Omfordeling af støtten: Hvad skal man dog mene?

For at legitimere støtten er det Kommissionens håb, at den fremover skal gøres mere eller mindre betinget af, at landmændene fremover producerer offentlige goder.

Henrik Zobbe
Direktør i Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Debatten om, hvordan EU's fælles landbrugspolitik skal se ud efter 2013, er i fuld gang. EU-Kommissionen har fremlagt deres overordnede synspunkter og principielle overvejelser. Det, der indtil nu har skabt mest debat i den danske presse, er ideen om omfordelingen af de afkoblede enkeltbetalinger mellem medlemslandene og mellem landmændene internt i medlemslandene.

Forslag markerer et paradigmeskifte
Adskillige journalister har spurgt mig om, hvordan jeg ser på dette. Svaret er ikke lige til. Kommissionens forslag markerer et paradigmeskifte. For at legitimere støtten er det Kommissionens håb, at den fremover skal gøres mere eller mindre betinget af, at landmændene fremover producerer offentlige goder.

Den nuværende støtte skal langt hen ad vejen ses som et produkt af en afviklingsstrategi, der blev lagt sidst i 1980'erne og politisk implementeret gennem MacSherry-reformen i 1992. Tankegangen følger det landbrugspolitiske reformspor, som OECD har lagt det teoretiske fundament til, og som er blevet politisk realiseret gennem først og fremmest Uruguay-aftalen under GATT og senere af WTO.