Messerschmidt: Forbyd det Muslimske Broderskab

TERROR: Det Muslimske Broderskab truer den demokratiske udvikling i Egypten og bør sættes i bås med andre islamiske bevægelser som Hamas og Hizbollah. Det mener MEP Morten Messerschmidt (DF), der ønsker organisationen på EU's liste over terrororganisationer.
Foto: Dansk Folkeparti
Morten Øyen

Den seneste udvikling i Nordafrika præsenterer en unik mulighed for at få udbredt demokratiet til EU's umiddelbare naboer i syd. Men de spæde demokratiske tiltag trues af islamisk fundamentalisme fra især det Muslimske Broderskab. Det mener europaparlamentarikeren Morten Messerschmidt (DF), der vil foreslå Kommissionen at sætte organisationen på EU's liste over terrororganisationer.

"EU skal gøre det samme, som man har gjort ved Hizbollah og Hamas og forlange, at Broderskabet afsværger enhver kontakt til de terrororganisationer, som i dag er medlem af Broderskabet. Hvis ikke så skal Broderskabet simpelthen også på EU's terrorliste," siger Morten Messerschmidt til Altinget | EU.

Forventer opbakning i EU 
Morten Messerschmidt mener, at det Muslimske Broderskab udgør en stor fare for den demokratiske udvikling i Egypten, og at de igennem deres støtte til terror også udgør en trussel for EU. Derfor bør organisationen forbydes og inkluderes på EU's liste over terrororganisationer, hvilket han også mener er realistisk.

"Vi har set alle EU's statsledere været meget optaget af udviklingen i Mellemøsten. Og når man har slået hårdt ned på terrororganisationerne i f.eks. Libanon og på Vestbredden, så vil det være ganske naturligt, at man, i forlængelse af det, vælger at inkludere det Muslimske Broderskab på listen," siger han.

Støtter Hamas
Broderskabet har været forbudt i Egypten siden Gamal Abdel Nassers magtovertagelse i 1950erne. Alligevel opnåede de ved valget i 2005 20 pct. af stemmerne i form af uafhængige kandidater. De regnes for den mest organiserede oppositionsbevægelse i Egypten, men spillede under revolutionen, der i februar førte til Mubaraks fald, en ret tilbagetrukket rolle.

Officielt har Broderskabet afskrevet vold som politisk redskab, men Morten Messerschmidt mener stadig, Broderskabet kan karakteriseres som en terrororganisation.

"Broderskabet siger for tiden, at de vil spille efter de demokratiske spilleregler. Problemet er, at vi ved, at de stadig ikke har afsværget sig forbindelserne til terrororganisationerne, der stadig findes indenfor Broderskabet. Vi ved, at de støtter Hamas, der dagligt angriber civile israelere."

Fakta
Det Muslimske Broderskab blev grundlagt i Egypten i 1928, og havde oprindeligt til formål at bekæmpe Egyptens sekulære forfatning, og indføre et samfund baseret på islamiske principper. Broderskabet deltog i revolutionen i Egypten, der i 1952 førte til Nassers magtovertagelse.
Senere opstod der dog uenighed mellem Nasser og ledelsen af Broderskabet, og organisationen blev forbudt i Egypten.
Organisationen findes i dag i mange arabiske lande.
Ved parlamentsvalget i 2005 fik partiet 20 pct. af stemmerne, dog i form af valgte uafhængige kandidater, da organisationen fortsat var ulovlig. De har erklæret sig som tilhængere af demokrati, og sagt, at de ikke vil opstille en præsidentkandidat ved næste valg i Egypten.

Kilde: Den Store Danske

Demokratisk ansvar
Samtidig har Vesten og især EU et særligt demokratisk ansvar over for den egyptiske befolkning, mener Morten Messerschmidt.

"Ingen ved, hvad der vil ske i Nordafrika. Alt er åbent, og det er jo en lidt truende situation, for der er kræfter i området, som vi bestemt ikke har interesse i vinder frem".

Han peger frem mod det varslede valg om seks måneder og frygter, det også kan blive det sidste demokratiske valg i Egypten. Han frygter nemlig, at Broderskabet vil bruge de demokratiske kanaler til at komme til magten, hvorpå de vil indføre islamisk lov og afvikle demokratiet - ligesom Hamas' magtovertagelse i Vestbredden.

"Når nu disse folk har kæmpet sig fri af deres magthavere og for første gang står med deres skæbne i egen hånd, så kan vi ikke bare acceptere, at nye diktatorer tager deres pladser. Jeg synes, vi har en pligt til - og det er også i vores egen interesse - at holde de organisationer fra magten, der i andre lande har ført deres lande ud i brutale regimer. Og på den måde støtte de demokratiske bevægelser."

Vi har en pligt til at holde de organisationer fra magten, der i andre lande har ført deres lande ud i brutale regimer.

Morten Messerschmidt
MEP, DF

Politisk dilemma
Morten Messerschmidt erkender, at hans støtte til demokratibevægelsen i Egypten sætter ham i et politisk dilemma. På den ene side er han modstander af, at EU overhovedet fører en udenrigspolitik, og på den anden side mener han, at EU bør blande sig aktivt i situationen i Egypten og andre nordafrikanske lande. Han har dog fundet en pragmatisk tilgang:

"Jeg er kommet frem til den konklusion, at når nu EU har disse institutioner, og den magt bliver udøvet, så ville det være tåbeligt, hvis jeg satte mig med korslagte arme og ikke ville være med. Så når nu EU allerede i dag agerer uden for sit eget territorium, så synes jeg det er naturligt, at man også tager denne rolle med," siger Messerschmidt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00