18. november 2025 kl. 20.57Ministersvar
Kirsten Normann Andersen svarer 
Mette KierkgaardKirsten Normann Andersen (SF) spørger ældreministeren, Mette Kierkgaard, om hvad det vil koste at udvide ordningen med plejevederlag, så pårørende til døende, der ønsker at dø uden for hjemmet på f.eks. plejecentre og hospitaler, også er omfattet af ordningen
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 40, Spørgsmål 1
Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste at udvide ordningen med plejevederlag, herunder genoverveje tidligere skøn ved omkostningerne, så pårørende til døende, der ønsker at dø uden for hjemmet på f.eks. plejecentre og hospitaler, også er omfattet af ordningen, herunder om ministeren er villig til at se på en udvidelse af ordningen i regi af de aktuelle SSA-forhandlinger? Som baggrund for spørgsmål henvises til, at Sundheds- og Ældreministeriet i 2017 estimerede, at udgiften forbundet hermed vil være ca. 102 mio. kr., jf. SOU alm. del – svar på spørgsmål 508, folketingsåret 2016-17.
Svar fra tirsdag den 18. november 2025
”Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste at udvide ordningen med plejevederlag, herunder genoverveje tidligere skøn ved omkostningerne, så pårørende til døende, der ønsker at dø uden for hjemmet på f.eks. plejecentre og hospitaler, også er omfattet af ordningen, herunder om ministeren er villig til at se på en udvidelse af ordningen i regi af de aktuelle SSA-forhandlinger? Som baggrund for spørgsmål henvises til, at Sundheds- og Ældreministeriet i 2017 estimerede, at udgiften forbundet hermed vil være ca. 102 mio. kr., j SOU alm. del – svar på spørgsmål 508, folketingsåret 2016-17.” Svar:
Indledningsvist vil jeg understrege, at lovforslag om videreførelse af ordning om plejevederlag ved pasning af døende på Færøerne og i Grønland (L 40) viderefører gældende regler, og at det ikke er hensigten med lovforslaget at ændre på den nuværende retstilstand for borgerne. Lovforslaget indebærer derfor ikke merudgifter sammenlignet med den gældende retstilstand.
Formålet med den gældende plejevederlagsordning er at give pårørende mulighed for at passe en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem i den sidste tid. Det er en ordning, der først finder anvendelse, når en læge har fastslået, at sygehusbehandling er udsigtsløs, og den plejekrævendes tilstand ikke nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold på plejehjem, i plejebolig eller lignende, hvor der er døgnpersonale ansat. Det skal altså være hensigtsmæssigt at pleje den døende i hjemmet.
Baggrunden herfor - og det hensyn, der ligger bag – er, at der på hospice og hospital er tilknyttet døgnpersonale til at varetage plejen i modsætning til i borgerens eget hjem. Plejevederlagsordningen er i dag knyttet op på, at en nærtstående overtager den primære plejeog omsorgsopgave. Hvis borgeren har ophold et sted, hvor plejen varetages af et tilknyttet døgnpersonale, er grundlaget for ordningen dermed ikke til stede.
1 For så vidt angår en ordning, der indebærer, at pårørende til døende, der ønsker at dø uden for eget hjem, ligeledes vil kunne modtage en tilsvarende ydelse som plejevederlaget, kan jeg oplyse, at Ældreministeriet beregningsteknisk har estimeret et udgiftsspænd på mellem 160 mio. kr. og 400 mio. kr.
Det nedre spænd er beregnet ud fra, at hyppigheden af personer, der modtager plejevederlag efter den eksisterende ordning, vil være den samme for pårørende til døende på hospice, sygehus og plejehjem. Den øvre grænse er beregnet ud fra, at samtlige pårørende til døende vil anvende ordningen. Det bemærkes, at såfremt hyppigheden af personer, der anvender den udvidede ordningen, er lavere end for den eksisterende ordning, vil merudgifterne være tilsvarende lavere.
For så vidt angår muligheden for at se på en udvidelse af ordningen i regi af de aktuelle SSA-forhandlinger har det været op til partierne bag dette års udmøntning af reserven at beslutte, hvordan midlerne prioriteres. Det bemærkes, at aftalen blev indgået den 14. november 2025.
Jeg vil derudover bemærke, at der med SSA-reserven er tale om midlertidige bevillinger. Derfor mener jeg ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at forsøge at udvide ordningen gennem SSA-reserven.
Afslutningsvis vil jeg understrege, at jeg anerkender intentionen bag ønsket om udvidelse af plejevederlaget. Det er hårdt og krævende at være pårørende og væsentligt, at man kan have behov for at have sine nære omkring sig i sine sidste dage og timer. Jeg vil derfor i den kommende tid overveje, hvad der er muligt at gøre.
Indledningsvist vil jeg understrege, at lovforslag om videreførelse af ordning om plejevederlag ved pasning af døende på Færøerne og i Grønland (L 40) viderefører gældende regler, og at det ikke er hensigten med lovforslaget at ændre på den nuværende retstilstand for borgerne. Lovforslaget indebærer derfor ikke merudgifter sammenlignet med den gældende retstilstand.
Formålet med den gældende plejevederlagsordning er at give pårørende mulighed for at passe en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem i den sidste tid. Det er en ordning, der først finder anvendelse, når en læge har fastslået, at sygehusbehandling er udsigtsløs, og den plejekrævendes tilstand ikke nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold på plejehjem, i plejebolig eller lignende, hvor der er døgnpersonale ansat. Det skal altså være hensigtsmæssigt at pleje den døende i hjemmet.
Baggrunden herfor - og det hensyn, der ligger bag – er, at der på hospice og hospital er tilknyttet døgnpersonale til at varetage plejen i modsætning til i borgerens eget hjem. Plejevederlagsordningen er i dag knyttet op på, at en nærtstående overtager den primære plejeog omsorgsopgave. Hvis borgeren har ophold et sted, hvor plejen varetages af et tilknyttet døgnpersonale, er grundlaget for ordningen dermed ikke til stede.
1 For så vidt angår en ordning, der indebærer, at pårørende til døende, der ønsker at dø uden for eget hjem, ligeledes vil kunne modtage en tilsvarende ydelse som plejevederlaget, kan jeg oplyse, at Ældreministeriet beregningsteknisk har estimeret et udgiftsspænd på mellem 160 mio. kr. og 400 mio. kr.
Det nedre spænd er beregnet ud fra, at hyppigheden af personer, der modtager plejevederlag efter den eksisterende ordning, vil være den samme for pårørende til døende på hospice, sygehus og plejehjem. Den øvre grænse er beregnet ud fra, at samtlige pårørende til døende vil anvende ordningen. Det bemærkes, at såfremt hyppigheden af personer, der anvender den udvidede ordningen, er lavere end for den eksisterende ordning, vil merudgifterne være tilsvarende lavere.
For så vidt angår muligheden for at se på en udvidelse af ordningen i regi af de aktuelle SSA-forhandlinger har det været op til partierne bag dette års udmøntning af reserven at beslutte, hvordan midlerne prioriteres. Det bemærkes, at aftalen blev indgået den 14. november 2025.
Jeg vil derudover bemærke, at der med SSA-reserven er tale om midlertidige bevillinger. Derfor mener jeg ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at forsøge at udvide ordningen gennem SSA-reserven.
Afslutningsvis vil jeg understrege, at jeg anerkender intentionen bag ønsket om udvidelse af plejevederlaget. Det er hårdt og krævende at være pårørende og væsentligt, at man kan have behov for at have sine nære omkring sig i sine sidste dage og timer. Jeg vil derfor i den kommende tid overveje, hvad der er muligt at gøre.
