Ny undersøgelse sår tvivl om GMO's sundhed

Vi skal være forsigtige med at pille ved naturens byggesten. Skønt EFSA er ubekymret, har undersøgelsen fået både Rusland og Frankrig til at forbyde den type GMO-majs. 

Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Af Margrete Auken
Medlem af Europa-Parlamentet (SF)  

Vi vidste godt  at der er store miljøproblemer med dyrkning af GMO-afgrøder i åbent land som fx eksempel udviklingen af 'monsterukrudt', som kun kan bekæmpes af afbrænding eller hidsige kemikalier.

Dertil kommer GMO-industriens involvering i patentregimet med alvorlige socioøkonomiske følger for udviklingslandene. Fattige bønder må betale dyrt for såsæd, der ofte mister sine særlige evner på få år, hvorefter bønderne igen må gældsætte sig for at købe såsæd.

Sundhedsmæssig risiko
Men nu er der også skabt tvivl om den sundhedsmæssige sikkerhed ved genmodificerede fødevarer. Et fransk forskerhold mener at have påvist, at gensplejset majs øger kræftrisikoen betydeligt!

Deres undersøgelse viste, at 50-80 procent af rotterne fodret med gensplejsede majs af typen NK603 (den, der er gjort resistent mod det udbredte ukrudtmiddel Roundup) udviklede aggressive kræftknuder efter ca. 18 måneder, mens det kun skete for 30 procent af rotterne i kontrolgruppen..

Utilstrækkelig forsøgsperiode? 
Det afgørende nye ved dette forsøg var, at rotterne fik den gensplejsede majs i hele deres levetid (det vil sige to år). Ved tidligere forsøg er rotterne kun blevet fodret i 3 måneder (den tidsperiode, som kræves til godkendelse af GMO-fødevarer).

Men er de uhyggelige følger først målbare senere i rotternes liv? Hvis det er rigtigt, vil de nuværende tre måneders test være utilstrækkelige. Rotterne, der fik GMO-majs, udviklede desuden knuder, der var to-tre gange større end hos rotterne i kontrolgruppen.

Resultaternes gyldighed
Når sagen ikke har ramt forsiderne herhjemme, skyldes det nok to ting:
 
1. Undersøgelsen kritiseres for at være blevet udført på for få rotter. Dermed sås der usikkerhed om den statistiske sikkerhed og om resultaternes gyldighed. Det europæiske agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, der har ansvaret for at godkende GMO-fødevarer til det europæiske marked, skød undersøgelsen ned på et splitsekund. Her bør man dog huske på EFSA’s vedvarende problemer med lidt for tætte bånd til GMO-industrien, noget, der tvang den tidligere direktør væk..  

2. GMO-debatten er nogenlunde fraværende i Danmark. Danskerne er ret ubekymrede for GMO. Vi har ganske vist også skrappe regler for dyrkning og mærkning af GMO, men de færreste ved, at dansk landbrug årligt importerer ca. 1,5 millioner ton GMO- soja til dyrefoder.

Undersøgelsen viser i hvert fald, at vi skal være forsigtige med at pille ved naturens byggesten. Skønt EFSA er ubekymret, har undersøgelsen fået både Rusland og Frankrig til at forbyde den type GMO-majs. Uanset hvad, må EFSA komme helt fri af Monsanto og blandt andet kræve, at fremtidens test af GMO skal vare længere end hidtil. Kun sådan sikrer vi os mod, at dyr (og mennesker?) bliver syge.