Akademikerformand: Et socialt EU kan vinde borgernes tillid tilbage

Af Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

Når statsledere fra EU’s 27 lande underskriver og vedtager den europæiske søjle for sociale rettigheder i Göteborg fredag, så er der tale om en start for et nyt Europa og så alligevel ikke.

Ønsket om at skabe et socialt Europa som et modstykke til det indre marked går nemlig helt tilbage til 1992 til den daværende formand for EU-kommissionen, Jacques Delors.

Så hvorfor er det, at vi i Danmark hænger lidt i bremsen, når talen falder på udviklingen af et socialt EU? Der synes at være en bekymring for, at vi ikke kan bevare vor danske model, hvis der udvikler sig et socialt Europa. Men er der grund til så stor bekymring?

Det ville klæde os, hvis vi i stedet for at krybe i flyverskjul viser mod og tør at gå med og bidrage til, at et socialt EU kan inspirere til en udvikling af egne og andre EU-landes arbejdsmarkeder. Nogle arbejdsmarkeder, som i disse år er under voldsomt pres fra en hastig digital udvikling.

Uhellig alliance
Under overskriften: "Big on big things and small on small things” har kommissionsformand Juncker givet et vigtigt signal til samtlige EU-lande om, at nye EU-initiativer kun vil se dagens lys, hvis de virkelig er vigtige.

Sagen er den, at EU har brug for et socialt projekt, særligt i en tid hvor mange EU-lande ser med stort mismod på unges arbejdsløshed og fremtid. Der er ingen gode grunde til, at vi i Danmark skal stå uden for et sådant projekt.

Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

EU-søjlen for sociale rettigheder er en af disse virkelig vigtige initiativer, og vi er mange, som har ventet længe på, at Kommissionen ville komme med et bud på, hvordan EU kan gøre en tydelig forskel på mange af de udfordringer, mange borgere og lønmodtagere oplever.

Men inden der sættes pen til papir, har den danske regering sammen med Ungarn og Polen udarbejdet en erklæring, som understreger, at det sociale område forbliver national kompetence. Der er tale om en uhellig alliance, fordi Danmark ikke ønsker EU-indblanding i nationale forhold, og Ungarn og Polen fordi de er bekymrede for at miste den konkurrencefordel, der følger med at være blandt de EU-lande, der har den ringeste løn og arbejdsvilkår.

Men hvad er problemet? Hvorfor de mange forbehold fra Danmark? Søjlen er primært møntet på eurolandene. EU-lande uden for euroen kan vælge at være med, hvis de ønsker det, men de er ikke forpligtede. Der er således ingen, der tvinger Danmark til at følge de 20 principper i den sociale søjle.

Et socialt EU kan genvinde borgernes tillid
Men sagen er den, at EU har brug for et socialt projekt, særligt i en tid hvor mange EU-lande ser med stort mismod på unges arbejdsløshed og fremtid. Der er ingen gode grunde til, at vi i Danmark skal stå uden for et sådant projekt. Vi har en god og lang tradition for, at økonomisk og social udvikling kan gå hånd i hånd.

Ja, faktisk mener vi, at en social- og arbejdsmarkedspolitik aktivt har bidraget til at understøtte den danske velfærds- og velstandsudvikling. Udviklingen af sociale rettigheder er jo ikke kun noget, som kun er kommet til os fra den nationalpolitiske scene. Nye ferierettigheder – ferie med løn til nyuddannede – kom jo først efter en skarp kritik fra EU-Kommissionen og ikke fra den danske regering.

Hvis vi ønsker, at borgere og lønmodtagere skal bakke op om det europæiske projekt, så er der i øjeblikket ikke andre gode bud på, hvordan vi sikrer en bred opbakning. Der er ikke nogen plan B. Et socialt EU kan faktisk komme til at vise sig at være det, der skal til for at genvinde noget af den mistede tillid til det europæiske projekt.

Og i Danmark vil vi gøre det, som vi har gjort i nu rigtig mange år. Vi implementerer EU-lovgivning via kollektive overenskomster og via lov, så EU-lovgivningen også kommer til at gælde for de privatansatte uden overenskomstdækning. Et socialt EU - det er faktisk ikke så svært.