45 minutters samtale: Nu har Mette Frederiksen talt med Trump om Grønland

Statsminister Mette Frederiksen (S) har nu haft sin første samtale med USA's kommende præsident, Donald Trump.
Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Her skriver ministeriet, at telefonsamtalen varede 45 minutter, og at statsministeren betonede "vigtigheden af at styrke sikkerheden i Arktis".
I den forbindelse gjorde hun det klart, at "Kongeriget Danmark er klar til at løfte et endnu større ansvar", fremgår det af pressemeddelelsen.
Samtalen finder sted efter, at Donald Trump flere gange de seneste uger har gentaget sit ønske om et amerikansk ejerskab over Grønland, som han fremsatte første gang i 2019.
"Statsministeren har i samtalen henvist til formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egedes udtalelser om, at Grønland ikke er til salg, og statsministeren har gjort gældende, at det er op til Grønland selv at træffe beslutning om selvstændighed," lyder det i pressemeddelelsen.
En "ligefrem" samtale
I et interview med DR onsdag aften sagde Mette Frederiksen, at samtalen med Donald Trump var "ligefrem og lang".
Adspurgt om den kommende præsident accepterer selvstyreformandens udtalelse om, at Grønland ikke er til salg, var svaret fra statsministeren mindre klart.
"Jeg vil sige det på den måde, at der er en meget, meget stærk amerikansk interesse i den nye administration, hvad angår Grønland," sagde Mette Frederiksen onsdag aften til DR, hvorefter hun afviste at uddybe yderligere:
"Jeg bliver på egen banehalvdel."
Ingen ord om militære trusler
Det vakte opsigt, da Donald Trump for nylig på en pressekonference udtalte, at han ikke ville afvise at tage militære og økonomiske midler i brug for at få ejerskab over Grønland.
Han har ligeledes truet med at øge tolden på dansk-importerede varer i USA.
"Statsministeren har fremhævet, at danske virksomheder bidrager til vækst og arbejdspladser i USA, samt at EU og USA har en fælles interesse i styrket samhandel," skriver Statsministeriet.
Pressemeddelelsen fortæller ikke noget om, hvorvidt statsministeren har italesat Trumps udtalelser om at ty til militær magt mod Danmark.
I samtalen blev blandt andet også krigen i Ukraine, situationen i Mellemøsten og forholdet til Kina drøftet, oplyser Statsministeriet.
Omtalte personer
Indsigt
Peter Utzon Berg42 år7. juni
Politisk chef, Novo Nordisk, fhv. kontorchef for ministersekretariatet, Statsministeriet
Jacob Christian Nielsen53 år7. juni
Direktør, Danske Maskinstationer og Entreprenører
Kirstine Damkjær56 år7. juni
Deputy Executive Director for Delivery and Partnerships, UNOPS, fhv. direktør, Danmarks Eksportkredit
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Nu bliver Løkke også europaminister. Det er en fordel, mener han


















