"Befolkningens sundhed står på spil"

Det er et spørgsmål, om vi skal lade vores børn være forsøgsdyr ved ikke at gøre noget. Vi skal have mere viden, men vi kan allerede nu konstatere, at der er et problem. Det er derfor, jeg synes, vi skal handle, når det drejer sig om små børn.

Christel Schaldemose
MEP, Socialdemokraterne

De kemiske cocktail i børns hverdag skal være fortid. Sådan lyder det fra et flertal på Christiansborg uden om regeringen. Disse toner vinder også genklang i Europa. Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne Christel Schaldemose har også taget affære.

Hun erkender, at et dansk forbud kan stride mod reglerne i det indre marked, men mener, at sagen er så vigtig, at hun er parat til at bringe den for EF-domtolen.
"Jeg er villig til at prøve en sag med EF-domstolen. Når det drejer sig om danske børns sundhed, så er jeg villig til at gå ganske langt. Men det er klart, at det vil være nemmere med tilladelse end tilgivelse," siger hun.

Christel Schaldemose har stillet spørgsmål til Kommissionen og sendt et brev til kommissionsformand Jose Manuel Barosso (se link) for at understrege vigtigheden af, at det danske Folketing er på vej til at gå direkte imod EU's regler.

Muligheder i Parlamentet
Christel Schaldemose mener dog ikke, at problemerne udelukkende kan løses ved, at Danmark går enegang. Ud over brevene til Barosso og spørgsmål til Kommissionen vil hun derfor tage initiativ til en høring i Forbrugerbeskyttelses- og Indre Marked-udvalgene, som hun er medlem af.

"Vi er nødt til at fokusere på børns eksponering af de hormonforstyrrende stoffer. Hvis vi kan få lavet en høring om, hvor problematisk det er, så kan vi få lagt pres ved at lave resolution og skriftlig erklæring. Disse skal sendes til Kommissionen og opfordre dem til at gøre noget," siger Christel Schaldemose, der også vil stille spørgsmål til Jose Manuel Barosso i parlamentarikernes spørgetime.

Det danske forbud vil stride mod EU's regler om det indre marked. Hun mener derfor, at problemerne løses bedst i EU. Hun kan dog godt forstå, at politikerne på Christiansborg vil handle nu.

"Vi (Europa-Parlamentet, red.) kan ikke agere i morgen, og det er også det, flertallet i Folketinget er et udtryk for. De er frustrerede over, at de ikke kan agere, men det er også vanskeligt, når vi har det europæiske fællesskab," siger hun.

Vi ved nok
Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) udtrykte fredag sympati for oppositionens forslag, men mente ikke, at der er dokumentation nok til et forbud. Et argument, som ifølge Christel Schaldemose også vil blive brugt i EU. Hun mener dog, at der er viden nok.

"Vi har nogle af de fremmeste forskere i hele verden, der ved rigtig meget om konsekvenserne. De siger alle sammen, at der er noget, der hedder en cocktaileffekt," siger europaparlamentarikeren.

Troels Lund Poulsen søsatte fredag en kampagne, som skal sætte fokus på de kemiske cocktails og råde forældrene til, hvordan de undgår dem. En kampagne, som Christel Schaldemose har meget stor sympati for. Hun mener dog ikke, det er nok, og et udtryk for, at man bare læner sig tilbage og venter på forskningsresultaterne.

"Det er et spørgsmål, om vi skal lade vores børn være forsøgsdyr ved ikke at gøre noget. Vi skal have mere viden, men vi kan allerede nu konstatere, at der er et problem. Det er derfor, jeg synes, vi skal handle, når det drejer sig om små børn," siger Christel Schaldemose.

Mærkning er mulig plan B
På europæisk plan er der også muligheden for en eventuel plan B. Her kan mærkningen af produkterne komme på tale. En ordning, som der er positive erfaringer med.

"Da vi lavede pakken om fødevarer, fik vi ikke lov til at lave et forbud mod farlige farvestoffer, som vi gerne ville. Vi fik dog gennemført et krav om mærkning af produkterne, der indeholder de farlige farvestoffer," fortæller Christel Schaldemose.

Og mærkningen havde en effekt. Producenterne har lyst til at skilte med den negative mærkning af deres produkt. Derfor forestiller Christel Schaldemose sig, at en tilsvarende plan B med kemiske stoffer vil have lignende effekt.

Den danske europaparlamentariker mener, at med de etiske problemstillinger for øje kan det være nødvendigt med danske særregler. Det vil være problematisk, men nødvendigt i beskyttelsen af børnene:

"Vi kan ikke være sikre på, at børn i dag rent faktisk kan få børn. I dag kan vi allerede se, at mænds sædkvalitet er dårlig, og børn går tidligt i puberteten. For mig at se er det et spørgsmål om, hvordan man vil prioritere befolkningens sundhed. Det er det, der står på spil," siger hun.