Løkkegaard: Klimapagt og bøder skal sikre EU’s grønne omstilling

DEBAT: Venstres klimapolitik handler på EU-niveau om at få samarbejdet på det grønne område til at fungere. Fremover må landes særinteresser ikke bremse den grønne omstilling, skriver Morten Løkkegaard (V).

Landes særinteresser skader klimaet, når de forsøger at beskytte de sorte industrier, skriver Morten Løkkegaard (V).Foto: David Gray / Reuters / Ritzau Scanpix

Astrid Johanne Bjørnskov

Redaktionsassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Løkkegaard (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Isen på polerne smelter, mennesker og dyr lider, mens temperaturen fortsat stiger. Alt dette ved vi, men tempoet er nyt. Det er derfor nu, vi skal handle, hvis vi skal nå at redde klimaet og sikre en fremtid til vores børn og børnebørn.

Europa-Parlamentet har en særlig rolle, fordi vi er nødt til at have resten af EU-landene op på niveau med Danmark, hvis vi skal nå målet om at holde den globale temperaturstigning på 1,5 grader.

Mange lande bakker op om den ambition, men flere medlemslande hiver i håndbremsen, når EU forsøger at gå endnu længere. De udhuler ambitionsniveauet og mindsker chancen for at nå målet.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Ud med særinteresser
Det primære argument er ofte det samme: beskyttelse af egne (sorte) industrier. Denne beskyttelse er uden tvivl en af de største udfordringer for klima- og miljøindsatsen i EU. Derfor skal vi finde instrumenter, som kan sikre en automatik i klimakampens metode, så vi undgår, at for mange lande og særinteresser kryber "under radaren".

Det første og bedste bud på sådan et instrument er at gennemføre en klima- og miljøpagt i EU. Pagten skal være et håndslag mellem EU's regeringschefer på, at klima og miljø ophøjes til at være et lovgivningsprincip på linje med eksempelvis subsidiaritet, altså nærhed.

Når vi vedtager nye love, skal konsekvenserne for klimaet og miljøet være tydelige.
Morten Løkkegaard (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Al lovgivning skal derfor vurderes på en "klimavægt". Når vi vedtager nye love, skal konsekvenserne for klimaet og miljøet være tydelige. Ingen sektorer må gemme sig bag deres nationers egne interesser. Det bedste eksempel er kul.

Europæiske socialdemokrater har forsøgt at beskytte deres minearbejdere og kulindustri fra større europæiske ambitioner på klimaområdet. Det samme har Polen og Tjekkiet. Her vil en pagt med automatisk "klimavægt" gøre det synligt, når særinteresser skader sagen – og forhindrer os alle i at nå målene sammen.

Mærkbare bøder er nødvendige
Systemet kan selvfølgelig kun fungere, hvis det forbindes med sanktioner for dem, der bryder med det aftalte. Derfor foreslår Venstre også hårde sanktioner, hvis medlemslande bryder deres klimaløfter.

Allerede i dag kan lande få bøder, men det skal virkelig kunne mærkes i statskassen, når lande ikke lever op til deres ord på klima- eller miljøområdet. Vi er nødt til at gøre det dobbelt så dyrt, hvis nationer ikke indfrier vores fælles klimamål. Når en lang række lande ser ud til ikke at leve op til deres 2020-målsætninger, understreger det behovet for hårdere konsekvenser.

Læs også

Atomforsker: Urealistisk at opfylde klimamålene uden atomkraft

Debat

Ligeledes skal EU-støtten til fossil energi bremses. Disse subsidier forlænger levetiden på sort energi som kul og olie, der ellers vil have sværere ved at konkurrere med vedvarende energikilder, som er faldet drastisk i pris over de senere år.

I dag anslås støtten til fossile brændsler at nå helt op på 400 milliarder kroner, og det beløb skal vi have ned på nul kroner. For at øge motivationen til at droppe kul og olie kræver det, at vi får en højere pris på CO2-udledning. Det er vigtigt, at vi får rettet op på EU’s kvotesystem, fordi overskuddet af kvoter gør det for billigt at forurene.

Der skal af samme grund være færre kvoter (til en højere pris), og i Venstre er vi desuden åbne for at se på en minimumspris på CO2-udledning, sådan som briterne har det i dag.

Satsning på teknologi
Men en klima- og miljøpagt, færre kvoter samt bøder kan ikke gøre det alene. Udviklingen af teknologi, som kan lette belastningen, er også afgørende.

Derfor ønsker Venstre at øremærke minimum 35 procent af EU’s samlede forskningsmidler til indsatsen for klima og miljø. Det kommer danske og europæiske virksomheder til gode ved at booste vores industrier, der arbejder med grønne teknologier.

Ud over de her konkrete forslag vil Venstre også stoppe salget af nye benzin- samt dieselbiler i 2030 og gøre det til et krav, at lande, som vil indgå handelsaftaler med EU, skal leve op til den internationale klimaaftale.

Det er kun gennem en fælles indsats, at vi kan holde temperaturstigningerne på 1,5 grader. Danmark skal presse resten af EU til at følge vores gode eksempel.Kampen mod klimaforandringer er konkret. Derfor skal vores løsningsforslag – som denne buket viser – også være det.

Politik har aldrig været vigtigere