Anders Puck forud for Ukrainekrigens tredje år: "Skrækscenariet er et kollaps af Nato"

Vestens selvmål

Meget har ændret sig siden Rusland krydsede grænsen til Ukraine 24. februar 2022, og med en hurtig fremrykning forsøgte at indtage Kyiv i krigens første fase.

Skiftevis har Putin og Zelenskyj indledt offensiver med varierende succes og dertilhørende landvindinger, hvilket har ført til den udmattelseskrig, som vi er vidne til i krigens snart tredje år.

Et år Rusland på mange områder træder styrket ind i.

"Det mest karakteristiske for den nuværende situation er, at Vesten ikke rigtig ved, hvad de vil stille op," vurderer Anders Puck, der påpeger, at Rusland relativt hurtigt indså behovet for at omstille sit samfund og økonomi til en lang og sej krig. Vesten drog dog langtfra samme konklusion.

"Paradoksalt nok blev Ruslands forfejlede lynkrig efterfulgt af en vestlig idé om, at det måske i stedet kunne blive en ukrainsk lynkrig," siger militæranalytikeren, der beskriver den aktuelle situation som en slags mellemperiode, hvor russerne har en fordel, da de begyndte deres forberedelser til en udmattelseskrig tidligere end Vesten og Ukraine.

De vestlige politikere skød sig selv i foden, ved i starten af krigen at tale deres bidrag op.

Anders Puck Nielsen
Militæranalytiker, Forsvarsakademiet

"Vesten prøver at finde sine ben i det her med, at det bliver en lang krig. Ukraine må derfor prøve at træde lidt vande og skyde bolden lidt til hjørne, indtil de kommer ind i det der mode, hvor de sammen med Vesten tænker mere langsigtet."

Hvad tænker du i den forbindelse om, at europæiske og amerikanske borgere i stigende grad føler, at indenrigspolitiske spørgsmål bliver tilsidesat til fordel for støtte til Ukraine?

"De vestlige politikere skød sig selv i foden, ved i starten af krigen at tale deres bidrag op. Det gav et indtryk af, at det var virkelig mange penge. Men når man kigger nærmere på det, så har vi faktisk råd til både velfærd og skattelettelser samtidig med, at vi også støtter Ukraine på det her niveau."

Havde politikerne for travlt med at fremstå handlekraftige udadtil?

"Man kan i hvert fald konstatere, at alle hjælpepakker blev annonceret i en ramme af, at det var enormt mange penge, hvilket er begyndt at give bagslag, da en masse vælgere nu undrer sig over, hvorfor vi bruger så mange penge på Ukraine."

Putins nederlag

Tror du, at Ukraine kan realisere sit erklærede mål om at generobre alt tabt territorium?

"Det ved jeg ikke. For mig at se er Putin-styret ikke specielt stabilt. Der er således hele tiden en joker, der hedder, at det russiske system kan kollapse. Og hvis først det sker, vil deres indsats på slagmarken formentlig også kollapse i løbet af ganske få uger. Men det er jo ikke rigtigt noget, vi kan regne med," vurderer Anders Puck og understreger, at det er sikkerhedsstrukturen for fremtidens Europa, der lige i øjeblikket er til genforhandling og ikke blot nogle kvadratkilometer i det østlige Ukraine.

"Forestillingen om, at man kan sætte sig ned og indgå en aftale, hvor Putin får lov til at beholde det, han har erobret, mens resten af Ukraine bliver medlem af EU og Nato, er fuldstændig misforstået og utopisk. I et russisk perspektiv, vil det være et nederlag," siger militæranalytikeren og gentager Ruslands casus belli om, at forhindre et vestvendt Ukraine forankret i netop EU og Nato.

"Hvis ikke Rusland formår at tage hele Ukraine – forstået på den måde, at de enten erobrer hele landet eller gør det til en satellitstat – vil det russiske mål være at gøre Ukraine til en form for failed state."

Krigens tredje år

Hvis du skulle udlægge en positiv fremtidsprognose for krigen i 2024, hvordan vil den så se ud?

"Man kan argumentere for, at Rusland lige nu er på toppen af deres formåen, og på toppen af deres fordele. Mest af alt fordi de har haft halvandet års forspring i forhold til at indstille sig på det lange seje træk," siger Anders Puck, der finder det bemærkelsesværdigt, at russerne ikke har evnet at få specielt meget ud af deres nuværende styrkeposition.

Skrækscenariet er, at vi ender med et kollaps af de sikkerhedsstrukturer, som vi har i Europa.

Anders Puck Nielsen
Militæranalytiker, Forsvarsakademiet

"Det ukrainske forsvar er på ingen måde ved at falde sammen. Og selvom russerne ganske vist vinder terræn, er det svært og ressourcekrævende for dem. Så den positive, optimistiske prognose for 2024 vil være, at der i løbet af året sker en omstilling, der gør det endnu sværere for russerne i takt med, at Ukraine og Vesten gradvist indstiller sig på det lange seje træk."

Og en negativ fremtidsprognose?

"Skrækscenariet er, at vi i den vestlige verden ender med et sammenbrud af de sikkerhedsstrukturer, vi har i Europa – og i sidste ende et kollaps af Nato. Det kunne for eksempel ske i forbindelse med det kommende amerikanske præsidentvalg, hvor jeg ikke vil udelukke, at russerne vil forsøge på et eller andet, der potentielt kan prikke hul på ballonen," vurderer Anders Puck, som ser et kæmpe behov for, at vi på samfundsplan tager truslen alvorligt og begynder at skynde os, da vi ikke kan afvise en direkte krig med Rusland.

Kollektiv misforståelse

Selvom krigen er rykket tættere på europæerne i den forstand, at Vestens indledningsvise optimisme er blevet afløst af en voksende nervøsitet for yderligere russisk aggression, mener militæranalytikeren, at der hersker et forkert billede af, hvordan en krig mellem Nato og Rusland i givet fald vil se ud.

"En russisk aggression vil i første omgang forsøge at få Nato til at falde fra hinanden og afsløre, at Artikel 5 ikke er det papir værd, den er skrevet på."

Og spurgt ind til forsvarminister Troels Lund Poulsens forsøg på at lægge en dæmper på krigsfrygten, fremhæver Anders Puck, at det sådan set er underordnet, om der er en direkte trussel mod dansk territorium eller ej, da risikoen for, at vi skal gå i krig, stadig er der. 

"Vores medlemskab af Nato er ikke bare en sikkerhedsgaranti, det er også en sikkerhedsgaranti til andre, som i sidste ende betyder, at hvis de kommer i krig, jamen så er vi også nødt til at gå i krig."