Her er EU’s nye migrationsplan

BRUXELLES: Med sin nye såkaldte dagsorden for migration har EU-Kommissionen onsdag valgt at prikke til en af de helligste køer hos nationalstaterne, nemlig retten til selv at bestemme, om man vil tilbyde beskyttelse på ens eget territorium til asylansøgere ankommet i andre lande.
I et allerede voldsomt omdiskuteret forslag foreslår EU-Kommissionen at inkorporere et nyt instrument i EU’s migrationspolitiske værktøjskasse, så EU-lande fremover gennem et kvotesystem vil skulle hæfte mere solidarisk, når større flygtningekriser opstår.
Selve direktivet vil først se lyset senere på året, men Kommissionen vil allerede senere i maj foreslå en anden mekanisme, der skal fordele dem, der ankommer til Europas kyster "med klart behov for international beskyttelse", mere ligeligt mellem de europæiske lande.
Kommissionen vil sætte kvoter efter en nøgle, der tager højde for landets velstand, befolkningsstørrelse, arbejdsløshedstal og antallet af flygtninge, det allerede har modtaget.
I 2013 fik 184.665 mennesker asyl i et EU-land.
Heraf blev næsten to tredjedele fordelt mellem de fire lande, som i reelle tal tager flest, nemlig:
Tyskland: 47.555
Sverige: 33.025
Frankrig: 20.640
Italien: 20.630
Danmark tog i 2013 mod 5.765 flygtninge.
Kilde: Eurostat
"Vi skaber en værktøjskasse, som kan være et svar på den aktuelle krise, men laver samtidig en model, der kan bruges til fremtidige kriser, som opstår ved vores grænser," sagde EU's førstenæstformand Frans Timmermans, da han præsenterede asylpakken i Bruxelles.
Überkontroversielt
De nye forslag skal gøre op med den nuværende skæve fordeling af både asylansøgere og flygtninge mellem landene, som gør, at et land som Sverige per indbygger tager otte gange så mange flygtninge som et land som Frankrig, mens en række østeuropæiske lande nærmest ikke tager nogen.
Den slags byrdefordeling har været diskuteret jævnligt i EU-regi, men har været dømt politisk umuligt.
Flere lande har allerede stillet sig kritisk over for byrdefordelingen. Briterne har meldt ud, at de vil benytte sig af deres tilvalgsordning på det retlige område til at stille sig uden for samarbejdet, mens Danmark på grund af sit forbehold automatisk står udenfor. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) gjorde også allerede i sidste måned ved et ekstraordinært topmøde om flygtningekrisen ved Unionens sydlige grænser klart, at det ikke er en idé, hun kunne tænke sig at omfavne.
Meget mere end byrdefordeling
EU's nye asylpakke indeholder også 50 millioner euro til oprettelsen af et frivilligt genbosætningssystem, der i løbet af de næste to år skal fordele 20.000 fordrevne flygtninge.
Dertil kommer en styrkelse af indsatsen i Middelhavet samt indsats mod menneskesmuglernetværk. Derudover vil Kommissionen poste flere penge i udviklingen af lokale flygtningeprogrammer i særligt udsatte transitregioner.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale
Nyhedsoverblik

Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform

Europas diplomater arbejder på en erklæring, der kan ødelægge regeringens store udvisningsplan

Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve

Europarådschef tror på ny balance i udlændingepolitikken: ”Dommerne bor ikke på Mars”

Mette Frederiksen efter europæisk gennembrud: Domstol skal skifte kurs – ellers har vi et demokratisk problem


















