Finlands socialdemokratiske statsminister, Antti Rinne, har i dag afleveret sin opsigelse.
Det skriver TV 2.
Opsigelsen kommer efter en arbejdskonflikt i det finske postvæsen, Posti, som har medført massiv kritik af Antti Rinnes håndtering af sagen.
Arbejdskonflikten har tidligere ført til strejker i flere sektorer, men nu er konflikten blevet optrappet, efter at 700 medarbejdere i Posti er blevet flyttet til et datterselskab med en anden overenskomst, hvilket betyder, at medarbejderne får en lavere løn.
Antti Rinne beskyldes blandt andet for at have løjet om konflikten, hvilket nu koster ham statsministerembedet.
"Hvis Rinne har løjet, så må han gå," sagde formand for det nationalkonservative parti De Sande Finner, Jussi Halla-aho, tidligere tirsdag.
Antti Rinnes regeringen har haft magten siden juni, men mandag meddelte Centerpartiet, som er en del af regeringskoalitionen, at partiet ikke længere har tillid til Antti Rinne som statsminister.
Derfor skal Finland nu have en ny regering.
Antti Rinne er uddannet jurist fra Helsinki Universitet. Han har været formand for flere fagforeninger i Finland siden 2002.
I 2014 blev han formand for Socialdemokraterne.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter




















