Debat

LA: Fælles EU-mindsteløn? Glem det

DEBAT: EU-Kommissionens ønske om en fælles mindsteløn ligner mest af alt centralisering for centraliseringens skyld. EU bør have tillid til, at landene selv ved bedst om deres eget arbejdsmarked, skriver LA-formand Alex Vanopslagh.

Det er
svært at forestille sig, at EU-Kommissionen ikke vil undergrave den danske model med indførelsen af EU-mindsteløn, skriver Alex Vanopslagh. 
Det er svært at forestille sig, at EU-Kommissionen ikke vil undergrave den danske model med indførelsen af EU-mindsteløn, skriver Alex Vanopslagh.  Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Flora Juul Holst
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Alex Vanopslagh (LA)
Partiformand

EU-Kommissionen har netop indledt høringerne om et forslag, der angiveligt skal sikre "en fair mindsteløn" for alle europæere.

Den bedste måde at sikre folk en værdig løn på er naturligvis ved at sænke skatterne, men det forekommer mig ikke så nærliggende, at EU-Kommissionen ville spille ud med et fælles loft over indkomstskatterne. Man plejer at være mere interesseret i bundniveauer, når det gælder skatter. Men lad det nu ligge.

Uagtet at vi ikke endnu ved, hvad EU-Kommissionen præcis vil foreslå, er hensigterne ret klare. Man mener at have konstateret et behov for, at man på EU-plan skrider ind og sikrer EU-arbejdstagere en række løn- og arbejdsforhold uanset deres konkrete situation i de forskellige EU-lande.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk

Påskuddet er krydret med et stort miskmask af ligestilling, digitalisering og grøn omstilling – alle tre emner, der kun tjener som løftestang til at foretage en markant udvidelse af EU-Kommissionens beføjelser til at blande sig i medlemslandenes anliggender i forhold til arbejdsmarkedet.

Latterligt med fælles mindsteløn
Danmark har en arbejdsmarkedsmodel bygget på samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, hvor staten for det meste (og for det bedste) blander sig uden om forhandlingerne om overenskomster om løn og arbejdsvilkår – og altså ingen statsligt fastsat mindsteløn.

Skal EU-Kommissionen så diktere et tal i euro og cent for hele Europa, der enten er så lav, at den er meningsløs i de rige lande, eller så høj, at den smadrer de fattigere landes økonomier?

Alex Vanopslagh (LA), Partiformand

Det er svært at forestille sig, at EU-Kommissionens tanker ikke på én eller anden måde vil indebære, at denne model, som fungerer aldeles fremragende, vil blive undergravet. Men lad os da lege lidt med tanken for en stund.

Stort set alle lande i EU har en lovbestemt mindsteløn i forvejen, og man må jo forvente, at de selv er bedre til at fastsætte niveauet for denne, end de er fra glaspaladserne i Bruxelles. Den lovbestemte mindsteløn i Bulgarien er cirka 27 kroner, i Spanien er den cirka 52 kroner – til sammenligning er mindstelønnen i Danmark i vores gældende overenskomster på arbejdsmarkedet cirka 110 kr.

Hvordan skulle man så lægge en fælles EU-mindsteløn? Skal EU-Kommissionen så diktere et tal i euro og cent for hele Europa, der enten er så lav, at den er meningsløs i de rige lande, eller så høj, at den smadrer de fattigere landes økonomier? Alene tanken er jo latterlig.

Mere tillid til de enkelte lande
De pønser nok i stedet på et eller andet konstrueret tal på baggrund af nogle komplekse indeksberegninger af købekraft, udgiftsniveauer og så videre, som ingen rigtigt kan gennemskue, og som kunne tænkes at få landene til at spekulere i at sminke eller forfalske deres registerdata indberettet til Eurostat for at vinde konkurrencefordele.

Læs også

Måske var det nemmere at spare sig alt dette arbejde og bare have tillid til, at medlemslandene selv ved bedst om deres eget arbejdsmarked.

Østrig, Italien og Cypern er de eneste andre EU-lande, der ikke har en lovbestemt mindsteløn. Så selv hvis vi antager, at disse tre lande slet ikke kerer sig om spørgsmålet og ikke ligesom Danmark har en alternativ arbejdsmarkedsmodel – hvilket naturligvis ikke er tilfældet – er EU-Kommissionens hensigter både forkerte og uforståelige. Det ligner grangiveligt centralisering for centraliseringens skyld.

Kernen i det liberale politiske projekt er at beskytte borgernes frihed mod magthaverne, der altid kan finde nye påskud til at udvide deres magt og centralisere flere beslutninger og ressourcer til sig selv. Derfor skal Danmark kæmpe benhårdt mod dette forslag.

Men selv hvis vi vinder kampen mod EU-Kommissionens forslag, går vi heller ikke fri for samme måde at tænke på i Danmark – det vil jeg skrive mere om i næste indlæg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Alex Vanopslagh

Partileder, MF (LA)
cand.scient.pol. (København Uni. 2016)