3F og BAT-Kartellet: Lav et europæisk id-kort for alle vandrende arbejdstagere

Gunde Odgaard
Sekretariatsleder, BAT-Kartellet
Peter Kaae Holm
Fhv. EU-politisk ansvarlig, formand for Den Grønne Gruppe, 3F
En sommerdag i år mødte en række bygningsarbejdere ind på en byggeplads i Antwerpen.
De var ved at opføre en skole i et nyt boligkvarter i Belgiens næststørste by. Denne dag var dog ikke som alle andre. Byggeriet kollapsede. Fem bygningsarbejdere døde. 20 kom til skade.
Skandalen sluttede dog ikke ved bygningskollapset. For det viste sig, at ingen havde et overblik på byggepladsen, hvor hovedparten var portugisere og rumænere.
De afdøde måtte ligge i lighuset i dagevis, før deres nationalitet kunne fastslås. Ingen af bygningsarbejderne bar id-kort på byggepladsen.
Kontrol og overblik mangler
Ulykken kunne desværre være sket mange steder.
I EU-28 (de 27 medlemsstater og Storbritannien) var der i 2019 13 millioner EU-borgere i den arbejdsdygtige alder, som flyttede til et andet EU-land.
Tallet stiger. Det er udmærket. I 3F og BAT er vi tilhængere af arbejdskraftens frie bevægelighed. Den gør os rigere, dygtigere og klogere.
I dag er id-kortet bredt ud til alle store byggepladser i København
Peter K. Holm og Gunde Odgaard
EU-politisk ansvarlig i 3F og sekretariatschef i BAT-Kartellet
Desværre mangler vi kontrol og overblik over arbejdsvilkårene for de vandrende arbejdstagere. Meget lovgivning er på plads, men alligevel underbetales mange eller ender med at arbejde under vilkår, som er overenskomststridige eller decideret ulovlige.
Kommet tættere på målet
Derfor kæmper vi i 3F og BAT for et europæisk id-kort for arbejdstagere i EU.
Det skal sikre bedre håndhævelse af allerede gældende regler, så arbejdsvilkårene bliver fair for de millioner af EU-borgere, der vælger at flytte til et andet EU-land for at arbejde.
Vi er kommet et stort skridt tættere på målet, idet et meget stort flertal i Europa-Parlamentet for nylig har stemt for en opfordring til, at EU-Kommissionen hurtigst muligt fremsætter et forslag om et digitalt id-kort for vandrende arbejdstagere.
Arbejdet har fået god hjælp fra de danske europaparlamentsmedlemmer Nikolaj Villumsen (EL) og Marianne Vind (S), som har været forhandlere på rapporten.
Vi ved, at det virker
Med et europæisk, digitalt id-kort vil det blive lettere for arbejdstilsyn og fagforeninger at kontrollere identiteten og sikre ordentlige vilkår for alle europæiske arbejdere. Både i Antwerpen og i Assens.
Arbejdstagerne får samtidig selv et bedre kendskab til egne rettigheder og ansættelsesvilkår. Europa-Parlamentets vedtagelse er derfor ikke kun en sejr for den danske fagbevægelse, men for alle de millioner af europæere, der arbejder uden for deres hjemland.
Nu ligger bolden hos EU-Kommissionen
Peter K. Holm og Gunde Odgaard
EU-politisk ansvarlig i 3F og sekretariatschef i BAT-Kartellet
Vi ved, at id-kort virker. I Københavns Kommune igangsatte man i 2019 et pilotprojekt på udvalgte byggepladser som led i kommunens indsats mod social dumping.
I dag er id-kortet bredt ud til alle store byggepladser i København. For at medarbejdere kan få adgang til byggepladsen, skal virksomhederne registrere medarbejderen, som får et fysisk id-kort, som skal registreres ved ankomst til pladsen. Dermed ved arbejdsgiver, hvem der er til stede, og hvilket arbejde de udfører.
Men der er behov for, at myndigheder taler bedre sammen på tværs af EU. Derfor behøver vi et europæisk id-kort. Ikke blot i byggebranchen, men for alle vandrende arbejdstagere, der er udsat for social dumping.
Med stor opbakning fra Europa-Parlamentet er der taget et stort skridt i denne retning. Nu ligger bolden hos EU-Kommissionen. I 3F og BAT fortsætter vi presset.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale
Nyhedsoverblik

Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform

Europas diplomater arbejder på en erklæring, der kan ødelægge regeringens store udvisningsplan

Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve

Europarådschef tror på ny balance i udlændingepolitikken: ”Dommerne bor ikke på Mars”

Mette Frederiksen efter europæisk gennembrud: Domstol skal skifte kurs – ellers har vi et demokratisk problem



















