Debat: Krarups kamp mod menneske­rettigheder er dødsdømt på forhånd

Af Claus von Barnekow
Forhenværende ambassadør ved Europarådet og seniorrådgiver i Den Danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder

DF vil fremsætte forslaget om at træde ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ”indtil vi falder døde om”. Det udtalte integrationsordfører Marie Krarup umådeholdent til Berlingske 20. marts.

Den 2. april var der så forhandling om udenrigsministerens redegørelse om udvalgte internationale organisationer, herunder Europarådet, hvis vigtigste konvention er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Nogle i partiet må have været ved at tabe næse og mund, da Mikkel Dencker (DF) under forhandlingen udtalte, at ”i Dansk Folkeparti sætter vi pris på arbejdet i Europarådet og Europarådets funktion.” Samarbejdet i de drøftede internationale organisationer er et samarbejde mellem frie og uafhængige stater. Der er ikke mulighed for at pålægge hinanden noget som helst, sagde han. Man må spørge, om Mikkel Dencker og Marie Krarup tilhører samme parti?

Om begrundelsen for genfremsættelsen om en udtræden af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention inden udgangen af i år henviser Marie Krarup til, at ”alle partier har flyttet sig på det her område [udlændinge].”

Derfor vil DF genfremsætte sit forslag, indtil der stemmes ja dertil.

Hvorfor skulle et flertal i Folketinget finde, at Danmark bør følge DF-fanen: Det vil sige i dette spørgsmål lade sig vejlede af et parti, hvis indsigt i og forståelse for forpligtende internationalt samarbejdes betydning for Danmark og befolkningen fremtræder helt uden huller i sin enøjethed? 

Claus von Barnekow
Forhenværende ambassadør ved Europarådet og seniorrådgiver i Den Danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder

Sjældent har man været vidne til så mageløs en symbolpolitik, aldeles frigjort for enhver realitetetsans, andre hensyn og konsekvenser af den foreslåede beslutning. 

Forslag uden jordforbindelse
At det såkaldte ”paradigmeskift”, der fortsætter folketingsflertallets allerede anlagte politiske linje om beskæring, nedskæring og forringelser af flygtninges forhold, skulle foranledige, at en succesfuld europæisk retsorden forlades, er uden jordforbindelse.

Hvorfor skulle et flertal i Folketinget finde, at Danmark bør følge DF-fanen: Det vil sige i dette spørgsmål lade sig vejlede af et parti, hvis indsigt i og forståelse for forpligtende internationalt samarbejdes betydning for Danmark og befolkningen fremtræder helt uden huller i sin enøjethed?  

Er DF gået sovende igennem de seneste års debat om Europarådet, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol?

Er Danmarks forgæves bestræbelser under formandskabet november 2017 til maj 2018 for Europarådets Ministerkomité glemt?

Er udtræden af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og påstand om genindtræden med undtagelser, der vedrører kriminelle udlændinge, blevet en tvangstanke?

Tredje gang bliver ikke lykkens gang
DF har to gange forgæves fremlagt beslutningsforslag i Folketinget om at udskrive Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af lovgivningen.

Første gang forsøgtes samtidig at få vedtaget, at Danmark skulle tage initiativ til et forbehold vedrørende retten til familieliv.

Partiet fik ingen støtte til disse forslag. Der er således ingen grund til at antage, at det genfremsatte forslag om at udskrive Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af dansk lovgivning vil få nogen opbakning.