Ny viden om korruption skal bane vejen for en mere effektiviseret indsats på området.

Det er lektor Karin Hilmer Pedersen og lektor Lars Johannsen, der netop har fået bevilget 2,1 millioner kroner til projektet med titlen "Administrative corruption and implementation". Genstandsfeltet for forskningen er de baltiske lande, men de to forskere håber på at kunne generalisere konklusionerne til de resterende post-kommunistiske stater i EU.

"Målet er at opnå en mere detaljeret viden om korruptionen. Der er ikke nogen vej udenom at afdække de eksakte årsager til korruption, hvis man vil blive bedre til effektivt at bekæmpe den," forklarer den ene del af forskerteamet, Lars Johannsen.

Uenighed blandt forskere
Uenigheden blandt forskere har især gået på, i hvilken grad man har kunnet forklare korruptionen i østlandene som en nedarvet norm, eller om man ligeledes har måttet inddrage omstillingen til markedsøkonomier, med den medfølgende privatisering og generel økonomisk forarmelse som forklarende faktor.

"Dette projekt fokuserer på, hvorvidt det er omstillingen af den offentlige administration i landene, der har øget råderummet for den enkelte offentligt ansatte til at træffe beslutninger, der kan anvendes til personlig berigelse, dvs. korruption," forklarer Karin Hilmer Pedersen.

De to forskere arbejder ud fra en antagelse om, at man mere effektivt bekæmper korruption ved at fokusere på kulturen blandt de offentlige ansatte end ved deciderede straffeaktioner.

Normer hellere end straf
"Meget tyder på, at man vinder ved at forsøge at påvirke normerne i den offentlige sektor, snarere end at øge midlerne til efterforskning og straf af eventuelle syndere," forklarer Lars Johannsen.

Derfor vil forskerne på baggrund af interviews med 1.500 offentligt ansatte indenfor forskellige sektorer i de tre baltiske lande forsøge at svare på, om korruption skyldes kulturelle normer eller de umiddelbare implementeringsproblemer med politikker, eller om der er tale om rent sektorspecifikke forhold.