Akademikerne: Danmark skal sætte regler for platformsarbejde, før EU gør det

I regeringens udspil 'Danmark kan mere I' er et forslag om indførelse af en formodningsregel, der har at gøre med udfordringer med digitalt platformsarbejde.
Som vi ved, vil EU blive ved at have området i søgelyset, fordi det vokser. Men lad os få sørget for, at vi selv sætter de rigtige rammer for udviklingen, så de passer til vores arbejdsmarked og har respekt for den danske model.
Behov for formodningsregel
Formodningsregel kender vi fra forbrugerbeskyttelse. Når vi som forbrugere køber en vare, som viser sig at være defekt, så træder formodningsreglen i kraft. Det betyder, at vi formoder, at fejlen har været til stede på købstidspunktet, og så er det sælger, der skal bevise, at manglen ikke var til stede på købstidspunktet.
Platformsarbejdere befinder sig i en gråzone med stor uklarhed om deres rettigheder og vilkår, som vi ikke accepterer for andre grupper på arbejdsmarkedet.
Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne
På samme måde foreslår regeringen i sit reformudspil, at vi formoder, at de, som arbejder via platforme, er ansatte, med mindre platformen kan føre bevis for, det ikke er tilfældet.
Hvorfor er det nødvendigt at indføre en formodningsregel for platformsarbejde? Fungerer det ikke meget godt?
Nej desværre, er det korte svar. For selv om der kan ses et midlertidigt fald i antallet af midlertidigt ansatte, så vokser det digitale løsarbejde og opgavemarked.
Platformsarbejdere befinder sig i en gråzone med stor uklarhed om deres rettigheder og vilkår, som vi ikke accepterer for andre grupper på arbejdsmarkedet.
EU rækker ud
Tidligere i år fastslog EU-Kommissionen, at man i alle EU-lande ser en hastig udvikling af et digitalt og tværnationalt arbejdsmarked. Nye jobmuligheder og fleksibilitet i arbejdslivet følger, men også usikre beskæftigelsesforhold og ringe social beskyttelse for dem, der arbejder via digitale platforme.
Der er derfor annonceret et konkret udspil inden udgangen af 2021. Kommissionen har bedt de europæiske parter tage stilling til, hvordan beskæftigelsesstatus bør være for fremtidens platformsarbejdere.
Akademikerne har allerede tilkendegivet, at en formodningsregel er en vej til at sikre bedre rammer. Og vi er ikke alene om at pege på denne løsning.
Retssikkerhed på det digitale arbejdsmarked
I Norge har de allerede lagt op til, at der i selve lovteksten skal indføres en formodningsregel for platformsarbejde samt de kriterier, der skal gælde for at definere ansættelsesforhold.
Det er sket på baggrund af et fælles udvalg af blandt andet arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, som også vores regering lægger op til et etablere med deres ”Råd for fremtidens arbejdsmarked”.
I Norge har man en gang for alle slået fast, at der er en stor uklarhed for platformsarbejdere om deres rettigheder. Og at der derfor hersker en mangel på retssikkerhed omkring deres vilkår. Dette bør vi selvfølgelig lade os inspirere af.
I Danmark har vi ad flere omgange drøftet de problemer, der knytter sig til udviklingen af et digitalt arbejdsmarked. Først i Disruptionrådet og dernæst i Råd for deleøkonomi.
Regeringens nye Råd for fremtidens arbejdsmarked kunne være her, hvor vi endelig finder sammen på tværs af interesser, og vi får leveret svarene på en arbejdsmarkedsregulering, der er tidssvarende og gearet til fremtiden. Akademikerne er klar til at bidrage.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale
Nyhedsoverblik

Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform

Europas diplomater arbejder på en erklæring, der kan ødelægge regeringens store udvisningsplan

Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve

Europarådschef tror på ny balance i udlændingepolitikken: ”Dommerne bor ikke på Mars”

Mette Frederiksen efter europæisk gennembrud: Domstol skal skifte kurs – ellers har vi et demokratisk problem


















