
Tidligere trafikminister og folketingsmedlem for Socialdemokratiet Helge Mortensen er død.
Det oplyser familien.
Helge Mortensen døde på hospice i Esbjerg tirsdag 28. april efter kort tids sygdom. Han blev 84 år.
Helge Mortensen blev valgt til Folketinget i 1984 og sad frem til 2005. I januar 1993 blev han trafikminister i Poul Nyrup Rasmussens regering. En post han bestred frem til januar 1994. Herefter nåede Helge Mortensen at være minister for kommunikation og turisme frem til september 1994.
Efter ministertiden var Helge Mortensen statsrevisor fra 1995 helt frem til 2006.
Foruden de politiske poster var Helge Mortensen blandt andet formand for Jydsk Teleteknikerforbund fra 1971 til 1979 og medlem af hovedbestyrelsen for Centralorganisationen for Telefonstanden i Danmark fra 1972 til 78.
Helge Mortensen efterlader sig tre børn, Susanne Johannsen, formand for FOA i Esbjerg, Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme og Gitte Domar, pædagog i Varde kommune.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Idéhistoriker: Debatten om danskhed er for alvorlig til at affeje som nationalistisk tågesnak
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Kunstner om koranloven: Kujonerne i Folketinget tør ikke fjerne det ukrudt, de selv har plantet
- Jeg var lettet, da jeg havde sat mit kryds. Endelig var endnu en valgkamp i danske muslimers navn slut

















