EU endnu ikke i mål med Lissabontraktaten

INTERVIEW: Alt i mens et nyt slagsmål om Lissabontraktaten får meget medieomtale, så har traktaten fungeret i lidt over et år. Tidligere generalsekretær for Det Europæiske Råd, Niels Ersbøll, giver her sin vurdering af, om traktaten har levet op til de erklærede målsætninger.
EU fik for lidt over et år siden nyt grundlag med Lissabontraktaten. Vi har talt med Niels Ersbøll om, hvordan det har påvirket unionen ind til videre.
EU fik for lidt over et år siden nyt grundlag med Lissabontraktaten. Vi har talt med Niels Ersbøll om, hvordan det har påvirket unionen ind til videre.Foto: Europa kommissionen i Danmark
Jens A. Andersen

I de internationale organer har vi lidt den ydmygelse, at formanden for det Europæiske Råd ikke har kunnet få taleret fordi EU kun har status som observatør. Hvilket forekommer temmelig absurd, når man tænker på den enorme rolle EU spiller internationalt.

Niels Ersbøll
Tidligere generalsekretær for Det Europæiske Råd
Der er ikke mange danskere med så stor international erfaring, som Niels Ersbøll. Særligt med hensyn til EU har den tidligere generalsekretær stor indsigt. Derfor bliver der bl.a. lyttet til ham i det danske udenrigsministerium, hvor han for nylig var inviteret til at holde et oplæg om Lissabontraktaten i anledning af dens et års 'fødselsdag'.

Altinget|EU har talt med Niels Ersbøll og bedt ham forholde sig til styrkerne og svaghederne ved EU's nye traktatgrundlag, der skulle "geare traktaten til det 21. århundrede".

Stadig demokratisk underskud
Overordnet er Niels Ersbøll positiv, men påpeger, at traktatændringerne dog i varieret grad har levet op til målsætningerne. En af de ting, som han mener er slået fejl, er målsætningen om at styrke de nationale parlamenter i lovgivningsprocessen:

"Meningen var jo, at de nationale parlamenter i langt højere grad skulle inddrages i den daglige lovgivningsprocess, og der skulle være besøg af kommissærer i de national parlamenter osv. Mig bekendt er det stort set ikke sket endnu.", siger Niels Ersbøll.

Han betegner det desuden som "uheldigt", at Kommissionen afviste det første forslag, der blev stillet ved indsamling af en million underskrifter.

Et rigtigt parlament
De nationale parlamenters manglende gennemslagskraft opvejes dog til dels af Europa parlamentets fornyede styrke, mener Niels Ersbøll.

"Det er nu blevet et rigtigt parlament, hvor lovgivningen skabes, af den simple grund, at det er lettere for kommissionen at tale sig til rette med et parlament, der er opdelt i en tre-fire store grupperinger, end det er i et råd af 27 forskellige lande. Og den øgede magt parlamentet har fået på budgetområdet gør, at det også kan udstrække indflydelsen til områder, hvor det ellers ikke har direkte medbestemmelse. Det mener jeg er positivt.", siger han.

De nye embeder
Lissabontraktaten medførte en fast formand for EU-topmøderne, der skulle forbedre koordinationen. Det tiltag mener Niels Ersbøll har fungeret efter hensigten, og han ser kritikken af den første man i stolen, Herman von Rompuy, som uberettiget:

"Han er ikke, som nogen måske havde troet, en figur som symboliserer EU's magt på den internationale scene. Han er langt mere den stilfærdige formand, som arbejder bag kulisserne og prøver at gøre arbejdet i Det Europæiske Råd så effektivt som muligt, hvilket han tilsyneladende er ganske god til."

Den anden stor post der fulgte med Lissabontraktaten, EU's "udenrigsminister", er skruet sådan sammen, at den nærmest umuligt kan varetages af en enkelt person, vurderer Niels Ersbøll. Derfor ser han gerne, at Catherine Ashton, der har bestridt stillingen indtil nu, i fremtiden aflastes af politisk valgte embedsmænd. Et system, som praktiseres i flere af de store EU medlemslande.

EU's udenrigspolitik fortsat et supplement
Men selvom EU har fået en fælles europæiske udenrigspolitik, så vurderer Niels Ersbøll, at den næppe vil afløse de nationale repræsentationer lige foreløbig:

"Det er helt tydeligt, at de store lande, ikke har udvist nogen tegn på, at de vil opgive nogen af deres nationale privilegier til fordel for fællesskabets, og dermed har de sat en effektiv grænse for den udenrigspolitiske indflydelse, som EU kan søge," siger Niels Ersbøll.

Han afviser dog ikke, at de enkelte repræsentationer, vil have en gennemslagskraft, der vil styrke den enkelte borgers sikkerhed ved ophold rundt omkring i verden.

Dårlig koordination hæmmer effektiviteten
Niels Ersbøll  fokuserer meget på koordinationen mellem institutionerne i sin vurdering. Derfor fremhæver han også, den svækkede kommission som EU's svageste punkt:

"Kommissionen, der jo som følge af Lissabontraktaten måtte blive en stor Kommission med 27 - i hvert fald i princippet - ligestillede medlemmer, har endnu ikke har fundet ud af, hvordan man effektivt bliver et kollegium, som traktaten ellers foreskriver. Og da EU's hovedproblem altid vil være effektiv koordination, så kan man godt have sine bekymringer på det punkt.", siger han.

Niels Ersbøll er dog overordnet optimistisk:

"Alt i alt så er jeg ikke så pessimistisk med hensyn til EU's evne til at træffe de rigtige beslutninger, selvom jeg konstaterer, at det ikke er alt det, man forestillede sig med Lissabon traktaten, der er lykkedes fuldt ud. Men et år er jo også kort tid i den respekt."

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00