Akademikerne: Lad os glæde os over EU-lovgivning om fædrebarsel

Af Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

I Danmark har vi en arbejdsmarkedsmodel, som vi er rigtig stolte af.

Vi viser den frem og fortæller om den ved enhver lejlighed til nær og fjern. Det gør vi også i Akademikerne. For der er meget at glædes over.

Men desværre er der mange, som fejlagtigt tror, at den danske model er en ren aftalemodel. Det er den ikke. Det danske arbejdsmarked reguleres af både kollektive rammeaftaler, overenskomster og af lovgivning, og det er der ikke noget ”farligt” ved.

Vi har en funktionærlov, en ferielov, en deltidslov, en lov om tidsbegrænset ansættelse, en vikarlov, en ligebehandlings- og ligelønslov og så en barselslov for blot at nævne nogle af de mest centrale love, der regulerer arbejdsmarkedet i Danmark.

De to reguleringsspor, forhandlingssporet og lovgivningssporet, supplerer hinanden og sikrer på fineste vis rettigheder til alle lønmodtagere i Danmark.

Det danske arbejdsmarked reguleres af både kollektive rammeaftaler, overenskomster og af lovgivning, og det er der ikke noget ”farligt” ved.

Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

Lovgivning er norm for mange ansatte
For de akademikere på det private arbejdsmarked er det lovgivning, der er normen, for kun cirka 10 procent af de i alt 266.800 privatansatte akademikere er omfattet af overenskomst.

Men det er ikke kun akademikere på det private arbejdsmarked, som oplever ikke at være dækket af en overenskomst. Det gælder også for blandt andet HK'ere på det private arbejdsmarked, som kun har ret til en overenskomst, hvis mindst halvdelen er medlem af HK (50 procents-reglen). HK vurderer, at omkring 100.000 HK'ere ikke har en overenskomstdækning på grund af 50 procents-reglen.

Dertil kommer udviklingen af nye innovative måder at organisere arbejdet på, som kommer til at betyde, at en større del af arbejdsstyrken fremadrettet ikke vil være dækket af en overenskomst.

EU baner tit vej for dansk lovgivning
Når nu hverken parterne på det danske arbejdsmarked eller den danske regering har været i stand til at sikre øremærket barsel til fædre, så kan vi jo kun være tilfredse med, at europæisk lovgivning leverer varen. Og det er jeg sikker på, at småbørnsfædre i Danmark er enige med os i.

I øvrigt er det sket før, at EU baner vejen for dansk lovgivning. Det var jo et EU-direktiv, som blev til det, som vi i dag kender som ligelønslovgivningen. Mig bekendt er der ikke nogen i dag, som vil mene, at det er et stort problem, at vi fik en ligelønslov, tværtimod.

Hvis fagforenings- eller partipolitiske principper kommer til stå i vejen for udsigten til konkrete forbedringer for den enkelte lønmodtager, så er der for alvor noget galt.

Så lad os sammen glæde os over de nye sociale vinde, som blæser i EU, og som blandt andet betyder, at der nu er nye rettigheder på vej til fædre i Danmark og resten af EU.