Dansk Erhverv: Britisk toldudspil er hverken realistisk eller ønskeligt

DEBAT: Storbritannien og EU-27 vil finde en forhandlingsløsning på toldområdet, da fraværet af en aftale er en for kostelig affære. Men det britiske forslag er urealistisk og vil ikke være en ønskelig løsning, skriver Michael Bremerskov Jensen, Dansk Erhverv.

Af Michael Bremerskov Jensen
Chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv

Som led i Brexit-forhandlingerne præsenterede den britiske regering 15. august et forslag til det fremtidige toldregime mellem Storbritannien og EU. Med forslaget ønsker premierminister May både at føle EU’s Brexit-forhandlere på tænderne og sondere, hvordan det modtages i britisk erhvervsliv.

Som i enhver anden forhandling spiller parterne i starten ud med den mest optimale løsningsmodel set fra hver deres synsvinkel, hvorefter man krabber sig ind på hinanden for at finde et tåleligt kompromis.

De to idéer i det britiske forslag om henholdsvis et ”strømlinet toldarrangement” og et ”nyt toldpartnerskab med EU” er således undfanget under denne prisme. Begge udgør et britisk drømmescenarium.

Det britiske drømmescenarie
Det styrende princip er, at de økonomiske omkostninger for britiske virksomheder og for den britiske statskasse skal holdes på et minimum.

Hvad angår det strømlinede toldarrangement forestiller den britiske regering sig, at Storbritannien træder helt ud af EU’s toldunion og optræder handelsmæssigt som et tredjeland i forhold til EU. Det vil indebære, at britiske virksomheder i modsætning til i dag skal til at udfylde indførsels- og udførselsangivelser, hver gang de ønsker at importere fra eller eksportere til EU-lande.

De vil også skulle påføre deres varer anden relevant tolddokumentation såsom oprindelsescertifikater og momsdokumenter. Og det samme vil EU-virksomheder skulle i forhold til Storbritannien. I dag kan importerede varer fra tredjelande, der i Storbritannien bliver fortoldet til fri omsætning, sælges i hele EU uden yderligere papirarbejde.

Det er en af de største landvindinger ved EU-samarbejdet overhovedet og noget, som briterne naturligvis gerne vil bevare efter Brexit.     

Afkald på dokumentationskrav
Theresa May foreslår derfor - som det ”strømlinede” - at EU indvilger i at give afkald på disse dokumentationskrav. Samtidig ønsker hun, at Storbritannien og EU i fællesskab opbygger nye it-systemer, der gør det muligt for virksomheder digitalt at varsle toldsteder om ankomsten af et vareparti møntet på enten det britiske eller EU’s indre marked.

Herved undgås fordyrende ventetider ved grænseovergange, og fortoldningen kan gennemføres automatisk med mindre, at tolderne forlanger varepartierne udtaget til kontrol. Derudover ønsker May yderligere forenklinger af toldpapirer og flere nemme digitale løsninger, når britiske virksomheder skal handle med EU post-Brexit uden dog at blive mere konkret end det.   

Britisk særkrav er vovet
Det er et frisk forslag for at sige det mildt! Især i lyset af, at EU-landene allerede er i fuld gang med at implementere et nyt toldkodeks, der netop har til formål at øge digitaliseringen af toldbehandlingen internt i EU. Implementeringen af det nye system koster i forvejen adskillige milliarder.

Alene i Danmark er det forventningen, at det vil koste mellem 1 og 1,5 milliarder kroner frem mod 2025 at it-understøtte EU’s nye toldkodeks. Med tanke på, hvor tungt og ressourcekrævende det foreløbig har vist sig at gennemføre EU’s nye toldkodeks i mange EU-lande, herunder Danmark, vil et sådant britisk særkrav forårsaget af Brexit utvivlsomt falde på meget stenet jord i EU-hovedstæderne.

Den anden idé om et ”nyt toldpartnerskab med EU” repræsenterer en hidtil ukendt halvt gravid tilstand. På den ene side vil Storbritannien ikke længere være medlem af EU’s toldunion. Man ønsker nemlig at opkræve sin egen britiske importtold på varer med oprindelse udenfor EU, der afsættes i Storbritannien.

På den anden side vil briterne være parat til at følge EU’s toldsatser på varer med oprindelse udenfor EU, som ankommer til de britiske øer for efterfølgende at blive afsat på EU’s indre marked. Det vil efter den britiske regerings opfattelse overflødiggøre udvekslingen af toldpapirer mellem Storbritannien og EU for disse varer, sådan som det er tilfældet i dag.

Fuld af compliance-problemer
May forestiller sig, at når et fragtskib anløber havnen i Dover læsset med Jack Daniel’s whiskey fra USA, vil britiske toldbetjente takket være et dertil oprettet, digitalt sporingssystem og ledsagende ekstra compliance-krav til virksomheder kunne fastslå, hvilke flasker der er tiltænkt det britiske marked, og hvilke der skal videre til EU’s indre marked. Og hvis toldbetjentene ikke er i stand til det, vil importøren skulle betale den toldsats, der måtte være højest (af UK’s og EU’s), hvorefter importøren siden kan få refunderet forskellen, hvis varen ender med at blive afsat på det marked, hvor toldsatsen er lavest.   

Selv i det usandsynlige scenarium, hvor de øvrige 27 EU-lande går med til at etablere et digitalt sporingssystem til glæde for briterne, vil det i praksis skabe et virvar af compliance-problemer. Eksempelvis importerer mange europæiske virksomheder varer, der uden fortoldning anbringes på et toldlager, hvor de ligger og afventer kundeordrer på mange forskellige markeder. Det vil sige, at det på importtidspunktet er uvist, i hvilket land varerne vil blive solgt.

Administrativt mareridt
Det vil også blive et administrativt mareridt for virksomheder af den grund, at importvarer kan være underlagt andre toldforanstaltninger end den ordinære toldsats. De kan således være underkastet EU’s antidumping-told, være omfattet af præferentielle toldkontingenter, det vil sige mængdebestemte toldreduktioner på særlige mangelvarer i EU, eller være omfattet af et EU-eksportforbud i forhold til bestemte lande (for eksempel Iran og Rusland).

Alt dette vil May’s sporingssystem skulle håndtere. Ressourcebelastningen for virksomhederne og deres speditører vil tilsvarende stige eksponentielt for at være i compliance. Sporingssystemer er notorisk ressourcekrævende for virksomheder at holde opdaterede, og May’s meget komplekse system vil blive endog meget byrdefuld ikke mindst for små og mellemstore europæiske virksomheder med begrænsede administrative ressourcer.

Frihandelsaftalen umulig at spå om
Hvis man løfter hovedet fra teknikken i det britiske forslag og spørger, hvad der så kunne være realistisk i lyset af, at Brexit jo er en politisk realitet, forekommer det mest plausible på nuværende tidspunkt at være fortsat britisk medlemskab af EU’s toldunion indtil den dag, hvor en ny frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien træder i kraft.

Det er umuligt at spå om, hvordan den frihandelsaftale til sin tid kommer til at se ud, og hvilke overgangsordninger der vil kunne forhandles på plads.

Begge parter – også EU - vil have massive kommercielle interesser i at finde frem til et juridisk grundlag for deres bilaterale samhandel, der minimerer de økonomiske skadevirkninger af Brexit på begge sider af kanalen.

Den britiske prøveballon på toldområdet, som i vid udstrækning vil fastholde de nuværende fordele ved at være medlem af EU’s toldunion efter Brexit, og som samtidig vil pålægge de øvrige 27 EU-lande ekstra it-udgifter i milliardklassen, kommer imidlertid ikke til at flyve.

Grundlæggende kan det heller ikke være i den britiske regerings interesse, at europæiske virksomheder bliver tynget af ekstra compliance-krav i en grad, der vil lægge en mærkbar dæmper på samhandlen.

Der vil i sidste ende med al sandsynlighed blive fundet en forhandlingsløsning på toldområdet al den stund, at fraværet af en sådan løsning vil have for store økonomiske omkostninger både for Storbritannien og EU-27. Men dette britiske forslag er hverken realistisk eller ønskeligt set med europæiske endsige danske øjne.

Forrige artikel Kari: Vil du lytte til borgerne, Stine Bosse? Kari: Vil du lytte til borgerne, Stine Bosse? Næste artikel Rederier: Fornyet optimisme i EU skal fremme handel og vækst Rederier: Fornyet optimisme i EU skal fremme handel og vækst