Debat

Dansk Erhverv: Nyt fødevaredirektiv kan ende med at beskytte de forkerte

DEBAT: Det kan i værste fald betyde en forringelse af vilkårene for små leverandører, hvis Danmark overimplementerer nyt EU-direktiv, skriver Henrik Hyltoft fra Dansk Erhverv. 

Det kan få store konsekvenser, hvis Danmark overimplementerer EU's nye direktiv om retfærdig handelspraksis i fødevaresektoren, lyder det fra Dansk Erhverv. 
Det kan få store konsekvenser, hvis Danmark overimplementerer EU's nye direktiv om retfærdig handelspraksis i fødevaresektoren, lyder det fra Dansk Erhverv. Foto: Søren Bidstrup Ritzau/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Hyltoft
Markedsdirektør i Dansk Erhverv

Danmark står overfor at skulle implementere EU-direktivet om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.

Altinget bragte den 25. juni 2020 et debatindlæg, hvor ni repræsentanter for de danske landbrugs- og fødevareproducenter opfordrer til at (over)implementere direktivet, så der gælder lige vilkår for alle på markedet uanset størrelse. Det lyder umiddelbart som noget, ingen kan være imod, men der er så absolut problemer med denne tilgang.

For landbrugs- og fødevareproducenternes ønske er, at store producenter skal have samme rettigheder og beskyttelse som små producenter. Det stritter noget i forhold til baggrunden for direktivet, som er et ønske om at sikre fair samhandel i landbrugs- og fødevareforsyningskæden ved at beskytte landmænd og små producenter af landbrugs- og fødevarer mod urimelige kontraktvilkår udvist af købere med stor markedsmagt.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Samtidig skal direktivet sikre balancen i forhold til konkurrencebegrænsninger, aftalefrihed og påvirkningen af erhvervets handlemuligheder.

For nu at sige det, som det er: Multinationale leverandører har ikke samme behov for beskyttelse som små virksomheder. Og bliver de store beskyttet via en overimplementering af direktivet, så kan det i værste fald betyde en forringelse af vilkårene for de små leverandører.

Vi opfordrer derfor til, at vi i Danmark forsætter traditionen med minimumsimplementering, aftalefrihed og konkurrence på markedsvilkår.

Henrik Hyltoft
Markedsdirektør i Dansk Erhverv

Læs også

Store leverandører opnår fordele 
Og der er nok at være bekymret over i forhold til en dansk udvidelse af direktivet. Der er en klar risiko for, at små og mellemstore danske leverandører og producenter - uden udenlandske salgsselskaber - risikerer at blive fravalgt af udenlandske købere på samme omsætningstrin, der ikke ønsker at blive underlagt strengere danske særregler.

Modsat kan de store leverandører – med udenlandske salgsselskaber – undgå de danske regler fuldstændig, ved blot at lade aftalen med den udenlandske samhandelspartner indgå via dette udenlandske salgsselskab.

Vigtigt er det også, at detailhandlen har stor interesse i at have produkter fra små og mellemstore leverandører på hylderne, da disse efterspørges og er eftertragtede af forbrugerne. Samtidig hjælper små og mellemstore leverandører detailhandelen i deres arbejde for at differentiere sig i markedet.

De store leverandører opnår altså ved en overimplementering fordelene ved direktivets beskyttelse, mens de små- og mellemstore danske leverandører, detailhandlen og forbrugere, betaler regningen. Det kan kun meget få i Danmark være interesserede i.

Den danske model er en succes 
Men hvad så med beskyttelsen af landmændene og deres muligheder for at drive forretning?

Den er altså intakt her i Danmark. For vi har generelt en stærk fødevareklynge og en meget velorganiseret landbrugssektor med store fødevareindustrivirksomheder, og danske landmænd er i vid udstrækning organiseret i andelsselskaber.

Den danske model, hvor landmænd i vid udstrækning organiserer sig i andelsselskaber, er formegentlig også en af grundene til, at Danmark kan pryde sig af at have store danske fødevareindustrivirksomheder på listen over verdens 100 største fødevareproducenter. 

Det betyder, at danske landmænd har en stærk forhandlingsposition, når produkterne sælges til for eksempel detailhandlen, mens direktivets bestemmelser sikrer, at landmanden er beskyttet mod urimelig handelspraksis udvist både af landmandens eget andelsselskab, og når landmanden sælger udenom et andelsselskab.

Der er derfor ikke af hensyn til landmanden brug for at udvide direktivets beskyttelse til også at omfatte store leverandører, herunder multinationale leverandører med en årlig omsætning på over 350 millioner euro. Heller ikke selvom denne multinationale leverandør måtte være et dansk andelsselskab, når dette har flere tusinde andelshavere. Det er altså ikke et argument, som det giver mening at købe ind på.

Helt overordnet mener vi i Dansk Erhverv, at fair samhandel, aftalefrihed og fri konkurrence er tre af de altafgørende kriterier for et velfungerende indre marked. Vi opfordrer derfor til, at vi i Danmark forsætter traditionen med minimumsimplementering, aftalefrihed og konkurrence på markedsvilkår.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Hyltoft

Vicedirektør, Dansk Erhverv, medlem af bestyrelsen for EuroCommerce, GS1, VANA og DPA
cand.merc.jur. (Copenhagen Business School 1995), MBA

0:000:00