BAT-kartellet: EU-mindsteløn er en løsning på et problem, der ikke findes

DEBAT: I bygge- og anlægsbranchen er der masser af problemer med snyd, svindel og direkte kriminelle aktiviteter. Men problemet er ikke, at lønnen er lav, skriver Gunde Odgaard, sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet.

Af Gunde Odgaard
Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet

EU-Kommissionen er kommet med deres første tanker om en europæisk mindsteløn. Hvad der egentlig ligger i begrebet ”europæisk mindsteløn”, er meget vanskeligt at blive klog på, og Kommissionens udkast giver heller ikke noget entydigt svar.

Kommissionen er særdeles søgende og ønsker egentlig, at alle mulige andre end dem selv skal komme med bud på, hvad en såkaldt fælles europæisk mindsteløn kan løse af problemer. Her bliver det farligt! Langt de fleste, der støtter forslaget, har nemlig stor uvidenhed om kollektive aftaler, arbejdsmarkedslovgivningen i EU-landene, løndannelse, prekære ansættelsesformer og working poor.

De er en flok "do gooders", som ikke aner, hvad de piller ved, og derfor heller ikke kan overskue konsekvenserne af deres iver.

Mindsteløn er en fejlbehandling
I en lang årrække har Bygningsarbejderforbundet i Danmark og på fælles europæisk plan påpeget en række problemer omkring løn- og arbejdsvilkår for vandrende og udstationerede arbejdstagere. Altså migrantarbejdere, som bevæger sig over grænser for at løse opgaver.

I det netop reviderede Udstationeringsdirektiv har vi nu fået gennemført retten til ”samme løn for samme arbejde på samme sted” som nationale arbejdstagere. Denne landvinding er betydelig og må ikke sættes over styr af en fælles europæisk mindsteløn. Også Arbejdsvilkårsdirektivet og den nyoprettede European Labour Authority er skridt i den rigtige retning.

I bygge- og anlægsbranchen er der masser af problemer med snyd, svindel og direkte kriminelle aktiviteter. Underbetalingen foregår i strid med nationale regler, love og aftaler. Men de fleste steder er problemet ikke, at lønnen i udgangspunktet er lav.

De fleste steder er problemet, at folk snydes for det, de har ret til – at der ikke afregnes sociale bidrag, skat, moms med mere. En fælles europæisk mindsteløn vil ikke løse dette problem. Imidlertid vil den skabe nogle nye.

Flere gode modstrategier i spil
Én måde at bekæmpe forslaget om europæisk mindsteløn på er ved at følge et benhårdt juridisk spor. Det er nemlig særdeles svært, for ikke at sige umuligt, at se, hvor Kommissionen egentlig skal finde hjemmel i traktaterne til at gennemføre deres forslag. 

Den danske regering må derfor gå efter den juridiske bold i denne sag. Men der er også andre spor, der skal forfølges: Tving Kommissionen til at fortælle, hvilke problemer forslaget kan løse. Lad os definere problemerne på det fælles europæiske arbejdsmarked, og lad os så drøfte, hvad de rette løsninger er. For så vil man finde frem til, at løsningerne ikke indeholder en europæisk mindsteløn.

Et tredje spor er selvfølgelig det økonomiske. For stort set alle lande har en mindsteløn baseret på enten lovgivning eller almengørelse af overenskomster. Hvis man skal have flere omfattet af dette, så kunne man starte med at kigge på vikarer, på arbejdsudleje, på falske selvstændige, nultimerskontrakter og hvad der ellers florerer af mystiske ansættelsesformer, som skaber en stor underklasse i EU, de såkaldte working poor.

EU passer ikke en onesize
De 27 EU-lande har forskellige systemer, strukturer og måder at regulere løn- og arbejdsvilkår på. At finde en model, hvor one size fits all, er en umulig opgave i sig selv. Hvis Kommissionen overhovedet vil gøre sig nogen begreber om, hvordan indkomstniveauet for de laveste indkomstgrupper i Europa øges, så anvend og forstærk de instrumenter, der allerede findes nationalt.

Hvis man synes, lønningerne i Rumænien er alt for lave, så tag fat i Rumænien. Der er ingen grund til at tage fat i alle mulige andre. Løs problemet, hvor problemet er, i forhold til nærhedsprincippet i EU.

De, der tror, at en mindsteløn kan stå i stedet for en overenskomst, har heller ikke gjort sig særlig meget begreb om, hvad det er, en overenskomst indeholder. En overenskomst er meget andet end løn. Det handler om demokrati på arbejdspladsen og en sikring imod vilkårlighed.

Det handler om arbejdstagernes rettigheder i forhold til sygdom, barsel, efteruddannelse, opkvalificering, ferie, pension, afskedigelse med meget mere. Hvis en europæisk mindsteløn bare sådan uden videre kan stå i stedet for indgåede aftaler, så er det i hvert fald helt sikkert, at langt de fleste på det europæiske arbejdsmarked vil blive stillet ikke bare dårligere, men meget dårligere.

En fælles europæisk mindstelønssats på 60 procent af medianlønnen i de enkelte lande vil temmelig sikkert ikke have nogen som helst positiv indflydelse, men vil i stedet skabe endnu flere working poor.

EU vil skabe nedadgående lønpres
Det er meget svært at forestille sig, at en fælles europæisk mindsteløn vil stille nogen bedre, uden samtidig at nogen stilles dårligere. Mindstesatser har det desværre også med at blive maksimumsatser for rigtig mange mennesker.

Ved at skabe en konkurrerende europæisk mindsteløn i forhold til de allerede eksisterende nationale minimumslønninger skaber man et konkurrerende lønsystem med et nedadgående pres.

Der er altså stor sandsynlighed for, at en europæisk mindsteløn i sig selv vil være med til at have en løndæmpende effekt på resten af de europæiske arbejdstagere – for ikke at sige en direkte negativ effekt. Baseret på erfaringer vil nogle arbejdsgivere spekulere i at sætte lønnen ned til ”europæisk niveau”.

Nogle steder i Europa er mindstelønnen meget lav, også udtrykt i købekraftpariteter. Andre steder, for eksempel i Tyskland, har man indført lønninger under de såkaldte Hartz-reformer, hvor det står i lovgivningens bemærkninger, at den løn kan man ikke leve af – så derfor supplerer staten op for de personer, der er på disse mindstelønninger.

Europa-Kommissionen som problemskabere 
Mon Hartz-lønningerne vi blive hævet, hvis vi får en europæisk mindsteløn? Er Hartz-lønningerne i Tyskland ikke bare et udtryk for ulovlig statsstøtte til tyske industri- og servicevirksomheder? Det ligner et design, der med tysk statsstøtte skal holde de tyske produktionsomkostninger nede. Ser man på Tysklands eksport, så er dette lykkedes meget godt.

Samtidig kunne Europa-Kommissionen jo også stoppe med at give meldinger til enkeltlande om at ændre de overenskomster, der er indgået, og begrænse retten og mulighederne for kollektive forhandlinger. Det ville nok også have en selvstændig effekt på at drive lønnen opad for de laveste indkomstgrupper. 

Blandt bygningsarbejderforbund på tværs af Europa er der en betydelig skepsis og hos nogen en direkte modstand mod Kommissionens initiativ. Her er der ikke nogen, der tror på one size fits all. Det er vi simpelthen for forskellige til.

Det må Kommissionen snart acceptere og forstå. Men det er vanskeligt, når Kommissionens formand har opfundet en løsning, hvortil der ikke hører noget problem, men som tværtimod vil skabe nye problemer.

Forrige artikel DI: EU’s grønne ambitioner sætter strøm til dansk eksport DI: EU’s grønne ambitioner sætter strøm til dansk eksport Næste artikel SF: EU's klimalov mangler desperat et klimamål for 2030 SF: EU's klimalov mangler desperat et klimamål for 2030
Det sker i EU: Navalnyj-sag udstiller europæernes problematiske forhold til Rusland

Det sker i EU: Navalnyj-sag udstiller europæernes problematiske forhold til Rusland

OVERBLIK: Voldelige arrestationer af den fængslede Putin-kritiker Aleksej Navalnyjs støtter over weekenden får EU’s udenrigsministre til at skulle genoverveje forholdet til Rusland i denne uge, hvor AstraZeneca-vaccinen skal godkendes, fiskeriet efter Brexit er på programmet, og et aflyst Davos er flyttet over på nettet.