Tysk MEP: En fælles EU-mindsteløn vil styrke hele Unionen

DEBAT: EU's medlemslande skal stoppe med at sætte egne interesser højest og indse, at en fælles løsning som EU-mindsteløn vil gavne hele Unionen, skriver Gabriele Bischoff (SPD), medlem af Europa-Parlamentet.

Af Gabriele Bischoff (SPD)
Medlem af Europa-Parlamentet

Man kan spørge, hvorfor minimumslønninger er sat så højt på EU's dagsorden. Det er en af prioriteterne i Kommissionens arbejdsprogram. Kommissionsformand Ursula von der Leyen lovede endda at stille forslag i løbet af de første hundrede dage, hvilket hun har opfyldt. Kommissionen indledte første fase af drøftelserne med arbejdsmarkedets parter i midten af januar.

Den sparepolitik, der blev anbefalet af trojkaen bestående af Europa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond, førte samtidig til et paradigmeskifte, der pressede minimumslønninger ned og centraliserede overenskomstaftalerne rigidt med vidtrækkende konsekvenser for overenskomstmodellen i de berørte lande. 

I min optik kan de samme, der kunne sænke lønnen og ødelægge det kollektive overenskomstsystem, også hæve lønnen og arbejde med at styrke overenskomstmodellerne i Europa! 

Uligheden i Europa vokser
Den Europæiske Fagbevægelse, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og mange andre parter har nu, da økonomien er ved at komme på fode, krævet, at EU gør en indsats for at styrke de kollektive overenskomstaftaler igen. 

Selv om høringsdokumentet indeholder de rette forslag til at forbedre den lovbestemte minimumsløn, er det skuffende, at vigtigheden af de kollektive overenskomstaftaler ikke dækkes grundigt.     

Socialt Europa handler om stigende konvergens (at landenes BNP nærmer sig hinanden, red.): I de europæiske traktater er et af de overordnede mål at forbedre arbejds- og levevilkår, som har rod i begrebet stigende konvergens. 

Snarere end stigende konvergens ser vi voksende divergens med et højere antal arbejdstagere i risiko for fattigdom – over tyve millioner arbejdstagere tjener ikke en løn, der kan sikre en anstændig levestandard for dem og deres familier.

Det er tydeligt, at vi ikke kan overlade det til markedet. Der er behov for europæiske indsatser for at opnå stadig stigende konvergens og en fair andel til arbejdstagere og deres familier.

Fællesskabet falmer
Jeg oplever en stigende nationalisering i Rådet, hvor de europæiske medlemslande hovedagligt fokuserer på deres nationale fordele af det fælles indre marked, og ikke længere forsvarer de fælles europæiske interesser.      

I en tid, hvor det kollektive overenskomstaftalesystem i mange lande ikke er stærkt nok til at forhandle overenskomster på plads eller ikke formår at skabe enighed om minimumslønninger, som effektivt beskytter den enkelte mod fattigdom, skal politik handle om at styrke den kollektive overenskomstmodel – og hæve lønnen i de 22 medlemslande, hvor der kun findes lovbestemt minimumsløn.

Kun tre lande – Frankrig, Portugal og Rumænien – har en minimumsløn, der er baseret på 60 procent af den nationale medianløn. Vi er nødt til at fastsætte en minimumsløn, der effektivt beskytter mennesker mod fattigdom.

Lønkonvergens gavner også Danmark
Vi er nødt til, mere end nogensinde før, at sikre, at uafhængigheden af overenskomstsystemet garanteres i overensstemmelse med EU's officielle motto "Forenet i mangfoldighed." For arbejdsmarkedets parter kan det anbefales at gå efter en beskyttelsesklausul, der skal beskytte løntarifferne i de europæiske traktater.

Når konferencen om Europas Fremtid begynder og tager traktatændringer op til debat, er det et godt tidspunkt. Altså kan en dobbelt strategi – både at styrke lønpolitikken og parterne og samtidig definere det laveste niveau for minimumsløn på 60 procent af den nationale medianløn – stimulere økonomien, hæve købekraften og øge konvergensen i Europa.

Det er den rette tilgang. Lønkonvergens har en vigtig rolle i at stabilisere fællesvalutaen, særligt for eurolandene. Både på kort og længere sigt vil arbejdstagere i Danmark ikke være godt stillet, hvis arbejdstagere i andre lande i Europa er dårligt stillede og fanget i lavtlønsfælden.        

Forrige artikel Tidligere ambassadør: Polens mishandling af retsstaten skal stoppes Tidligere ambassadør: Polens mishandling af retsstaten skal stoppes Næste artikel Tænketank: EU og Storbritannien forhandler i et skær af uligevægt Tænketank: EU og Storbritannien forhandler i et skær af uligevægt
Nu skal Merkels afløser findes – igen

Nu skal Merkels afløser findes – igen

FORMANDSKAMP: Tre mænd kæmper om pladsen som arvtager for Angela Merkel, når der i weekenden er landsmøde i CDU. Yderligere to kommer i spil, når snakken falder på, hvem der skal være kanslerkandidat.