Dansk frygt for nye smørbjerge og vinsøer

I stedet for at ruste sig til fremtiden, prøver man at vende tilbage til det, der var engang. Det er godt nok deprimerende, synes jeg. Smørlagre og vinsøer er bare ikke fremtiden, og landmænd må jo lære at leve med kriseudsving.

Mette Gjerskov (S)
Fødevareminister

Smørbjerge, vinsøer og kornlagre kan være på vej tilbage i EU, hvis man skal tro de seneste politiske udmeldinger fra Bruxelles. Stærke kræfter i unionen - heriblandt den franske præsident Francois Hollande - har på det seneste talt varmt for at genindføre en mere protektionistisk landbrugspolitik med tidligere tiders fødevarelagre, interventionsmekanismer og restriktioner på eksporten.

Målet er at skærme de europæiske landmænd og forbrugere fra store prisudsving på det globale fødevaremarked, som vi har set i den seneste tid på grund af tørke i den amerikanske midtvest og i Sortehavsområdet. Og den pointe er nu begyndt at vinde genklang i både Kommissionen og blandt en række af EU's medlemslande, forklarer Henrik Zobbe, institutleder ved Fødevareøkonimisk Institut og ekspert i den europæiske landbrugsstøtte. Det så man senest under Rådsmødet i sidste uge, hvor EU's fremtidige markedsordning var et af de mest omdebatterede punkter på dagsordenen.

Men set fra et dansk perspektiv er der ikke tale om nogen positiv udvikling. Snarere tværtimod, understreger Henrik Zobbe.

"Det protektionistiske spøgelse er for alvor begyndt at vise sig igen i Bruxelles. I de seneste år har man ellers bevæget sig henimod en mere liberaliseret og markedsorienteret landbrugsstøtte, og det er noget, man fra dansk side har presset hårdt på for. Men på grund af den økonomiske krise og ustabiliteten på markederne er fortidens protektionistiske ideologi begyndt at dukke frem igen, og medlemslandene tænker nu i højere grad på deres egne forbrugere og landmænd," siger han til Altinget.dk.