Danmarks Rederiforening: Bølgerne kommer til at gå højt i EU i år

DEBAT: Der er udsigt til hårdt vejr på EU's maritime dagsorden det næste års tid, skriver chef for Rederiforeningens EU-kontor, Simon C. Bergulf. Hans opremsning af presserende punkter tæller blandt andre klimaet, bådflygtninge og globale strategier.

Af Simon C. Bergulf
Chef for det europæiske kontor i Danmarks Rederiforening

2015 var, når det kommer til den europæiske skibsfart, domineret af to hovedemner: klimaforandringer og bådflygtninge. I det nye år er EU tvunget til konkrete fremskridt på disse to maritime fronter. 

Løsningerne er dog vidt forskellige, da klimaforandringerne oplagt skal adresseres globalt, alt imens bådflygtningesituationen skal løses regionalt. 

Samtidig skal EU tilmed håndtere komplekse emner som ophugning af skibe, nærskibsfart og international handel.

Klimaet kræver mere end en regional lappeløsning
Den ambitiøse COP21-aftale blev ud fra et maritimt perspektiv overskygget af, at skibsfarten ikke blev en del af den globale aftale, hvilket blandt andre Danmarks Rederiforening pressede hårdt på for. 

De manglende fremskridt på klimafronten i FN's internationale søfartsorganisation, IMO, er både uheldige for vores sektor og for klimaet, og situationen vil formentlig også få en direkte indflydelse på Europa-Parlamentets tilgang til spørgsmålet. Det forventes, at flere MEP’er vil opfordre til en regional løsning for skibsfarten på klimaområdet. 

Det kan meget vel ske i forbindelse med, at EU's CO2-kvotehandelssystem, ETS, skal revideres i første halvdel af 2016. 

Er det rent praktisk realistisk at omfatte søtransporten af ETS? Sandsynligvis ikke, da skibsfarten ikke i samme grad som luftfarten er transport fra A til B og desuden er en langt mere globaliseret sektor. 

Har disse indsigelser betydning for Europa-Parlamentet? Sandsynligvis ikke for alle. Men dansk skibsfart vil dog stå stædigt fast på, at man skal gå målrettet efter en global, maritim aftale på CO2-fronten frem for en EU-aftale. 

Kun dette kan sikre en reel klimaeffekt samt lige konkurrencevilkår i så global en branche. Et kludetæppe af regionale løsninger vil have direkte og meget negative konsekvenser for international handel. 

En europæisk kystvagt har fuld støtte fra erhvervet
I slutningen af 2015 kom Kommissionen med et meget ambitiøst forslag til en europæisk kystvagt i regi af et Europæisk Agentur for Grænse- og Kystbevogtning. Dette agentur vil have adgang til en reserve af grænsevagter og teknisk udstyr, der hurtigt kan trækkes på, og for første gang vil agenturet på egen hånd kunne indkøbe udstyr og have adgang til teknisk udstyr stillet til rådighed af medlemsstaterne. 

Rederiforeningen har over de seneste to år ringet med alarmklokkerne og opfordret til en håndfast og konkret koordinering af EU-medlemslandenes search and rescue-kapaciteter. 

Kommissionens forslag er et stort skridt i den rigtige retning og har fuld støtte fra erhvervet, da det uden tvivl vil sikre bedre samarbejde mellem europæiske myndigheder. Vi forventer dog, at det desværre vil blive udvandet af medlemslandenes kølige tilgang til suverænitetsafgivelse.

Ophugning er fortsat et følsomt emne
Europa-Kommissionen vil i år offentliggøre en såkaldt hvidliste over godkendte ophugningsfaciliteter, som skal anvendes til ophugning af skibe, der sejler under EU-flag. Det har vist sig sværere for Kommissionen end som så, og arbejdet er fortsat i gang. 

Listen kan, set med Rederiforeningens briller, gå to veje. 

Enten kan den blive et fornuftigt værktøj til at hæve overliggeren og belønne de værfter, som har foretaget store investeringer for at leve op til internationale standarder for miljø- og arbejdsforhold. Eller den kan vise sig at være ganske ubrugelig, fordi den er urealistisk og begrænser sig til omfatte alt for få værfter. 

Beslutningen ligger i sidste ende i Bruxelles. 

Læg desuden dertil at man fra EU-side overvejer at støtte ansvarlig ophugning af EU-skibe ved at oprette en fond, som alle skibe, der kalder en EU-havn, skal betale til. En løsning, der bliver dyr for alle, men kommer meget få til gode og igen risikerer at skade den europæiske konkurrencekraft. 

Stort behov for mindre administration af nærskibsfart
Holland har overtaget EU-formandsskabet og har allerede understreget, at nærskibsfarten, altså den intra-europæiske skibsfart, bliver en hovedprioritet de kommende seks måneder. 

På næste topmøde, der afholdes i Amsterdam 15. februar, vil en stribe emner med relation til nærskibsfarten blive behandlet. Det gælder blandt andet “Blue Belt” og ”Maritime Single Window”, der begge skal hjælpe til at lette administrative byrder, samt ”Innovative Financing” og ”Blue Growth”. 

For Danmarks Rederiforening er det særligt afgørende, at der sker fremskridt i arbejdet med at lette de alt for tunge administrative byrder i den europæiske nærskibsfart, herunder ikke mindst at man får revideret de unødvendigt mange formaliteter, når man anløber en havn i EU.

Tid til at tænke globalt
2016 bliver også året, hvor handelskommissær Malmström implementerer sin ”Trade for All”-strategi. 

Strategien skal styrke ambitionerne for EU-handel med specielt asiatiske og afrikanske lande, hvilket stemmer fint overens med dansk skibsfarts ønsker. Det er dog også vigtigt, at arbejdet for en EU-US-frihandelsaftale, den såkaldte TTIP, speedes op, så momentum ikke forsvinder. 

Den Europæiske Union står på mange måder ved en historisk skillevej. Flygtningekrisen har udstillet, hvor svært medlemslandene har ved at finde fælles fodslag. Schengen-aftalen er sat på højkant, og unionens største enkeltstående bedrift; det indre marked, kommer til at lide. 

For det maritime erhverv bliver 2016 et år med et tungt pres for øget regulering, men også en sektor, der kommer til at få stor fokus fra EU-side frem mod det europæiske maritime år i 2017.

Forrige artikel NNF: Større EU-tillid kræver klare prioriteter hos Kommisionen NNF: Større EU-tillid kræver klare prioriteter hos Kommisionen Næste artikel DF: Kommissionens grænseforslag giver ikke færre asylansøgere DF: Kommissionens grænseforslag giver ikke færre asylansøgere
Ugens EU-podcast: Thorning går bag kulissen i dramaet om EU’s topjob

Ugens EU-podcast: Thorning går bag kulissen i dramaet om EU’s topjob

PARLAMENTET: Hvad skete der egentlig, da den tidligere danske statsminister var tæt på at blive EU-chef for fem år siden? Og hvad tænker Helle Thorning om det nye magtspil om Europas topposter, der lige nu udspiller sig i Bruxelles? Lyt til debatten fra Folkemødet på Bornholm.