Forskningsfond: EU's budgetter sender fri topforskning mod bunden

DEBAT: EU’s budgetforhandlinger tyder på, at fri excellenceforskning vil få langt færre midler end strategisk forskning. Det kan skade EU’s udvikling og konkurrenceevne, skriver David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond.

Af David Dreyer Lassen
Bestyrelsesformand, Danmarks Frie Forskningsfond

EU’s pendant til Danmarks Frie Forskningsfond, European Research Council (ERC), yder tilskud til banebrydende forskningsprojekter af videnskabelig topkvalitet inden for alle forskningsområder og emner. Forskningen finansieres uafhængigt af EU’s dagsordener eller nationale ønsker, og beror alene på forskerens idé.

ERC er simpelthen en succeshistorie, og Europas satsning på excellenceforskning er blevet bemærket rundt omkring i verden. Der er fokus på risikovillige idéer, og videnskabelig kvalitet er det eneste evalueringskriterium for støtten, som udmøntes i åben konkurrence mellem EU's forskere.

En ERC-bevilling er en meget stærk anerkendelse af den enkelte forskers kapacitet til at drive nye, presserende forskningsområder fremad på allerhøjeste videnskabelige niveau, til gavn for Europas universiteter, udvikling og konkurrenceevne.

Men hyppigheden af nye opfindelser til fordel for Europas velstand og udvikling kan meget hurtigt vende. Det risikerer vi, hvis EU igen nedprioriterer midlerne til den gren af forskningen, som risikovilligt afprøver nye forskningsspørgsmål og løsninger til blandt andet at løfte det fælles EU-ansvar for at transformere klimaudfordringen til et bæredygtigt, økonomisk aktiv for et grønnere Europa.

Europa sakker bagud på fri forskning
I øjeblikket forhandler EU-Kommissionen det næste rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe 2021-2027. I forslaget fremgår et budget på 100 milliarder euro mod de forhandlede 60 milliarder euro i det foregående program, Horizon 2020.

Af de 100 milliarder euro står ERC til en lille stigning fra 13,095 milliarder euro til 16,6 milliarder euro, mens strategisk og udfordringsdrevet forskning rydder resten af bordet.

Den forskerinitierede forskning i Europa kan også glæde sig over andre programmer som Marie Curie, der giver unge forskere mulighed for mobilitet, med en satsning på 6,8 milliarder euro. Ellers kan forskerne kigge langt efter EU-midler til egne frie ideer og skal søge EU-pengene inden for de strategiske programmer.

Det er problematisk af flere årsager. For det første har de europæiske forskningsfondes sammenslutning Science Europe påvist, at tre ud af fire investeringsparate excellenceprojekter ikke fik støtte på grund af manglende finansiering. Det skyldes ikke mindst en glidning fra den frie excellenceforskning til strategisk forskning inden for de dominerende søjler i Horizon 2020-programmet.

For det andet har EU-medlemslandenes investeringer i forskning og udvikling været faldende, mens Kina og USA’s investeringsniveau har været stigende. EU har derfor ændret strategi med henblik på at bruge tre procent af EU’s BNP til forskning og udviklingsaktiviteter.

Imidlertid hænger flere EU-medlemslande i bremsen. Derfor stilles EU over for en vanskelig udfordring med hensyn til at øge egne budgetter og fordele flere penge fra fælleskassen i EU.

Begge forhold er en brændende platform under forskningen i EU. Derfor må EU, som spydspids for den europæiske excellencedagsorden, tilskyndes til at stykke et holdbart forskningsprogram sammen, der øger finansieringen til den excellente forskning og ikke går på kompromis med kvaliteten af forskningen, for at trække andre EU-lande op.

Forsat succes kræver større budgetter
Europas faldende konkurrenceevne kan ikke kun forklares med manglen på en stærkere kobling mellem forskning og innovation. Årsagen skal, ifølge Science Europe, også findes i et ringe EU-fokus på excellence som kernen i europæisk videnskabelig forskning.

Horizon 2020 har bidraget væsentligt til EU's bæredygtige vækst, konkurrenceevne og teknologiske udvikling. Alligevel har rammeprogrammet været kronisk underfinansieret, og succesraten for forskerne lavere end ti procent i nogle finansieringsinstrumenter.

Hvis europæisk forskning fortsat skal kunne bidrage til et bedre samfund og en stærkere økonomi, skal dens efterfølger, Horizon Europe 2021-2027, tildeles et betydeligt budget og forblive i centrum af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme.

Hvis europæisk forskning fortsat skal kunne være konkurrencedygtig, kræver det ifølge Science Europe, at Horizon Europe tildeles en betydelig budgetstigning sammenlignet med Horizon 2020 for at opfylde de ambitiøse mål – såsom styrkelse af den europæiske position i forsknings- og innovationslandskabet på verdensplan og håndteringen af de samfundsudfordringer, Europa står overfor.

Science Europe konkluderer – og vi er i Danmarks Frie Forskningsfond enige i den vurdering – at EU bør fokusere på excellenceforskning som dets centrale princip og styrke instrumenter til at fremme det, herunder altså European Research Council.

Færre forskningsmidler betyder ringere klimatilpasning
Alene på styrkepositionerne sundhed, grønne teknologier og samfundsvidenskab indtager EU-medlemslandene topplaceringer på forskningens verdensrangliste foran USA og Asien. Dertil kommer, at EU-medlemslandene kan noget ganske anderledes, når det handler om at kombinere de demokratiske grundværdier med ny, eksperimenterende forskning inden for eksempelvis kunstig intelligens og digitalisering af de store velfærdsområder.

Men grøn omstilling i EU-regi bliver altså ringere og sværere omsætteligt i samfundet uden juridisk, regulativ forskning, forskning i grønne nationalregnskaber og adfærdsforskning. Topforskning inden for disse felter, og på tværs af felter, skal være med til at hjælpe europæiske regeringer, borgere og virksomheder til at blive en aktiv del af den grønne omstilling.

Derfor er det problematisk at prioritere nogle forskningsområder over andre i Horizon Europe-programmet, og det er problematisk at nedtone en stærk europæisk forskningstradition inden for samfunds- og humanvidenskaberne.

Som det ser ud nu, står områderne til at få mindre plads. Hvorfor ikke udnytte EU’s forcer på de såkaldt bløde videnskabelige områder langt mere effektivt i samarbejde med de tekniske og naturvidenskabelige områder?

Finansminister Nicolai Wammen fremhæver i sit indlæg det europæiske samarbejde som grundlag for værdier, som Europa har kæmpet for i årtier. Det gælder også den europæiske idé om den offentlige, frie forskning inden for alle videnskaber som et ledende kompas til at drive Europa frem mod bedre rammer for fri og fair handel, internationalt samarbejde, menneskerettigheder og demokrati.

EU bør derfor have en klar målsætning om at styrke forskning og innovation bredt og løfte prioriteringen af den risikovillige excellenceforskning. 

Forrige artikel Venstre: Kofod og regeringen lever ikke selv op til principperne om åbenhed Venstre: Kofod og regeringen lever ikke selv op til principperne om åbenhed Næste artikel Jens Rohde: Marianne Vind angriber R på et fordummende og tyndt grundlag Jens Rohde: Marianne Vind angriber R på et fordummende og tyndt grundlag
Danmark får nye ambassadører i Kina og Italien

Danmark får nye ambassadører i Kina og Italien

Udenrigsministeriet foretager en ambassadørrokade, der blandt andet betyder, at Danmark får nye ambassadører i Kina, Thailand og Tyrkiet. Få overblikket over ambassadørrokaden her.