Dansk formandskab bliver svækket

INTERVIEW: Ifølge EU-forsker Derek Beach har EU's formandskabspost ikke længere den betydning, som den havde sidst Danmark var formandskabsland.
Ida Skytte

Anders Fogh Rasmussen fik som statsminister æren for østudvidelsen under det danske EU-formandskab i 2002. Men når enten Lars Løkke Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt til næste år sætter sig i formandsstolen, bliver det mest af alt som en slags administrativ ordstyrer, forklarer EU-forsker Derek Beach, Aarhus Universitet.

Hvad vil formandskabet i 2012 betyde for Danmark?

"Efter Lissabon-traktaten foregår de overordnede diskussioner om EU's udvikling nu blandt statslederne på topmøderne, hvor den nye faste formand, Herman Van Rompuy, er leder. Her kunne medlemslandene tidligere få indflydelse som formandsland og løfte bestemte sager op på højeste niveau. Nu er formandskabet blevet svækket, og man har dermed fjernet en indflydelseskanal for små lande som Danmark," siger Derek Beach.

Hvad kan den kommende statsminister så få ud af formandskabet?

"Det korte svar er: meget lidt. Det er også derfor, den danske regering har nedprioriteret EU-politikken og skåret ned på budgettet til afholdelse af formandskabet. For hvorfor skulle Thorning eller Løkke investere prestige og ressourcer i formandskabet, når de ikke får noget ud af det?"

Hvad så, hvis Løkke eller Thorning alligevel går ud og tager æren for en stor politisk aftale?

0:000:00