Brexit: Life science-virksomheders milliardeksport er afhængig af gode aftaler med Storbritannien
BREXIT: Der er stadig stor usikkerhed om konsekvenserne af Brexit for den danske lægemiddel- og medicobranche. Også muligheden for at hente specialister fra Storbritannien til Danmark går en uvis fremtid i møde – til gengæld kan Danmark måske tiltrække forskere, som ellers ville have valgt at arbejde i England.
Signe Løntoft
RedaktørStorbritannien er trådt endegyldigt ud af EU, og det kan få konsekvenser for den danske lægemiddel- og medicoindustri.
En overgangsaftale sikrer forholdene frem til 1. januar 2021, men hvad der sker derefter er endnu usikkert.
I forhold til eksport er life science-branchen udsat, hvis der efter nytår skyder toldmure og bureaukrati op omkring Storbritannien. Derfor har Lægemiddelindustriforeningen (Lif) forud for forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien understreget over for Udenrigsministeriet, at der er behov for særaftaler på området.
Brexit
Lørdag 1. februar ophørte Storbritannien officielt med at være medlem af EU.
Det betyder, at britiske ministre ikke længere skal deltage i EU's beslutninger, at premierministeren ikke tager til EU-topmøder, og at Storbritanniens 73 medlemmer forlader Europa-Parlamentet.
Indtil udgangen af 2020 gælder dog en overgangsordning, hvor Storbritannien stadig har fuld adgang til det indre marked, følger EU's regler og betaler til den fælles kasse.
Næste skridt bliver forhandlinger om fremtidens forhold mellem EU og Storbritannien. De vil formentlig begynde i slutningen af februar, og EU lægger op til, at aftalen skal omfatte både handel, fiskeri og sikkerhedspolitik.
Den nye aftale skal være på plads inden årets udgang, medmindre briterne beder om at få overgangsperioden forlænget. Fristen for at bede om en forlængelse er i juli.
Danmark eksporterede lægemidler for 3,6 milliarder kroner til Storbritannien i 2019. Også salget af medicinsk udstyr fra danske virksomheder som Coloplast og Ambu løber op i milliarder.
EU
