor muligheden for at blive klogere. Jeg vil respektere andres holdning og forventer tilsvarende, at det standpunkt, jeg indtager, vil blive respekteret. En abort er en alvorlig sag, og man behøver ikke være kvinde eller at have fået foretaget en abort for at vide det.

Enhver lovgivning har godt af at blive trykprøvet, og det er en god idé at forsøge at blive klogere på de mange lag, der er i etiske spørgsmål

Mette Bock, sognepræst og tidligere kultur- og kirkeminister (LA)

Samtidig håber jeg, at debatten holder sig på et spor, hvor følelserne ikke sætter alt i brand, så de primære argumenter bliver at udskamme eller moralisere over for dem, man ikke deler holdning med.

Man kan godt respektere abortmodstanderes synspunkter uden at respektere deres argumenter, når de for eksempel giver sig udslag i, at alle, der kørte på den østjyske motorvej for at par år siden skulle passere flere hundrede meter mark, hvor hundredvis af små, hvide kors var plantet i jorden.

Den slags argumenter er af indlysende grunde ikke rationelle. Men de er heller ikke etiske. De beror udelukkende på et behov for at løfte meterlange moralske pegefingre og fælde dom over andre. Den slags, tror jeg, vi skal overlade til helt andre instanser.

Så ja tak til fornyet debat om abortgrænsen i Danmark. Enhver lovgivning har godt af at blive trykprøvet, og det er en god idé at forsøge at blive klogere på de mange lag, der er i etiske spørgsmål. Selvom det er svært, og selvom vi kan mangle sproget til det – og derfor tyr til moraliseren.

Moraliseren gør os hverken til bedre mennesker, klogere eller mere rationelle. Der er ingen nemme løsninger og ingen abortgrænse, der ikke kan argumenteres imod. Sådan er det altid i spørgsmål om vores muligheder for at gribe ind i liv og død.

Og når vi har været omkring alt det faglige, det rationelle, det tekniske, det medicinske og det retspolitiske, skal det være legitimt at sige, at jeg i den sidste ende mener dette eller hint – bare fordi jeg mener det! Respekten for Guds skaberværk kan folde sig ud på mange måder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Leif Vestergaard Pedersen

Formand, Det Etiske Råd, formand, epilepsihospitalet Filadelfia
cand.oecon. (Aarhus Uni.)

Mette Bock

Sognepræst, Horsens Provsti, tv-vært, Dk4, fhv. kultur- og kirkeminister og MF (LA)
cand.phil. i filosofi (Odense Uni. 1982), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1986)