EU-Kommissionen i Danmark: Danskerne skal blande sig i EU's fremtid

I går var det Europadag.

Datoen den 9. maj er valgt, da det var den dag i 1950, hvor den daværende franske udenrigsminister, Robert Schuman, fremlagde planen for, hvad der senere skulle blive til Den Europæiske Union. 

Robert Schuman læste en erklæring op for den internationale presse i Paris, hvori han opfordrede Frankrig, Tyskland og andre europæiske lande til at lægge deres kul- og stålproduktion sammen som "et første, reelt grundlag for en europæisk føderation".  

Han foreslog altså blot fem år efter afslutningen på den mest forfærdelige konflikt i Europa at overdrage ansvaret for den sektor, der havde muliggjort krigen, til en overstatslig europæisk institution. De lande, som han henvendte sig til, havde næsten tilintetgjort hinanden, og det var modigt at forestille sig forsoningen. 

Den Europæiske Union er således født af krig og ødelæggelse og en erkendelse af, at nogen udfordringer er for store til at blive løst alene. Eller rettere, at løsningen kunne være til skade for landets naboer.  

På vej ud af en covid-tid som missende bjørne efter et langt vinterhi har Europa allerede taget de første og vigtige skridt ind i fremtiden.

Derfor er det også interessant at se på den seneste Eurobarometerundersøgelse. Med repræsentative udsnit af befolkningen (1.010 gennemførte interviews i Danmark) og samme spørgsmål stillet i alle lande i februar og marts 2021, giver den et godt billede af, hvad europæerne synes, som er vigtigt nu, og hvad de mener om de skridt, der er taget ind i fremtiden. 

Ingen lande i EU har appetit på en exit 

Det første skridt var beslutningen om fælles vaccineindkøb. Selvom alt ikke forløb perfekt, må man glæde sig over, at der ikke var konflikter mellem landene om vacciner.  

68 procent af danskerne er nogenlunde eller meget tilfredse med EU's coronatiltag

Stina Soewarta
Repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark

Der var enighed om, at vaccinerne skulle godkendes sammen, fordeles ud fra et fælles princip og tilbydes alle lande til samme pris.

Ellers ville vi i dag stå i en situation, hvor nogen lande ville være færdigvaccineret, og andre slet ikke begyndt. Det ville ikke være godt for nogen eller noget.  

Ifølge Eurobarometeret er danskerne generelt tilfredse, både med den danske og den europæiske håndtering. 68 procent af danskerne er nogenlunde eller meget tilfredse med EU's coronatiltag. Det er væsentligt højere end gennemsnittet for EU, som er 43 procent.  

Det hænger formodentlig også sammen med, at Danmark har klaret sig så relativt godt igennem sundhedskrisen. Danskerne mener særligt, at EU videre skal sikre effektive og sikre vacciner samt forberede sig på kommende kriser. Hele 73 procent af danskerne er tilbøjelige til at have tillid til, at EU træffer de rigtige beslutninger om covid i fremtiden. 

Covidkrisen har heller ikke givet danskerne større lyst til at melde sig ud af EU – 79 procent mener ikke, man ville klare sig bedre uden for EU – hvilket er det samme niveau som sidste år. I EU er der ikke stor appetit på udmeldelse i noget land. 

Immigration er ude af bekymringstoppen 

Det næste skridt mod fremtiden blev taget sidste sommer og er nu ved at blive ført ud i livet, nemlig en genopretningsplan, der skal gøre Europa mere grønt og digitalt.  

64 procent af danskerne er uenige i, at flere beslutninger burde træffes på EU-niveau

Stina Soewarta
Repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark

Det er en fælleseuropæisk genopretning, der ikke kun vil understøtte den grønne omstilling i Danmark, men betyde store muligheder for dansk erhvervsliv, når alle EU-lande er i gang med at genopbygge mere grønt og digitalt.  

Her er det interessant, at danskerne stadig mener, at klima og miljøforandringer er EU's største udfordring. Til gengæld er immigration rykket helt ud af top-3 udfordringerne, der nu i stedet er sundhed og den økonomiske situation. Alle disse problemstillinger er med i den genopretningsplan, der er ved at blive rullet ud. 

Danskerne ønsker ikke flere beslutninger på EU-niveau 

Det tredje skridt tages i disse dage, nemlig konferencen om Europas fremtid.

En tværeuropæisk debat via en digital platform, men også fysiske arrangementer og tværeuropæiske borgerpaneler, der skal sikre en mere aktiv deltagelse i den europæiske del af vores demokrati.  

Danskerne er generelt tilfredse med medlemskabet af EU. Men der skal helst ikke træffes flere beslutninger på EU-niveau. Her adskiller danskerne sig klart fra EU som sådan.  

64 procent af danskerne er uenige i, at flere beslutninger burde træffes på EU-niveau. I EU som sådan er det 34 procent. Det bliver derfor interessant at følge debatten om Europas fremtid, hvor der er god brug for, at danskerne blander sig.  

For selvom der ikke skal træffes flere beslutninger, så kan der altid træffes bedre beslutninger.