Kommentar af 
Bjarke Møller

Bjarke Møller før energiministermøde: Pas nu på med energipopulismen

Politikere står i kø for at overbyde hinanden med fossile subsidier og gaver til borgerne. Energipopulismen er den nye trend i Europa, skriver Bjarke Møller.

Politikere står i kø for at overbyde hinanden med fossile subsidier og gaver til borgerne, fordi politikerne frygter nye opstande med gule veste, skriver Bjarke Møller.
Politikere står i kø for at overbyde hinanden med fossile subsidier og gaver til borgerne, fordi politikerne frygter nye opstande med gule veste, skriver Bjarke Møller. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Bjarke Møller
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Rusland og Gasprom har lukket for gasforsyningerne til Europa, og energipriserne er tordnet i vejret som følge af Putins krig i Ukraine, så hvad gør de europæiske regeringer?

På fredag mødes EU's energiministre i Bruxelles, og der er forslag om at gribe ind i elmarkedet og at kompensere de mest udsatte borgere, der er plaget af de høje priser.

Risikoen er bare, at støtteforslagene ender som fossile subsidier. Og det vil forværre den klimakrise, som her i sommer igen har ramt hele Europa hårdt med den værste tørke i 500 år, ekstreme temperaturer, udtørrede floder og vilde skovbrande.

Det er et dilemma, man er nødt til at forholde sig til. Den barske realitet er, at vi står i en værre og mere kompleks international energikrise end i 1970'erne.

Det er godt, at EU-landene er blevet enige om i løbet af et år at spare 15 procent på gasforbruget, så man også kan fylde gaslagrene op til den kommende vinter. Men krisen fortsætter med at mutere på nye måder, og regeringerne halser bagefter med reaktive forslag.

Den danske regering bør bakke op bag forslaget om at gribe ind over for de ekstraordinært høje profitter

Bjarke Møller

I EU hævdes det, at man har liberaliseret elmarkedet, og at der er flydende priser, men den aktuelle krise har afsløret, at det ikke er sandt.

Elmarkedet er skruet sådan sammen, at de variable omkostninger til den marginale elproduktion sætter prisen for hele markedet. Og da den marginale produktion er på gas, slår det igennem på prisen for hver eneste kilowatttime. Det koster dyrt på danskernes og andre europæeres pengepung i disse tider.

Med de høje gaspriser svarer det nærmest til, at man lod Gucci bestemme prisen for håndtasker. Den systemfejl bør ændres nu. For den har også haft den sideeffekt, at flere store energiselskaber, der ikke er så afhængige af gas i deres kraftværker, scorer abnorme profitter.

I Tyskland har regeringen allerede meddelt, at den vil beskatte disse ekstraordinære gevinster. Det er også et af punkterne på energiministrenes rådsmøde på fredag. Den danske regering bør bakke op bag forslaget om at gribe ind over for de ekstraordinært høje profitter og samtidig lovgive herom i Danmark. Pengene kan så reinvesteres i energibesparetiltag eller for eksempel bruges til at kompensere lavindkomstgrupper, der er særligt hårdt ramt af de høje energipriser.

I flere EU-lande som blandt andet Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland har regeringerne afsat milliarder til at sænke energipriserne eller at give målrettet støtte til virksomheder og trængte husstande med at betale den højere energiregning.

Senest har den tyske regering sat 65 milliarder euro af til det. Siden september 2021 har EU-landene samlet set sat over 300 milliarder euro – eller over 2.238 milliarder danske kroner – til energisubsidier.

I Frankrig og Spanien har man også givet statsstøtte til at dæmpe benzinpriserne. Frygten for nye opstande med gule veste er tydelig. Lige nu står politikere i kø for at overbyde hinanden med fossile subsidier og gaver til borgerne.

Energipopulismen er den nye trend i Europa. I Danmark har Venstre og Konservative senest foreslået at sænke elafgiften det næste halve år, og flere partier synes lydhøre. Men det er en nødløsning.

Socialpolitik og energipolitik bør ikke blandes sammen i en pærevælling

Bjarke Møller

Når man sænker elafgiften eller giver direkte statsstøtte, øges forbruget af fossile brændsler alt andet lige. Når mange EU-lande gør det, skaber det et større problem.

Stigende efterspørgsel kan føre til stigende priser og dermed forstærke den opadgående prisspiral. Samtidig er der risiko for, at energiselskaberne øger prisen lidt ekstra for at tage noget af gevinsten ved lavere afgifter.

Politikerne bør gå andre veje. Det ville være meget bedre at støtte de borgere, der kan dokumentere, at de har lavet energibesparelser, for så er det med til at løse forsyningskrisen.

Det er fair nok, at politikerne ønsker at hjælpe lavindkomstgrupperne og for eksempel pensionister til at klare sig igennem krisen, men det vil være bedre at give dem rene skattelettelser eller en for eksempel en ældrecheck i stedet for at lette på elafgiften.

Socialpolitik og energipolitik bør ikke blandes sammen i en pærevælling. Og det vil være rigtig skidt, hvis politikerne udvider gaveboden, så de også sænker elafgiften for de højindkomstgrupper, der godt kan bære en højere energiregning og som har råd til at investere i energirenovering af deres huse.

Vi befinder os i en energisikkerhedskrise og er ramt af en krig. Folk kan godt tåle at høre sandheden. Det er svære tider, og de bredeste skuldre kan godt løfte mere i disse svære tider.

Danmark bør – som den grønne vicekansler Robert Habeck blandt andet har gjort i Tyskland – sætte alle borgere og virksomheder under hårdt pres for at spare på energien. Det haster med at frigøre os fra afhængigheden af importen med fossile brændsler.

Desværre ser vi, at forbrændingen af kul og gas er øget, og det går alt for langsomt med at sætte fart i energibesparelser for at frigøre sig fra Putins fossiler.

I år har Europas kraftværker øget forbruget af gas i Europa med fire procent, og endnu værre er deres kulforbrug steget med knap 12 procent. Det forværrer klimakrisen og vil øge klimaregningen i fremtiden.

De specifikke årsager til det stigende gas- og kulforbrug er mange, men den afgørende hovedforklaring er, at klimaforandringerne allerede har ramt os med stor kraft.

Den lange tørke har udtørret floder og ført til et styrtdyk i elproduktionen fra vandkraft, og i Frankrig har atomkraftværkerne kørt på lavt blus, da temperaturerne i flodernes vand har været for højt. Elproduktionen fra akraft i Frankrig er faldet med ekstraordinære 57 procent i år.

Det haster med at nytænke hele det europæiske energisystem. Det vil være både dyrt og farligt for vores sikkerhed, hvis vi klamrer os til business as usual og den gamle fossile afhængighed af autoritære regimer, som vi ikke bryder os om.

Vi skal investere i en massiv og accelereret opskalering med vedvarende energi i de næste få år, samtidig med at regeringerne bør sætte tryk på alle initiativer, der kan spare på energiforbruget.

Energisikkerhedskrisen er en gylden mulighed for at accelerere den grønne omstilling, så vi hurtigere kan frigøre os fra de fossile brændsler. Lad være med at spilde den.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarke Møller

Direktør, Rådet for Grøn Omstilling
executive leadership (Columbia Uni. 2014)

Vladimir Putin

Præsident, Rusland
jurist (Sankt Petersborgs Statsuniversitet)