Cecilia Bonefeld-Dahl: Sådan kan kunstig intelligens hjælpe i kampen mod corona

KOMMENTAR: Kunstig intelligens og anden digital teknologi kan hjælpe os gennem coronakrisen, blandt andet ved at finde frem til den rigtige medicin. Men det kræver, at der investeres i det digitale Europa gennem EU-budgettet, skriver Cecilia Bonefeld-Dahl.

Coronavirus er med ét blevet et af verdens allermest presserende problemer. Ikke alene fordi sygdommen er livstruende for millioner af mennesker, men også fordi den kommer til at ryste økonomien i sin grundvold og gribe voldsomt ind i millioner af menneskers liv.

Hvordan kan kunstig intelligens (AI) hjælpe os med det? Det kan den, fordi den kan hjælpe os med at finde frem til medicin, der kan kurere nye sygdomme, heriblandt corona. I første omgang ved at gennemtrawle kolossale databaser med medicin, hvori der måske kan ligge et svar på, hvor vi skal afsøge mulighederne for en kur og en vaccine.

Men også når det gælder jagten på medicin og vacciner, der endnu ikke eksisterer, kan AI hjælpe os. Det er kun kort tid siden, at et hold på Massachusetts Institute of Technology anvendte netop AI til at finde frem til en helt ny form for antibiotika, som kan behandle en særlig form for resistente bakterier.

Og ikke nok med det: Det skete på rekordtid, takket være maskinlæring. Det er netop dén tilgang, som forskerne lige nu sætter deres lid – og arbejdsindsats – til for at finde og teste de kombinationer, der skal gøre os i stand til at håndtere og behandle Corona.

Med AI kan vi også opspore sygdomme hurtigt og dermed dæmme effektivt op for spredningen af dem. Ved at analysere enorme mængder af data langt hurtigere, end det er muligt for mennesket, kan man speede de videnskabelige processer i laboratorierne op og dermed hjælpe forskerne til at arbejde langt mere effektivt.

Det er derfor, den Toronto-baserede startup BlueDot var i stand til at konstatere coronas eksistens ganske kort tid efter, de allerførste tilfælde var fundet i Wuhan i Kina.

Også hvis vi ser ud over den rene sundhedsvinkel på situationen, kan teknologien hjælpe os. Millioner af børn og unge kommer i den kommende tid til at gå glip af deres undervisning, efterhånden som myndighederne i de respektive lande lukker skoler og videregående uddannelser – præcis som det skete i Danmark forleden.

Det er selvsagt bekymrende, især hvis der kommer til at blive tale om adskillige uger eller ligefrem måneders fravær. Problemet kunne løses ved hjælp af onlinekurser og fjernundervisning.

Desværre er dette langt mere udfordrende, end det burde være, simpelthen fordi vi over en bred kam har forsømt at investere tilstrækkeligt i den nødvendige infrastruktur.

Kun en ud af ti borgere i Europas landdistrikter har adgang til 4G, og de rigtig gode bredbåndsforbindelser er det kun en ud af fem europæere forundt at have adgang til. Med andre ord er vi alvorligt begrænsede i vores muligheder for at udnytte de nye onlineundervisningskoncepter, som er helt oplagte at tage i anvendelse i den situation, vi står i for nærværende.

Nu er det jo ikke mere end et par uger siden, at EU-Kommissionen lancerede sin plan for det digitale Europa. I den forbindelse præsenterede duoen Vestager/Breton et sæt helt specifikke strategier for, hvordan vi skal gå til udviklingen og anvendelsen af AI, og hvordan vi kan få mest muligt ud af dataadgang og datadeling.

Målet er et Europa, som giver plads og grundlag for anvendelse og udvikling af nye teknologier til fordel for borgerne. Men når man planlægger en lang rejse, så er det som bekendt én ting at sidde og kigge på kortet, og noget ganske andet rent faktisk at nå sin destination.

Skal man dét, skal man nemlig frem for alt have benzin i tanken. Ikke desto mindre gik der blot én eneste dag fra de store meldinger, før vi så de europæiske ledere barbere penge væk fra den del af EU's budget, der ellers skulle gå til den digitale udvikling.

Som jeg ofte har nævnt, er den del af EU-budgettet, der er øremærket til den digitale sektor, i forvejen alt, alt for lille. Kun to-tre procent er afsat til store opgaver som udvikling af den digitale infrastruktur, efteruddannelse og frem for alt udvikling af nye teknologier, så borgere og virksomheder kan gøre brug af dem.

Vi i Europas digitale sektor mener, at Europa er nødt til radikalt at revidere den måde, vi prioriterer vores midler. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal have flere midler overordnet set til EU. Men de, der er, skal i langt højere grad anvendes der, hvor vækstpotentialet findes, og hvor Europa faktisk kan komme til at gå forrest.

Den digitale sektor vokser omkring to og en halv gange hurtigere end den ikke-digitale sektor – det er der solidt forskningsmæssigt belæg for at sige. Digitale virksomheder er mere modstandsdygtige og fleksible, deres evne til at absorbere pludselige ydre påvirkninger er simpelthen bedre – og det siger jeg som en af dem, der var med på forreste række, da den finansielle krise ramte i 2008. Det var nu engang de digitale virksomheder, der overlevede.

Vi skal have modet nu til at tage rattet med begge hænder og træde på speederen. Kommissionen vil gerne beskytte Europas borgere – og det gør den ret i. Ikke desto mindre kom det bag på mig, at jeg i hvidpapiret om AI skulle læse ordet "risiko" 95 gange. Til sammenligning forekom ordet "mulighed" 11 gange.

Vi skal stoppe med at være så angst for AI. Som vi allerede har set det i sundhedsvæsenet, er mulighederne enorme. Det samme gælder, hvis vi ser på andre problematikker som klimaforandringer og transport.

Naturligvis skal vi både respektere og håndhæve borgernes rettigheder og den øvrige EU-lovgivning – det er selvindlysende. Men fordelene ved en teknologi som AI kommer kun EU's borgere til del, hvis vi fokuserer på innovation og tror på fremtiden.

Lad os tage den måde, vi taler om selvkørende biler som eksempel. Naturligvis taler vi om det, når der sker et uheld med selvkørende biler og fokuserer først og fremmest på de ofre, der måtte være. Det skulle bare mangle.

Men det er samtidig lidt tankevækkende, at vi aldrig taler om det faktum, at millioner af mennesker dør i trafikulykker hvert eneste år, og at selvkørende biler sådan set udgør en enestående mulighed for at skabe sikrere veje og for dermed at undgå millioner af trafikdrab.

Så hvad er egentlig forbindelsen mellem coronavirus og den digitale strategi fra EU, som blev præsenteret i sidste måned?

Ja, den gode nyhed er, at Kommissionen lader til at have en proportionalt risikobaseret tilgang til regulering og har fokus på at udbedre manglerne i den eksisterende lovgivning; det betyder nemlig, at vi næppe står foran et nyt gigantisk lovkompleks i stil med persondataforordningen (GDPR). I stedet vil der formentlig blive tale om en opdatering af eksisterende regler, nemlig på de områder, hvor der er reel grund til og evidens for alvorlige nye risici.

Problemet er så, at hvis man ser risici overalt, er man typisk tilbøjelig til at overregulere, hvilket vil være en katastrofe for Europa, fordi det vil sænke hastigheden på både innovation og integration af nye teknologier.

Og tilsvarende må vi også indse, at hvis ikke den digitale strategi følges op af tilstrækkelige økonomiske midler, så kan vi vinke farvel til de digitale ambitioner i vores del af verden.

AI er allerede i dag et fantastisk redskab i sundhedsforskningen. Ser vi fem år frem – hvem ved, hvilke sundhedsmæssige eller epidemiske udfordringer vi står med til den tid? – vil vi formentlig være endnu bedre til at opdage, monitorere og behandle følgerne af en virus som for eksempel corona. Men for at kunne det skal vi sørge for at investere i de muligheder og potentialer, der er i nye teknologier – frem for at fokusere enøjet på de risici, der er for forbundet med dem.

-----

Cecilia Bonefeld-Dahl (f. 1972) er generaldirektør i Digitaleurope, som er brancheforeningen for europæiske it-virksomheder. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Adam Holm: Et blodbad på vores dørtrin Adam Holm: Et blodbad på vores dørtrin Næste artikel Christian Friis Bach: Coronakrisen tester det internationale samarbejde Christian Friis Bach: Coronakrisen tester det internationale samarbejde
Tysklands stålsatte rose: Cirklen er sluttet for kvinden i toppen af Europa

Tysklands stålsatte rose: Cirklen er sluttet for kvinden i toppen af Europa

PORTRÆT: Hun har været studerende under falsk navn i London, californisk husmor, læge, dressurrytter og mangeårig minister med knuste kanslerdrømme. Ursula von der Leyen - kvinden bag Europas genopretningsplan - vokser med kriser. Den evne har hun haft brug for i sit første år som en EU-chef plaget af pandemiens isolation.