Tysk MEP: En fælles EU-mindsteløn vil styrke hele Unionen

Af Gabriele Bischoff (SPD)
Medlem af Europa-Parlamentet

Man kan spørge, hvorfor minimumslønninger er sat så højt på EU's dagsorden. Det er en af prioriteterne i Kommissionens arbejdsprogram. Kommissionsformand Ursula von der Leyen lovede endda at stille forslag i løbet af de første hundrede dage, hvilket hun har opfyldt. Kommissionen indledte første fase af drøftelserne med arbejdsmarkedets parter i midten af januar.

Den sparepolitik, der blev anbefalet af trojkaen bestående af Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond, førte samtidig til et paradigmeskifte, der pressede minimumslønninger ned og centraliserede overenskomstaftalerne rigidt med vidtrækkende konsekvenser for overenskomstmodellen i de berørte lande. 

I min optik kan de samme, der kunne sænke lønnen og ødelægge det kollektive overenskomstsystem, også hæve lønnen og arbejde med at styrke overenskomstmodellerne i Europa! 

Uligheden i Europa vokser
Den Europæiske Fagbevægelse, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og mange andre parter har nu, da økonomien er ved at komme på fode, krævet, at EU gør en indsats for at styrke de kollektive overenskomstaftaler igen. 

Selv om høringsdokumentet indeholder de rette forslag til at forbedre den lovbestemte minimumsløn, er det skuffende, at vigtigheden af de kollektive overenskomstaftaler ikke dækkes grundigt.     

Jeg oplever en stigende nationalisering i Rådet, hvor de europæiske medlemslande hovedsageligt fokuserer på deres nationale fordele af det fælles indre marked og ikke længere forsvarer de fælles europæiske interesser.      

Gabriele Bischoff (SPD)
Medlem af Europa-Parlamentet

Socialt Europa handler om stigende konvergens (at landenes BNP nærmer sig hinanden, red.): I de europæiske traktater er et af de overordnede mål at forbedre arbejds- og levevilkår, som har rod i begrebet stigende konvergens. 

Snarere end stigende konvergens ser vi voksende divergens med et højere antal arbejdstagere i risiko for fattigdom – over tyve millioner arbejdstagere tjener ikke en løn, der kan sikre en anstændig levestandard for dem og deres familier.

Det er tydeligt, at vi ikke kan overlade det til markedet. Der er behov for europæiske indsatser for at opnå stadig stigende konvergens og en fair andel til arbejdstagere og deres familier.

Fællesskabet falmer
Jeg oplever en stigende nationalisering i Rådet, hvor de europæiske medlemslande hovedagligt fokuserer på deres nationale fordele af det fælles indre marked, og ikke længere forsvarer de fælles europæiske interesser.      

I en tid, hvor det kollektive overenskomstaftalesystem i mange lande ikke er stærkt nok til at forhandle overenskomster på plads eller ikke formår at skabe enighed om minimumslønninger, som effektivt beskytter den enkelte mod fattigdom, skal politik handle om at styrke den kollektive overenskomstmodel – og hæve lønnen i de 22 medlemslande, hvor der kun findes lovbestemt minimumsløn.

Kun tre lande – Frankrig, Portugal og Rumænien – har en minimumsløn, der er baseret på 60 procent af den nationale medianløn. Vi er nødt til at fastsætte en minimumsløn, der effektivt beskytter mennesker mod fattigdom.

Lønkonvergens gavner også Danmark
Vi er nødt til, mere end nogensinde før, at sikre, at uafhængigheden af overenskomstsystemet garanteres i overensstemmelse med EU's officielle motto "Forenet i mangfoldighed." For arbejdsmarkedets parter kan det anbefales at gå efter en beskyttelsesklausul, der skal beskytte løntarifferne i de europæiske traktater.