Arktis-ekspert: Trumps Grønland-plan er en "bad deal" for USA

I den offentlige debat i Danmark og udlandet fokuseres der tit på, om Trump ønsker at købe Grønland "i en stor ejendomshandel", som han for første gang foreslog tilbage i 2019.

Hvis man følger debatten i Washington, kommer der dog en anden – og mere realistisk – idé til syne: fri associering (free association) mellem Grønland og USA, som er en model, USA allerede bruger i sit forhold til små stillehavsnationer som Palau, Mikronesien og Marshalløerne.

Under denne ordning vil Grønland opnå uafhængighed fra Danmark men tilbyde USA adgang til sit territorium i bytte for en sikkerhedsgaranti og løfter om, at USA vil bidrage med den økonomiske og administrative støtte, som Danmark i dag leverer.

Hvis USA vil lave om på den nuværende ordning, vil USA ikke opnå geopolitiske fordele men i stedet sidde tilbage med en kæmpestor regning.

Jon Rahbek-Clemmensen
Lektor og faglig leder ved Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, Forsvarsakademiet

Væk er gammeldags idéer om køb af territorier, som minder om noget fra en diplomatisk håndbog fra det 19. århundrede. I stedet vil der være tale om en frivillig aftale, der respekterer grønlændernes ret til selvbestemmelse, og som vil være meget mere i tråd med moderne diplomati.

Det er dog vigtigt at forstå, at selv denne spiselige version vil være et geopolitisk selvmål af rang for USA.

USA får i dag lov til at blæse og have mel i munden i Grønland, idet USA får alle sine geopolitiske interesser opfyldt og samtidig kan sende regningen videre til Danmark.

Hvis USA vil lave om på den nuværende ordning, vil USA ikke opnå geopolitiske fordele men i stedet sidde tilbage med en kæmpestor regning. Derfor giver disse planer ikke meget mening i et geopolitisk perspektiv.

USA får allerede sine interesser opfyldt

Fri associering vil ikke gøre det lettere for USA at opnå sine tre grundlæggende geopolitiske interesser i Grønland: Militær adgang, adgang til råstoffer og at forhindre kinesisk fodfæste.  

For det første behøver USA ikke fri associering for at kunne opretholde eller udvide sin militære adgang til Grønland. Pituffik Space Base (den tidligere Thulebase) er vigtig for det amerikanske missilforsvar og satellitkommunikation, men USA kan også være interesseret i at bruge Grønland til at spore og – i en krigssituation – bekæmpe russiske fly og ubåde.

Hvis USA ønsker mere adgang, end hvad de eksisterende aftaler tillader, har Grønland og Danmark vist sig imødekommende over for Washingtons ønsker, især hvis der tilbydes små politiske eller økonomiske incitamenter.

Grønlænderne vil næppe gå med til en aftale, som stiller dem ringere end den ordning, de har i dag.

Jon Rahbek-Clemmensen
Lektor og faglig leder ved Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, Forsvarsakademiet

USA behøver heller ikke fri associering til at opnå sin anden geopolitiske interesse: Adgang til strategiske mineraler såsom sjældne jordarter.

Amerikanske firmaer har allerede god adgang til at investere i grønlandsk minedrift.

I kølvandet på Trumps udmeldinger har Vivian Motzfeldt, Grønlands Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, udtalt, at Grønland er meget interesseret i mere samarbejde med USA på mineområdet.

I øjeblikket er Grønlands mineindustri stort set inaktiv på grund af en række faktorer, herunder lave verdensmarkedspriser, høje omkostninger ved minedrift under de barske arktiske forhold og lejlighedsvis lokal modstand fra civilsamfundsgrupper. Fri associering vil ikke gøre en forskel for disse udfordringer.

Et Kina-frit Grønland

For det tredje er fri associering ikke nødvendig for at holde Kina ude af Grønland. Den kinesiske interesse for Grønland toppede mellem 2014 og 2019, hvor flere kinesiske aktører forsøgte at investere i grønlandske miner, et kinesisk firma forsøgte at vinde et udbud om at bygge lufthavne, og forskningsinstitutioner forsøgte at etablere samarbejde om satellitnedtagning i Grønland.

Alle disse forsøg mislykkedes, blandt andet fordi Danmark og USA aktivt arbejdede for at forhindre kinesisk tilstedeværelse. Siden da har der ikke været kinesiske forsøg på at komme ind i Grønland.

Det betyder ikke, at den hellige grav er vel forvaret. Der er stadig lovgivningshuller i Grønland, som kinesiske aktører kan udnytte i fremtiden. For eksempel mangler Grønland lovgivning om udenlandske investeringer, som man finder i Danmark og de fleste andre europæiske lande.

Pointen er bare, at disse huller kan lukkes uden at ændre på status quo. Grønland, USA og Danmark kan sagtens indgå en aftale, hvor USA tilbyder Grønland støtte – for eksempel støtte til minedrift – i bytte for at hullerne lukkes.

Fri associering vil være dyrt

Samtidig kommer fri associering med et stort prisskilt.

I sidste ende er det op til Grønland selv at bestemme sin fremtidige relation, og grønlænderne vil næppe gå med til en aftale, som stiller dem ringere end den ordning, de har i dag.

Det betyder, at Nuuk kun vil acceptere uafhængighed og fri associering med USA, hvis Washington som minimum tilbyder at erstatte Danmark som Grønlands primære kilde til administrativ og økonomisk støtte, hvilket koster et sted mellem fem og syv milliarder kroner om året.

Der findes ikke officielle tal for, hvad USA i dag bruger på forholdet til Grønland, men ud fra offentlige udmeldinger kan man i hvert fald sige, at det er et stykke under 350 millioner kroner om året.

Fri associering vil altså øge de årlige amerikanske omkostninger med over 1.000 procent.

En vej ud af kniben

Fri associering er altså en bad deal for USA. Det indebærer ikke strategiske fordele, men betyder at USA vil sidde tilbage med en høj regning, som danskerne betaler i dag. Er der noget, vi ved om Donald Trump, så er det, at han hader bad deals.

Selvom situationen ser svær ud nu, og selvom der bliver lagt et enormt pres på Danmark fra Trumps side – med trusler om tariffer og endda militær indgriben – så kan flere fakta om fri associering og andre modeller for direkte amerikansk kontrol med Grønland give en vej ud af kniben.

Er der noget, vi ved om Donald Trump, så er det, at han hader bad deals.

Jon Rahbek-Clemmensen
Lektor og faglig leder ved Center for Arktiske Sikkerhedsstudier, Forsvarsakademiet

Hvis Danmark og Grønland kan få Trump til at forstå, at fri associering, eller andre modeller for direkte amerikansk kontrol med Grønland, ville være en dårlig forretning, kan man skubbe forhandlingerne over til at handle om, hvad USA ellers kan få. Det ville give Trump muligheden for at påstå, at han har vundet en stor sejr.

Trump har brug for en sejr. Og tricket vil være at finde en sejr, hvor Danmark og Grønland giver noget, de har lyst til at give, og hvor USA ikke overtager Grønland.

Det kan for eksempel være ved, at Danmark lover yderligere investeringer i militære kapaciteter i Arktis, eller at Danmark og Grønland endegyldigt får lavet lovgivning, der lukker Kina ude af Grønland.

Det kræver, at Danmark og Grønland ikke går i panik og giver efter for USA for at få sagen lukket. I stedet bør man stå fast på den nuværende linje, hvor København og Nuuk insisterer på, at spørgsmålet er op til Grønland selv, samtidig med at man finder på løsninger, som Danmark og Grønland er villige til at give, og som kan blive set som en sejr i USA.

Denne artikel er udarbejdet på baggrund af en længere analyse udgivet af War on the Rocks.