Anmeldelse af 

Adam Holm: Kendt samfundstænker advarer om kontinentets kollaps i ny bog

ANMELDELSE: Europa er i strid med sig selv. Presset fra migranter og flygtninge, intern mistro og voksende højrenationalisme risikerer at splitte det europæiske fællesskab. Følgerne kan være forfærdende, advarer den bulgarske samfundstænker Ivan Krastev i sin nye bog.

Flygtningekrisen har ført til højrepopulistiske bevægelser og intern splittelse i EU, skriver Ivan Krastev i sin bog Efter Europa. 
Flygtningekrisen har ført til højrepopulistiske bevægelser og intern splittelse i EU, skriver Ivan Krastev i sin bog Efter Europa. Foto: /ritzau/Darko Bandic

Adam HolmAf Adam Holm
Ph.d. i historie og journalist

Lad os indlede med en god nyhed: Det tager ikke mange timer at læse bulgarske Ivan Krastevs lille bog ’Efter Europa’. Den nærmest pamfletlignende sag kan klares i løbet af den tid det tager at nedsvælge et par kopper kaffe, og teksten er skrevet i et ligefremt og tilgængeligt sprog, emnets alvor til trods.

Den knap så gode nyhed, ja, den direkte dårlige, er budskabet: Europa, i særlig grad Den Europæiske Union, er truet af opløsning. Vores kontinent risikerer at blive kastet tilbage til dengang, hvor konflikter både internt i de europæiske lande og staterne imellem var langt mere udtalte end i dag.

Med Krastevs bog står det klart, at alternativet til unionen er værre, men også, at det er rykket tættere på.

Adam Holm
Ph.d. i historie og journalist

Kort sagt: Ivan Krastevs bog er nem at gå til, men svær at forlige sig med. Til daglig er Krastev leder af den Sofia-baserede tænketank Center for Liberal Studies, og han er tillige fast kolumnist i The New York Times samt tilknyttet Institut for Humanvidenskaber i Wien. Han er pro-europæer, men har ikke som sådan skrevet et forsvarsskrift for unionens nødvendighed. Snarere har han lavet en slags tilstandsrapport over fejl og mangler i det europæiske hus.

Ikke alene på mismodets banehalvdel
Ikke at han er den første til at pege på råddet i vores fælles konstruktion. I løbet af det forgange år er udkommet flere bøger med et omtrent enslydende budskab, eksempelvis britiske Douglas Murray’s ’The Strange Death of Europe. Immigration, Identity, Islam’ og amerikanske James Kirchiks ’The End of Europe: Dictators, Demagogues, and the Coming Dark Age’. Med fare for at gøre mig skyldig i tarvelig selvpromovering må jeg også forsigtigt henvise til min egen interview-bog ’Endestation Europa’, som i lighed med de anførte titler har et altovervejende pessimistisk syn på Europas aktuelle trængsler og evne til at trække fri af dette morads.

Man får ikke just mindre Europa-hovedpine af at sluge Krastevs bitre pille, men måske giver den tilpas afsmag for de sidste års udvikling og maner på den vis til konstruktiv eftertanke.

Adam Holm
Ph.d. i historie og journalist

Krastev står altså ikke alene på mismodets banehalvdel, men i modsætning til særligt Douglas Murray, som taler fra en nationalkonservativ position og derfor ikke beklager EU's misere, er den mere liberale Krastev ikke begejstret for de opløsningstendenser, han iagttager.

Han ser et Europa, der er ved at miste globalt fodfæste. Af samme grund har forhåbningen om modellen med ’Europas Forenede Stater’ lidt skibbrud og affødt en identitetskrise af dimensioner. Tilliden til Europas styrke er gået fløjten blandt de europæiske befolkninger, hævder han. Dette i en sådan grad, at liberale europæiske grundprincipper som tolerance og åbenhed efterhånden bliver anset for at være svagheder frem for styrker.

Med Krastevs ord: ”Måske vil det få nogle af de frie demokratier i Europas udkant til at bryde sammen, måske vil det indvarsle adskillige medlemslandes sammenbrud. Det vil ikke nødvendigvis føre til krig, men det vil sandsynligvis bidrage til elendighed og uro. Det politiske, kulturelle og økonomiske samarbejde vil ikke forsvinde, men det vil drømmen om et frit og forenet Europa nok”.

Flygtningekrisens næring til populisme og splittelse
Navnlig migranternes fortsatte søgen mod Europa giver ifølge Krastev anledning til panderynker. Han ser det som en kolossal politisk udfordring, der vil vedblive med at give næring til højrepopulistiske bevægelser. Det var samme proces, der efter hans opfattelse resulterede i Brexit. Hvad det sidste angår, er det en anelse besynderligt, at den ellers uhyre velinformerede og historisk indsigtsfulde Krastev reducerer Brexit til at være udtryk for en reaktion på immigrations- og flygtningebølgen. It was a bit more complex than what meets the eye, som briterne siger.

Men Krastev har ret i, at spørgsmålet om religion, identitet og etnicitet er blevet stærkere markører i den europæiske debat, hvilket formentlig bidrager til at svække idéen om det fælles europæiske projekt. Krastev har et veludviklet blik for, hvordan flygtningekrisen fører til intern splittelse i EU. Landene i Central- og Østeuropa, der har været underlagt multietniske imperier som Det Habsburgske Dobbeltmonarki og Sovjetunionen, har en markant stærkere modvilje mod flygtninge, særligt muslimer, end landene i Nord og Vest. Det kan meget vel grave grøften mellem de geografiske dele af Europa dybere, forudser Krastev.

Krastev er et interessant bekendtskab. Hans pen flyder let, og der er tyngde i referencerne og en god del kølighed i analyserne. Som tidligere borger i det kommunistiske Bulgarien er det bestemt også værd at skrive sig hans advarsel bag øret. Han har set ét imperium gå i opløsning, noget han forsværger, hverken han eller mange andre havde forudset selv tæt på den store implosion. Historiens hjul bevæger sig med en uforudsigelig hast, og Krastev bemærker, at der er bulgarere, som i ramme alvor sætter spørgsmålstegn ved, om det bulgarske sprog og overhovedet landet Bulgarien eksisterer om to generationer, hvis den nuværende (eks-)kurs fortsætter.

Tendenser i modsat retning
Det sidste er i sagens natur et åbent spørgsmål. Uanset de begrædelige tendenser, som Krastev med stor præcision opregner – krisen i eurozonen og globaliseringens påvirkning hører med til billedet – er der samtidig tendenser i den modsatte retning, som er kommet til syne, efter hans ’Efter Europa’ udkom.

Jovist, de xenofobiske strømninger er visse steder blevet forstærket og kampråbet ’Mindre Bruxelles’ lyder mere højrøstet i bl.a. Polen og Ungarn, men omvendt bragte hverken valgene i Frankrig, Holland eller Østrig de mest toneangivende EU-modstandere helt til tops. Marine Le Pen og Geert Wilders blev måske slået på grund af netop effekten fra Brexit. Det tyske forbundsvalg for nylig cementerede også, trods tilbagegang og fortsat kvaler med regeringsdannelsen, at kansler Angela Merkel, Europas ubestridte politiske samlingspunkt, har mandat til at fortsætte. Hvilken effekt Emmanuel Macrons ankomst på den politiske scene som Europa-bejaende præsident kan få, er svært at forudsige, men en vis fremgang i de europæiske økonomier og en begyndende forståelse af, at fleksibilitet over for de respektive medlemsstaters særlige forudsætninger er på sin plads, vil måske gradvist bidrage til at styrke Europa. Eller som minimum, modvirke yderligere svækkelse.

Man får ikke just mindre Europa-hovedpine af at sluge Krastevs bitre pille, men måske giver den tilpas afsmag for de sidste års udvikling og maner på den vis til konstruktiv eftertanke. Når man er færdig med Krastevs bog, står det klart, at alternativet til unionen er værre, men også at det er rykket tættere på.

Ivan Krastev: Efter Europa. Oversat fra engelsk af Lotte Follin. 122 sider, Informations Forlag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Adam Holm

Journalist og studievært, Danmarks Radio, forfatter
ph.d. i historie (Københavns Uni. 2003)

0:000:00