Arktis-ekspert: Trumps trusler kan sende Grønland i armene på EU

Det er grønlænderne selv, der skal tage stilling til sådan et spørgsmål. Det kommende valg til Inatsisartut og Danmarks EU-formandskab få måneder senere skaber et unikt vindue, der bør bruges til at sætte emnet på dagsordenen i Grønland.

Island baner vejen

Island har for nylig afholdt parlamentsvalg, og overraskende nok blev EU sat på agendaen i den nye regerings koalitionsaftale. Det er planlagt, at der senest i 2027 skal afholdes en folkeafstemning om, hvorvidt Island skal fortsætte forhandlingerne om sin EU-ansøgning fra 2009 – en ansøgning, der aldrig er blevet trukket tilbage.

Fremtiden vil vise, om Trumps trusler var nok til at få Grønland til at ændre sit syn på EU.

Damien Degeorges
Ph.d. og konsulent

Hvis Island vælger at tilslutte sig EU, vil det udfordre Norge, som vil stå tilbage som det eneste nordiske EØS-land uden for EU, og tvinge landet til at tage EU-debatten op for alvor. En islandsk kurs mod EU vil også nødvendiggøre, at Grønland (og Færøerne) genovervejer deres stilling.

Dette behov var tydeligt allerede før Trumps trusler, men hans udtalelser tilføjer en ny dimension – en sikkerhedspolitisk årsag, som kan fremskynde overvejelserne. EU har i stigende grad vist sig som mere end et økonomisk fællesskab, især i en tid præget af gentagne kriser.

Putin indså dette, da Danmark i 2022 ophævede sit EU-forsvarsforbehold få måneder efter Ruslands invasion af Ukraine. Fremtiden vil vise, om Trumps trusler var nok til at få Grønland til at ændre sit syn på EU.

Et spørgsmål om sikkerhed

Norden skal forblive en tryg region. De nordiske lande har en politisk vision om, at "Norden skal blive verdens mest (…) integrerede region frem mod år 2030". Men vil regionen ende med at blive mere integreret, end man havde forventet?

Grønland (og Færøerne) adskiller sig fra Island og Norge på ét væsentligt punkt: I rigsfællesskabet findes der et EU-land, Danmark. Ville EU-ledere have reageret på samme måde over for Trumps trusler, hvis det drejede sig om Island – en stat, som står uden for EU?

Hvis hele Norden både er medlem af Nato og EU, vil sikkerhedsgarantien i regionen være så optimal som mulig.

Damien Degeorges
Ph.d. og konsulent

EU-spørgsmålet handler mere og mere om sikkerhed, som sandsynligvis vil blive et tema i den islandske EU-debat. Selvom EØS på mange måder ligner EU, er det ikke det samme. EØS mangler den storpolitiske dimension, som er en del af EU, og det gør i disse dage en betydelig forskel.

En supplerende forsikring

Hele Norden er nu medlem af Nato – den uden tvivl vigtigste og største sikkerhedsgaranti for regionen. Tidligere ville tanken om, at USA kunne træde ud af Nato under Trumps anden præsidentperiode, have virket utænkelig.

I dag virker det imidlertid ikke længere absurd at forestille sig noget endnu mere ubegribeligt: At USA kunne invadere et Nato-land. Når man tegner en forsikring, er det én ting at forstå betingelserne. Noget helt andet er, hvordan forsikringsgiveren vælger at tolke dem.

Nato er som bekendt i høj grad afhængig af USA – for at sige det mildt. Den 7. januar 2025 viste det sig, at det kan være en fordel for de nordiske lande uden for EU at sikre sig yderligere ved at tegne en supplerende forsikring og blive en del af EU.

Hvis hele Norden både er medlem af Nato og EU, vil sikkerhedsgarantien i regionen være så optimal som mulig. Det vil dog ikke være en let proces og kræver en modig debat om EU-spørgsmålet, særligt i Grønland. Alligevel vil det gavne Grønland at tage det store billede i betragtning, når landet planlægger sin fremtid.