Aktører: Mere bureaukrati gør ikke handlen med fødevarer mindre urimelig

DEBAT: Når Danmark skal implementere det såkaldte UTP-direktiv mod urimelig handelspraksis i fødevarebranchen, så bør det gælde alle på markedet uanset størrelse. Ellers vil det skabe ulige vilkår for især SMV'erne, mener en række aktører.

Se indlæggets forfattere i boksen til højre

Mandag drøftede Erhvervslivets EU- og Regelforum regeringens udkast til implementeringsplan for direktiv mod urimelige handelspraksisser i handel med fødevarer. Det drejer sig om det såkaldte UTP-direktiv, der blev vedtaget i Bruxelles sidste år, og som skal være implementeret i dansk lovgivning senest i foråret 2021.

Det lykkedes desværre ikke medlemmerne i forummet at blive enige, selvom emnet var noget så simpelt som spørgsmål om mere eller mindre bureaukrati, bøvl og byrder for mange tusind danske virksomheder.

Vi står som samlet branche bag ved en klar opfordring: Indfør direktivet i den simpleste form, som betyder ens regler for alle på markedet. Det vil sikre fair og lige konkurrence og spare danske virksomheder for millioner af kroner i bureaukrati og byrder.

UTP-direktivet er et minimumsdirektiv, og de enkelte medlemslande kan derfor beslutte at implementere reglerne, så de dækker bredere og er nemmere at efterleve for virksomhederne. Vi er ikke tilhængere af regulering af samhandel og har i flere år arbejdet for en frivillig ordning, men det fandt vi desværre ikke opbakning til.

Der var ikke tilstrækkelig tilslutning til en frivillig ordning, hverken på dansk eller på europæisk plan, så i stedet har vi fået UTP-direktivet, som nu skal implementeres i de enkelte medlemslande.

En sympatisk tanke
Vi står altså over for en bunden opgave. UTP-direktivet skal implementeres i dansk lovgivning. Og her er vores anbefaling klar: Lad direktivet gælde på lige vilkår for alle på markedet uanset størrelse.

Alt andet vil koste arbejdspladser og omsætning for små og mellemstore danske fødevareproducenter og leverandører, simpelthen fordi de rammes hårdere af byrderne ved komplekse regler, og fordi de vil blive stillet i en ulige konkurrence i forhold til de største globale fødevarevirksomheder.

Direktivets minimumsregler er nemlig ekstremt komplicerede og bygger på en såkaldt ”dynamisk omsætningstrappe” og har en øvre grænse på 350 millioner euro. Det betyder, at fødevarevirksomheder, der omsætter for mere end 350 millioner euro, fortsat ikke bliver beskyttet mod urimelige handelspraksisser.

Hele grundtanken bag at inddele virksomhederne efter omsætning – og at udelade de største fra direktivets beskyttelse – er at sikre, at store indkøbere ikke kan presse mindre leverandører urimeligt. Det er sådan set ganske sympatisk, men forskellige regler for konkurrenter for indgåelse af handelsaftaler på det samme marked vil uundgåeligt føre til en ulige konkurrence.

Trappen er uegnet til Danmark
Hvad værre er: et regelsæt, som skaber ulige vilkår for indgåelsen af handelsaftaler mellem fødevareproducenter og for eksempel de største detailhandelskæder, er decideret skadeligt for de små og mellemstore danske producenter og leverandører, fordi de store detailhandelskæder fortsat vil kun kræve meget lange betalingsfrister af de store fødevarevirksomheder, men ikke af de små og mellemstore.

Det gør ganske enkelt, at de små og mellemstore fødevarevirksomheder bliver mindre interessante set fra detailhandlen og risikerer at skubbe omsætning til de store.

Samtidig vil de store fødevarevirksomheder, som i Danmark blandt andet omfatter landmandsejede andelsselskaber, fortsat være udsat for urimeligt lange betalingsfrister, som i sidste ende rammer landmandens økonomi negativt. Og det på trods af at udgangspunktet for direktivet er, at ”den europæiske landbruger”, som det skrives i de indledende betragtninger til direktivet, skal beskyttes mod konsekvenserne af urimelige handelspraksisser.

Den øvre grænse og ”omsætningstrappen” er kommet til verden i korridorerne i Bruxelles og er i stort set alle sammenhænge uegnet til at overføre til det danske fødevaremarked. Det er derfor nødvendigt, at den danske regering med erhvervsministeren i spidsen sørger for, at UTP-direktivet implementeres i Danmark med færrest mulige byrder og uden at skævvride konkurrencesituationen på markedet til fordel for de store globale fødevarevirksomheder.

Urimelige handelspraksisser er et velkendt og stort problem i dansk og europæisk handel med fødevarer. Danmark er da også et af de få EU-lande, der ikke i forvejen har regler mod urimelige handelspraksisser. Her til lands har vi nemlig aftale- og konkurrencefrihed som et bærende og fornuftigt princip fra myndighedernes side.

Den tilgang har været medvirkende til at opdyrke og vedligeholde en lang og stolt tradition som handelsfolk og det danske købmandskab er berømmet for sin effektive og innovative tilgang. Det har vi grund til at være stolte af.

Fortsæt den danske tradition
Tilbage til den bundne opgave. UTP-direktivet skal implementeres i dansk lovgivning. Erhvervsministeren opfordres derfor til at bruge den bundne opgave som en mulighed for at skabe de bedste forudsætninger for god og sund samhandel på fødevareområdet i Danmark.

For at lykkes med dette, skal vi sådan set blot følge den gode danske tradition for forenkling af EU-regler og lade UTP-direktivet gælde for alle på markedet uanset størrelse. Det vil spare de danske virksomheder i fødevareklyngen for store administrative byrder, sikre de små og mellemstore fødevareleverandører mod konkurrenceforvridende regler, der vil skubbe omsætningen til de store, og det vil i sidste ende gøre, at flertallet af de danske landmænd også vil kunne få fordelene ved direktivets beskyttelse.

Det kræver, at erhvervsministeren ser på de overordnede dynamikker i handlen med fødevarer i Danmark. Gør man det, vil det være tydeligt, at ens regler er en afgørende forudsætning for at sikre et velfungerende marked for handel med fødevarer på lige konkurrencevilkår.

Vi opfordrer derfor erhvervsministeren til at implementere UTP-direktivet i dansk lovgivning uden en øvrig omsætningsgrænse og uden den indbyggede omsætningstrappe.

Lad os fortsætte den fornuftige danske tradition for forenkling af lovgivning fra EU. Lyt til de danske fødevareproducenter og leverandører og sørg for, at vi får ens og lige regler for handlen med fødevarer i Danmark.

Det vil give mindst muligt bøvl, færrest byrder og mindst ballade i hverdagen for de danske virksomheder, og det vil gavne hele branchen og i sidste ende forbrugerne, som fortsat kan glæde sig over det brede udbud af fødevarer i Danmark.  

Forrige artikel Europæisk Ungdom: Forsvarsforbehold gør det umuligt for os at være solidariske Europæisk Ungdom: Forsvarsforbehold gør det umuligt for os at være solidariske Næste artikel S: Demokratiet og ligestillingen er på tilbagetog i Europa S: Demokratiet og ligestillingen er på tilbagetog i Europa