Analyse: Boris eller kaos? EU håber i hemmelighed på en klar sejr til Johnson

BRUXELLES: Man skulle måske tro, at både regeringerne i det kontinentale Europa og cheferne i EU’s institutioner går rundt med et juleønske om, at den socialdemokratiske opposition sejrer ved Storbritanniens parlamentsvalg torsdag.

Labours leder, Jeremy Corbyn, har jo lovet at udskrive en ny folkeafstemning om det britiske forhold til Den Europæiske Union, hvis han vinder valget. Set fra EU-entusiasternes synspunkt kunne det være en chance for, at det store og vigtige land i sidste øjeblik skifter mening og bliver i klubben alligevel.

Men i virkeligheden forholder det sig lige omvendt her på dagen, hvor millioner af briter begiver sig ud for at stemme ved et historisk valg: Der er nu et udbredt håb i Bruxelles om, at den konservative Boris Johnson vinder valget med så stort et flertal som muligt.

Det skyldes ikke, at EU gerne vil af med Storbritannien. Det skyldes, at de færreste længere tror på, at der er nogen realistisk mulighed for at undgå Brexit. Derfor er målet nu at få gjort en ende på uvisheden, så briterne kan træde ud af Unionen ved midnat natten mellem 31. januar og 1. februar næste år med en aftale og en overgangsordning.

Rigtig mange moderate vælgere på begge sider af midten er begyndt at se Johnson som det mest sikre valg. De er bange for Corbyn. Og de orker ikke mere kamp om Brexit.

Simon Hix
Professor i europæisk politik, London School of Economics

En styrket premierminister ved navn Johnson bliver betragtet som den bedste mulighed for at få det til at ske.

Johnson ligner den mindst dårlige leder
”Selv hvis der skulle ske det meget usandsynlige, at Labour vinder valget, så vil det nok bare udløse mere kaos snarere end at skabe en ny og positiv udvikling set med EU’s øjne. Med Johnson ved de i det mindste, hvad de har,” siger valgeksperten Simon Hix, der er professor i europæisk politik og prorektor ved London School of Economics (LSE).

Hix påpeger i øvrigt, at det i løbet af valgkampen er lykkedes den ellers ret rabiate Boris Johnson at komme til at fremstå som den mest beroligende premierministerkandidat sammenlignet med Corbyns nogle gange usikre perspektiver.

”Målingerne viser, at rigtig mange moderate vælgere på begge sider af midten er begyndt at se Johnson som det mest sikre valg. De er bange for Corbyn. Og de orker ikke mere kamp om Brexit,” siger han.

Det ser ud til, at EU’s ledere efterhånden har det ligesådan.

Døren er stadig åben, hvis briterne skulle ombestemme sig. Men intet tyder på, at Tysklands Angela Merkel stadig tror på den mulighed – og i Paris virker præsident Macron ikke engang overbevist om, at det ville være en god ide at vende om efter tre års pinagtige skilsmisseforhandlinger.

Nye EU-chefer vil ud af det britiske limbo
I toppen af EU’s institutioner er det ikke længere Jean-Claude Juncker og Donald Tusk, der bestrider de øverste poster. Den 1. december blev Kommissionen overtaget af Ursula von der Leyen, og EU’s nye rådsformand er belgieren Charles Michel, der næppe nærer samme håb om en aflysning af Brexit som sin forgænger.

Det er ham, der bliver mødeleder, når de 27 landes stats- og regeringsledere på fredag samles for at runde to dages EU-topmøder af med en kort status over det britiske valgs betydning.

”Uanset udfaldet af det valg så er vi klar. Vi er fast besluttede på fortsat at beskytte sammenholdet mellem de 27 lande, og vi er klar til næste skridt,” sagde Charles Michel, da han onsdag uventet dukkede op til en briefing af journalister i Bruxelles.

Der lød ikke nogen af de dybfølte appeller til briterne om ikke at opgive Europa, som hans polske forgænger, Donald Tusk, ofte formulerede.

De nye topchefer i Bruxelles har ikke samme personlige aktier i de forgangne forhandlinger med London, som Tusk og Juncker havde. Von der Leyen og Michel har et naturligt behov for at slippe ud af det britiske limbo og komme videre med andre udfordringer som slaget om Unionens næste rammebudget, en ny klimaaftale, et styrket forsvarssamarbejde og meget andet.

Klar konservativ sejr åbner for hurtigt Brexit
Ser man på det britiske valg med de briller, så kan Boris Johnson meget vel fremstå som det bedste bud på at komme hurtigt og nogenlunde velorganiseret ud af skilsmissen.

Objektivt set er der tre mulige udfald af det britiske valg: en klar sejr til Johnson, en klar sejr til Corbyn – eller det, som briterne kalder et ”hung parliament”, hvor ingen af kombattanterne vinder stort nok til at få flertal alene.

Alle de eksperter, Altinget har talt med, betragter det som næsten helt sikkert, at de konservative vinder valget og dermed sender Boris Johnson tilbage til Downing Street nummer 10. I forhold til konsekvenserne for Brexit er det i så fald afgørende, hvor stor hans sejr bliver.

Hvis Johnson vinder et klart flertal for de konservative i Underhuset, forventes han meget hurtigt at kunne få aftalen om betingelserne for Brexit vedtaget. Hvis det går gnidningsfrit, kan Storbritannien forlade EU 1. februar 2020 (eller måske endda før) for straks at begynde en overgangsperiode med forhandlinger om fremtidens handelsaftale.

Skulle sejren derimod blive for lille til at give Johnson et flertal, selv om hans parti bliver størst, så risikerer både premierministeren og hans EU-aftale igen at blive fanget i et parlamentarisk limbo. Det kan betyde nye forhalinger af processen og en ny risiko for, at Storbritannien må forlade Unionen uden nogen aftaler eller overgangsordninger.

Usandsynligt Labour-flertal udløser ny udskydelse
Der er stort set ingen, der tror på, at Labour kan vinde et klart flertal alene ved dette valg. Men skulle det ske, så har Jeremy Corbyn lovet endnu en genforhandling med EU fulgt af en ny folkeafstemning inden for seks måneder.

Den logiske følge af det løfte er, at Corbyn som premierminister må bede de 27 andre EU-landes ledere om endnu en lang udskydelse af Brexit – måske helt indtil udgangen af næste år. Selv om ingen kan være sikker, så ville EU’s ledere nok i det tilfælde acceptere sådan en forlængelse. Det vurderer for eksempel direktøren for Bruxelles-tænketanken European Policy Centre (EPC), Fabian Zuleeg:

”Enhver anden anmodning om endnu en udskydelse ville blive mødt med skepsis. Men hvis der er udsigt til en ny folkeafstemning, vil EU føle sig nødsaget til at sige ja,” siger han.

Jeremy Corbyn skal imidlertid ikke gøre sig håb om den store genforhandling af selve betingelserne for Storbritanniens exit. Hvis han foreslår at lade landet blive i toldunionen, vil EU sikkert ikke have noget imod at føje den ambition til parternes politiske erklæring om det fremtidige forhold efter Brexit. Men en genåbning af selve skilsmisseaftalen kan derimod blive vanskelig.

”EU’s grundlæggende betingelser vil ikke ændre sig for at stille Corbyn tilfreds. Han kan møde de samme vanskeligheder som sine forgængere,” siger Zuleeg.

En koalition under ledelse af Corbyn
Som nævnt bliver scenariet med Jeremy Corbyn som klar vinder betragtet som meget urealistisk. Boris Johnson har konsekvent ligget forrest i alle meningsmålinger, siden han i sommer overtog jobbet som premierminister efter Theresa May. Under valgkampen har Labour imidlertid halet noget ind på de konservative. Det kunne vise sig nok til, at Johnson ikke når sit flertal alene.

(artiklen fortsætter efter grafikken)

Hvis valgresultatet bliver så splittet og uklart, at Boris Johnsons greb om magten glider, så kan der åbne sig mulighed for noget så usædvanligt i Storbritannien som en koalitionsregering. Der er næppe nogen, der vil gå i koalition med Johnson – men det er ikke umuligt, at Liberal Democrats og Scottish National Party (SNP) kunne finde på at danne regering sammen med Labour, hvis muligheden byder sig.

Det kunne også i teorien gøre Jeremy Corbyn til premierminister. Og det åbner ligeledes mulighed for en ny folkeafstemning om EU, eventuelt fulgt af betingelser fra SNP om en ny folkeafstemning om Skotlands løsrivelse fra Det Forenede Kongerige. Også dette scenarie kan eventuelt føre til en lang udskydelse af Brexit, men det skaber samtidig en meget uforudsigelig og sprængfarlig situation i britisk politik. Endnu en gang.

”Enhver model med Corbyn som premierminister er ekstremt usikker. Selv hvis han mod al forventning skulle vinde, og selv hvis det skulle lykkes ham at få udskrevet en ny folkeafstemning, så kunne den meget vel føre til et nyt nej til EU,” siger professor Simon Hix fra London School of Economics.

Hvis Brexit virkelig betyder Brexit … så farvel
”En anden og mere moderat Labour-leder kunne have vundet dette valg og måske endda forsøgt at vende folkestemningen. Men det går ikke med Corbyn, der for de fleste fremstår som en venstreorienteret ekstremist. Derfor er Boris Johnson nu paradoksalt nok EU’s bedste chance for et velorganiseret og relativt blødt Brexit,” siger Simon Hix.

I princippet er der selvfølgelig stadig en mulighed for, at meningsmålingerne tager fejl. At Storbritanniens stormfulde politiske liv pludselig blæser magten i hænderne på Jeremy Corbyn og udløser endnu en udskydelse af briternes farvel til det europæiske samarbejde.

Men lige nu tyder alt på, at det er for sent at vende udviklingen. Både for Corbyn og for dem, der helst ville beholde Storbritannien i EU. Hvis det holder stik, så er et hurtigt og velorganiseret Brexit at foretrække frem for at trække pinen endnu mere i langdrag.

Det er grunden til, at mange i Bruxelles stilfærdigt ønsker sig en klar sejr til den provokerende ’brexiteer’ Boris Johnson.

Jo større han vinder, jo bedre er chancen for at komme videre.