Dansk generalmajor skal lede FN-mission i Mali
FN's generalsekretær Ban Ki-Moon har lørdag oplyst, at den danske generalmajor Michael Anker Lollesgaard skal lede den militære del af FN's mission i Mali og dermed være chef for 8.700 FN-soldater fra 40 lande.
Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Michael Anker Lollesgaard er aktuelt chef for Danske Division. Han har tidligere været ansat som militærrådgiver ved den danske repræsentation til FN i New York og været udsendt til internationale operationer i Irak og Bosnien-Hercegovina.
"Det glæder mig, at Danmark har kunnet stille med en så velkvalificeret kandidat til en så vigtig og vanskelig post i FN – og at han er sluppet gennem nåleøjet," siger forsvarsminister Nicolai Wammen (S) og fortsætter:
"Danmark har kun én gang tidligere haft en militær stilling på så højt niveau i FN, og jeg er sikker på, at generalmajor Michael Lollesgaard med sine gode erfaringer vil kunne gøre en positiv forskel for missionen. Jeg håber, Danmark fremadrettet kan stille med flere kvalificerede kandidater og dermed fortsat bidrage aktivt og effektivt til FN's missioner."
Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) tilføjer:
"Det er en god nyhed for FN, for Danmark og for Mali. FN får en erfaren og engageret leder, og Danmark får samtidig mulighed for at sætte endnu flere fingeraftryk på FN's arbejde med at fremme fred og stabilitet i skrøbelige områder."
Danmark har bidraget med militær støtte til Mali, siden konflikten i landet for alvor spidsede til. I 2014 stillede Danmark blandt andet et C-130J (Hercules) transportfly til rådighed for missionen, og Danmark bidrager fortsat med stabsofficerer, bl.a. til missionens efterretningsenhed.
Danmarks engagement i Mali er omfattende og bredspektret. Foruden de militære bidrag omfatter det et langsigtet udviklingssamarbejde og stabiliseringsindsatser med fokus på mægling og forsoning, demokratisk kontrol med sikkerhedssektoren, imødegåelse af voldelig ekstremisme og bekæmpelse af organiseret kriminalitet.
Artiklen var skrevet af
- Dan Jørgensen vil have europæerne til at arbejde hjemme og skrue ned for varmen
- Forsker: Jeg har mødt de mænd, der flygter fra frontlinjen i Ukraine. Her er, hvad de fortæller mig
- Viktor Orbáns historiske nederlag i Ungarn vil udløse lettelse blandt Europas regeringer
- Tænketank: EU glæder sig for tidligt over Ungarns nye leder
- Forfatter advarer: Selv hvis Orbán taber valget, slipper Ungarn ikke ud af hans klør
Nyhedsoverblik

Viktor Orbáns historiske nederlag i Ungarn vil udløse lettelse blandt Europas regeringer

Tænketank: EU glæder sig for tidligt over Ungarns nye leder

I Budapest vokser troen på Orbáns nederlag: "Jeg har aldrig kendt andet end ham. Det er jeg virkelig træt af"

Vance tog til Ungarn for at hjælpe Orbán. I stedet skabte han problemer for Trump

Rapport fra Budapest: For Viktor Orbán er Zelenskyj samfundsfjende nummer et




















