Frygt truer Europas internationale position

Min pointe er, at vi lever i en global verden, hvor det er vigtigt, at vi forstår og nøje følger den måde, som andre ser os på.
Dominique Moïsi
Professor i internationale forhold
Hans bog "The Geopolitics of Emotion - How Cultures of Fear, Humiliation and Hope are reshaping the World" udkom i 2009, og han barsler med en ny bog, der, da vi talte med ham, havde arbejdstitlen "In the Face of the Other".
Titlen på Moïsis bog "The Geopolitics of Emotions", er ment som en provokation. Ifølge Moïsi er det nemlig ikke muligt at forstå de komplekse sammenhænge, som verden består af uden at inddrage følelser som en faktor. Og selvom variationen blandt disse følelser er omfattende, så kan man forsøge at isolere nogle få centrale og dermed bedre forstå de udviklinger, som foregår i ens samtid. Disse følelser relaterer sig nemlig alle til én essentiel følelse, selvtillid, mener Moïsi:
"De vigtigste følelser er dem, som har med selvtilliden at gøre. Tager man udgangspunkt i selvtillid, udspringer tre følelser: frygt, ydmygelse og håb. Ud fra denne indsigt er jeg begyndt at sammensætte et verdenskort over følelserne, en slags følelsernes geografi. Jeg ser på, hvad en maler ville kalde den dominerende farve, og på denne baggrund mener jeg at kunne se mere håb i Asien, mere ydmygelse i den arabiske og muslimske verden, og mere frygt i Vesten end nogen andre følelser."
Europa i eksistentiel identitetskrise
Det er altså hverken blot ideologiske, økonomiske eller kulturelle grænser som verden kan opdeles i, ifølge Moïsi. For at forstå konflikter mellem regioner, såvel som internt i regioner, må man også se på de dominerende følelser, som gør sig gældende og italesætte disse, hvis de viser sig at have negative konsekvenser. For europæerne er dette især vigtigt, fordi vi i den seneste tid har udviklet en særlig form for mangesidet frygt, som er helt særlig for regionen og som har en anden karakter end frygten i f.eks. USA.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- Velfærdsturismens spøgelse er genopstået trods et årti med modstand fra Danmark
- To år efter valget hemmeligholder partier stadig aftaler bag valgforbund
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april


















