Bliv abonnent
Annonce

Europabevægelsens formand anholdt i Iran

21. januar 2010 kl. 13.43, opdateret 21. januar 2010 kl. 17.00

Fakta
Europabevægelsen er en tværpolitisk organisation, stiftet 1948. Organisationen arbejder med oplysning om Europas udvikling og deltager i debatten om den. Europabevægelsen har hovedkontor i Bruxelles og var i 1995 repræsenteret i 31 lande; i Danmark ved Den Danske Europabevægelse.

Kilde: Den Store Danske

Opdateret: Endnu en dansker har været i de iranske myndigheders varetægt. I går aftes gik det ud over landsformand for Europabevægelsen Erik Boel, der blev anholdt og afhørt i tre timer. Han blev efterfølgende udvist og fik besked på at være ude af landet indenfor 24 timer.

Altinget | EU fik kontakt til ham, da han mellemlandede i Istanbul på vej mod København.

Erik Boel blev i går eftermiddags ringet op af en receptionist ved det hotel, hvor han boede under sit besøg i Iran. Vedkommende fortalte, at politiet havde inddraget Erik Boels pas, og nu ønskede at afhøre ham på politistationen:

"Her bliver jeg forhørt i to-tre timer. Man spørger mig om, hvorfor jeg er der, og hvem jeg mødes med. De ender med at konkludere, at med min baggrund som landsformand for Europabevægelsen anser de mit besøg for at have en politisk agenda. De vil have mig ude inden for 24 timer, da jeg ellers vil blive fængslet, og der vil ske noget med mig," siger Erik Boel, som da også var lettet, da han befandt sig i god behold i flyet på vej ud af Iran.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026